Omvæltning kommer i mange former og forskellige grader af kløe. For tiden er jeg ramt af jobskifte omvæltningen, som ikke klør sådan helt vildt. Men det får mig tit til at gnide mig selv i hele hovedet med flad hånd af en blanding af træthed og frustration.
Når man går fra en lille biks på 5 mand, hvor man har Føtex-kort og skiftes til at hente rundstykker og smørstang, til 110 mand på fancy andresse med egen øko-kok skal der gå lidt koks i diverse systemer. Branchemæssigt er jeg gået fra IT/finansiering med kollegaer i forvaskede krokodille poloer til artsy farsty arkitekter, som har besluttet at beige bukser som min far går i er uundværlige sammen med skjorter i støvet pastel.... Og arkitekters selvforståelse....? Jeg mistænker stedet her for at have et KÆMPE rum i direkte forbindelse med parkeringsfaciliteterne, hvor alle 110 bliver tvunget til at fralægge sig minimum 40 % af deres ego og mentale artisteri, når de møder ind om morgenen.
Men i virkeligheden er de jo ret harmløse og ret rare - de her kreative bimser som vimser rundt med kæmpe ruller af madpapir under armen som de tegner på med farver. De virkelige hajer i organisationshavet er jo de andre administrative snegle! Jeg er allerede gentagne gange forsøgt arbejdsmæssigt snigmyrdet via mails og telefonopkald uden om mig og direkte til øverste ledelsesmæssige niveau, eller talt ned til af kommunikationsmatronerne.
Sandheden er, at jeg er totalt novice ud i interne organisationskampe hvor alle kæmper om de bedste opgaver og altid vil forsøge at få de nye til at lave lortet. Et lille sted deles man om de fleste ting - også de trælse. Her hyler man op og konspirerer og får de andre til at se åndsvage ud - og kvinder er de værste!
Så jeg har brug for alle de fifs I ligger inde med fra det virkelige liv. Crosse med din brancheerfaring må du sgu da vide, hvordan man kan parkere et sæt intrigante kvinder ude på et transibirisk sidespor? Igangsætning af rygter om upassende samkvem med pedellen? Ændring af deres digitale signatur til "chefen er en fordrukken tølpert"? Eller er der helt andre (voksne) midler som skal i brug? Måske en erfa-gruppe til håndtering af kollegiale, hysteriske harper er vejen frem? Kom endelig med bud! Og råd om jobskifte tæller ikke... endnu :-)
onsdag den 9. april 2008
torsdag den 3. april 2008
Retro Mis
Efter at have læst indlægget om, hvor Roller er i livet, føler jeg mig nødsaget til at bidrage med hvor jeg er i livet. Kan lige pludselig godt se at det er et helt andet sted. Nemlig på det stadie der hedder: "kan ikke se min egen kønsbehåring…"
Et skræmmende stadie, hvor det pludselig går op for en, at maven ikke bare er lidt oppustethed, som følger af en omgang dødsdruk i gode venners lag, men at det rent faktisk er et menneske som snart vokser sig for stor til den indvendige 1'er jeg har i bugen.
Inden jeg når at tænke videre over mennesket, panikker jeg over det faktum at jeg hverken kan se, eller fjerne min egen kønsbehåring. Hvad er dog det for et skørt stadie?
Havde det ikke været mig selv det her omhandlede, havde mit svar været; "at vores skaber ikke har været helt uden humor". Men nu rammes jeg af en blanding af panik, forfængelighed og en let kløe ej at forglemme. Hva' fuck sker der for at være så tung fortil at man ikke kan se sit eget køn?!
For ikke at gå ned med stress har jeg besluttet at Retro missen er tilbage, det bliver det helt store til sommer!!!! Lis´om sukuleter og viby J gør det.
Fortsættelse følger…
Et skræmmende stadie, hvor det pludselig går op for en, at maven ikke bare er lidt oppustethed, som følger af en omgang dødsdruk i gode venners lag, men at det rent faktisk er et menneske som snart vokser sig for stor til den indvendige 1'er jeg har i bugen.
Inden jeg når at tænke videre over mennesket, panikker jeg over det faktum at jeg hverken kan se, eller fjerne min egen kønsbehåring. Hvad er dog det for et skørt stadie?
Havde det ikke været mig selv det her omhandlede, havde mit svar været; "at vores skaber ikke har været helt uden humor". Men nu rammes jeg af en blanding af panik, forfængelighed og en let kløe ej at forglemme. Hva' fuck sker der for at være så tung fortil at man ikke kan se sit eget køn?!
For ikke at gå ned med stress har jeg besluttet at Retro missen er tilbage, det bliver det helt store til sommer!!!! Lis´om sukuleter og viby J gør det.
Fortsættelse følger…
Next stop det virkelige liv
Så sidder jeg endnu engang og spilder tiden på mit arbejde. Burde egentlig sidde og arbejde på et aftalebrev til Samsø kommune, som vil have os til at lave en analyse af hvordan de ligger i forhold til 5 andre kommuner på lønudgifter til administration. Hold kæft det er ikke særlig interessant.
