tirsdag den 25. december 2007

Året der gik

Så er endnu et år ved at gå på hæld og sikke meget der er sket i vores lille inderkreds af usandsynligt succesfulde unge feminister.
Lad os starte med alt det gode...
Vores dejlige hundefeminist Roxy er blevet friet til af Thomas og brylluppet skal stå i august. Frieriet skete under yderst romantiske omgivelser og Thomas har virkelig sat standarden højt for, hvorledes den slags skal gøres. Jeg glæder mig så vanvittigt til at skulle iklædes pastelfarvet tyl til sommer...
Jo er blevet knocked up af Palle, hvilket også er fantastisk, da vi alle kunne bruge flere af de to dejlige mennesker. Tak til Tilde for at holde en kedelig fest, så Jo og Palle blev nødt til at knalde for ikke at falde helt i søvn. Jo nedkommer med det lille vidunder i maj og igen synes jeg det er på sin plads med noget pastel-farvet tyl. Jo du skal vide at dit og Palles elskovsbarn har et arsenal af pap-tanter, der alle står klar til at passe når i har brug for det.
Balle har fundet kærligheden....i Danmark. Det var vi nogle der tvivlede på ville ske for en så berejst verdensborger som Sofie. Henrik og Sofie er flyttet sammen i Henriks andelslejlighed i Aalborg. Hvem ved, måske de er de næste til at blive gift. Det skulle være så moderne i Familien Balle for tiden...
Lad os blive ved det med kærlighed og nævne at Ditte Har fundet den på Statskundskab. Ja, undskyld mig, men det havde jeg ikke lige set komme. Nu har jeg jo gået der i snart 5 år og det er ikke lykkedes for mig endnu. Ditte tager til 1 fucking kollegiefest og så er hun i FF. Altså ikke at jeg er bitter, tværtom, men det er sgu da utroligt at det bare er så nemt. Ditte og Peter flytter sammen til februar og vi glæder os meget til indflytterfesten. Jeg tror at dette arrangement kræver noget pastel-farvet tyl....
Crosse har virkelig præsteret noget i det forgangne år. Hun har afsluttet sin uddannelse som noughty nurse, fik job på sin tidligere praktikplads, men var ikke tilfreds. Alle omkring hende blev gravide og mobbede hende med at hun ikke var det. Så tænkte hun; "Hvor finder jeg nogle af mine veninder der er så besværlige, at de ikke foreløbig, hvis nogensinde, finder en mand og får børn. I Århus. Ditte og Johanne finder helt sikkert ikke en mand før mig. Der flytter jeg hen". Og så pakkede Crosse sit habengut og kom til Århus. Her fik hun med det samme job på Skejby sygehus og smed lige 6 kg på de første 3 mdr. Umiddelbart kører det ret godt for hende Crosse.
Johanne var i København det meste af 2007. Dette var på mange måder en succes. Hun fik sin drømmepraktik og fik efter endt praktik selvfølgelig det fede job hos 3XN i København. Mangt en cocktailbar savner den lille fe i København. Det hun så også fik i vor hovedstad var en forelskelse af de helt store og vi der kender hende ved, at dette ikke sker ofte. Det sluttede meget fjollet og Jo2 bruger stadig en del tankevirksomhed på arkitekten på motorcyklen. Men mon ikke det ændrer sig i 2008.. Jeg har hørt at pastel-farvet tyl virker mod knust hjerte..
Den nyankomne i vores slæng, min kære husbond Louise, har også haft et turbulent år på mange måder. Først forlod hendes kone hende til fordel for de nederen lande, derefter var der en masse bøvl både med pingviner og andet fjerkræ og til sidst solgte hendes chef biksen, så hun nu er jobsøgende. Hold kæft der er ikke meget optimistisk at trække frem fra 2007 ud over den fantastiske weekend Louise spenderede med sin hustru i Amsterdam. Må 2008 bringe mere medgang.
Ja så er der undertegnede. Hm hm hm hm. Ja jeg var jo lige en kort tur i nederenlandene og få de sidste teenagetendenser ud af systemet. Dette har muligvis kostet mig forholdet til en meget gammel mand som rykkede min grundvold noget så grusomt. Faktisk har hele 2007 drejet sig om at komme over det vamle gamle læs med de usandsynligt tynde ben, men det er endnu ikke lykkedes. Han tog mit hjerte, puttede det i en blender og nu står jeg her med denne hjerte-smoothie og ved ikke helt hvad jeg skal stille op. Der skete dog også noget godt og det var at jeg fik praktikplads hos Deloitte i Silkeborg, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til at komme igang med.

Alt i alt har 2007 budt på mange overraskelser og dejlige oplevelser. Synes blot vi har set for lidt til hinanden og håber at alle vil være indstillet på at gøre noget ved det i det nye år. Desuden vil jeg opfordre til at alle benytter sig af denne blog, da det er en god måde lige at følge med i hinandens liv på uden for facebook....

Jeg elsker jer alle og ønsker jer alle et fantastisk nytår.....