Den slag opgaver er der virkelig mange af her hos Deloitte og så var det at jeg kom til at reflektere over hvad jeg skal med livet.
Lige om lidt er jeg jo ikke længere studerende. Det vil sige der er lige den lille forhindring de kalder "specialet", men som jeg har forstået er det vist bare en formalitet:-)
Når man nu står overfor en skillevej for 3 gang i sit liv er det vigtigt (igen) at vælge rigtigt. 1. skillevej var da men skulle vælge mellem gym, handelsskolen eller elektrikeruddannelsen. 2. skillevej var da man så skulle gøre op med sig selv om man skulle gøre karrier hos Shell, på uni eller blive SOSU assistent.
Og nu står man her og skal ikke gå i skole længere og skal bestemme sig for hvad man vil om ikke resten af livet så i hvert fald hvilken retning man skal satse på. Og hold kæft det er svært, da der er så mange faktorer, der spiller ind.
Altså man kan jo have den indstilling, at man bare skal have et arbejde, da det bare handler om at få studiegælden betalt af. Jeg har dog erfaret i min korte tid her i Silkeby, at jeg dør, hvis ikke jeg synes opgaverne er spændende.
Derfor sidder jeg lige nu og tænker at man nok skal følge følelsen i maven, som i livets andre aspekter. Jeg må erkende, at I'm just not that into kommuner. Jeg vil altså redde negerne selvom det er pisse svært at få lov til.
Man skal jo have alle former for erfaringer med organisering, kunne alle mulige underlige sprog og så vide en masse om negere og de organisationer, der beskæftiger sig med dem.
Jeg har erfaring inden for organisering gennem min mappe med vigtige parpirer. Jeg har inddelt dem i Lønsedler, Skatteting, Pension, S.U, og så er der en der hedder diverse, hvor alt andet ligger.
Sprog kan jeg mange af. Dansk, Engelsk, Benito-spansk (min spansklærer i gym ville jo have at vi skulle kalde ham Benito, han hed Bent og hans søn hed jo Franz), Tysk og Nordjysk.
Det med viden om organisationer har jeg også, jeg ved fx at FN ligger i New York og at jeg vil gøre hvad som helst for at få job hos dem...
Hov, jeg har da bare det der skal til. Jeg skriver sgu en ansøgning med det samme. Tak fordi i lyttede. Ses i NY..
Den slag opgaver er der virkelig mange af her hos Deloitte og så var det at jeg kom til at reflektere over hvad jeg skal med livet.
Lige om lidt er jeg jo ikke længere studerende. Det vil sige der er lige den lille forhindring de kalder "specialet", men som jeg har forstået er det vist bare en formalitet:-)
Når man nu står overfor en skillevej for 3 gang i sit liv er det vigtigt (igen) at vælge rigtigt. 1. skillevej var da men skulle vælge mellem gym, handelsskolen eller elektrikeruddannelsen. 2. skillevej var da man så skulle gøre op med sig selv om man skulle gøre karrier hos Shell, på uni eller blive SOSU assistent.
Og nu står man her og skal ikke gå i skole længere og skal bestemme sig for hvad man vil om ikke resten af livet så i hvert fald hvilken retning man skal satse på. Og hold kæft det er svært, da der er så mange faktorer, der spiller ind.
Altså man kan jo have den indstilling, at man bare skal have et arbejde, da det bare handler om at få studiegælden betalt af. Jeg har dog erfaret i min korte tid her i Silkeby, at jeg dør, hvis ikke jeg synes opgaverne er spændende.
Derfor sidder jeg lige nu og tænker at man nok skal følge følelsen i maven, som i livets andre aspekter. Jeg må erkende, at I'm just not that into kommuner. Jeg vil altså redde negerne selvom det er pisse svært at få lov til.
Man skal jo have alle former for erfaringer med organisering, kunne alle mulige underlige sprog og så vide en masse om negere og de organisationer, der beskæftiger sig med dem.
Jeg har erfaring inden for organisering gennem min mappe med vigtige parpirer. Jeg har inddelt dem i Lønsedler, Skatteting, Pension, S.U, og så er der en der hedder diverse, hvor alt andet ligger.
Sprog kan jeg mange af. Dansk, Engelsk, Benito-spansk (min spansklærer i gym ville jo have at vi skulle kalde ham Benito, han hed Bent og hans søn hed jo Franz), Tysk og Nordjysk.
Det med viden om organisationer har jeg også, jeg ved fx at FN ligger i New York og at jeg vil gøre hvad som helst for at få job hos dem...
Hov, jeg har da bare det der skal til. Jeg skriver sgu en ansøgning med det samme. Tak fordi i lyttede. Ses i NY..
Abonner på:
Opslag (Atom)