tirsdag den 29. juli 2008

Det er sket igen 2

Jeg tror man må konstatere at den kommende facebook gruppe af vægelsindede røvrender kvinder fordi de kan. Og fordi det vigtigste i deres liv er dem selv og deres egne behov. Det aller vigtigste er at tilfredsstille egne behov, og det der med at være et godt menneske er noget vi gør når det er moderne. Mænd vil nok mene at der findes kvinder som også kunne få et platin medlemsskab til den klub og det er jeg for så vidt enig i. Dog har vi kvinder en tendens til at sovse alle vores relationer til mænd ind i følelser, hvilket nødvendigvis gør det ret anstrengende at spille på flere heste, når man nu har kastet sin kærlighed på en tilfældig Pjerrot.

Tilmed tror jeg, at vi lever i en tid hvor gruppen af folk som elsker sig selv mest stiger. Når vi nu ikke kan gøre noget ved den stigende gruppe af ekstremt selvcentrerede mænd, må vi jo arbejde hen imod en bedre screening af scoringerne. Så piger: hovederne skal lægges i blød (måske i en art lyve-suppe af en art) og så må vi i fællesskab udvikle en møgsvins-detektor, så vi ender med at bruge mindst mulig tid på den slags fjolser. Vi er vel alle enige om at mellem os her på siden, burde vi have erfaringerne til udvikle den bedste guide af alle?!

Lad mig starte med egne selvlærte tips til at undgå mænd hvis primære mål i livet er at bedække alle piger i Danmark og Østeuropa på kortest mulig tid. Jeg har valgt at starte med de mest oplagte først og så glæder jeg mig til jeres supplerende tips!

1. Lad være med at antage at pigen på navneskiltet på hoveddøren er hans roomie (har han købt skiltet, har han købt ind på forholdet!) - dette gælder især hvis det viser sig at der kun er 1 soveværelse... :-)
2. Hvor mange timer har han fortalt om sit fantastiske liv og/eller ligegyldigheder? Spørger han faktisk ind til DIG?
3. Er han ivrig for at arrangere en ny dragebyggerdate med dig eller venter du stadig på lørdag-nat-sms'en?

torsdag den 17. juli 2008

Endnu engang er det sket...

Endnu engang er det sket...det lille hjerte er blevet smidt i en blender og lavet til den dejligste hjerte-smoothie. I forsøget på at stoppe denne smerte, er den friske hjerte-smoothie eksploderet udover hele min tankevirksomhed og det bliver et helvede at gøre rent efter!
I en hvilken som helst anden situation, ville jeg have begravet mit lille hoved i arbejde, men pga. sommerferie er dette desværre ikke muligt. Hvad skal jeg dog stille op?
Jeg kan jo passende præsenterer jer for et ganske særligt udvalgt panel af hankønsvæsner, som virkelig forstår det der med pigerne. De forstår det tilmed så godt, at de har flere af dem!!! De er alle begavede mennesker med uddannelser og ambitioner og som fællesnævner har de alle en evne til at have flere bolde i luften. De kan være single og ikke-single på samme tid. Hvilket almindeligt menneske unden overnaturlige evner magter det?
Desværre er der aldrig nogen andre end dem selv, der sætter pris på denne evne. Måske fordi kun de færreste kender til den eller også fordi de ikke fortæller os om den, når man selv i helt ædru tilstand spørger.


Jeg tror ikke det er passende at offentligøre navnene på panelets deltagere her på fjergfis. Måske ville det være mere passende at samle dem i en gruppe på facebook. På den måde kunne alle spille med åbne kort, svare på spørgsmål og poke hinanden. Det kunne endda ende med at nogle fik nye venner pga. det fælles interesseområde. Skide god idé! Her ville det være muligt for alle at følge med. Selv panelets gamle, nuværende og kommende kærester vil kunne fælge med. Det ville give helt nye muligheder....

Nu jeg tænker efter...Jeg tror faktisk jeg giver op over for denne lille gruppe hanner. De er ikke engang værd at lave en "gruppe" om. Jeg har mødt for mange af dem nu og hver gang ender det med at undertegnede sidder med ny hjerte-smootie i hånden, som passende kan indtages gennem sugerør, mens facebook opdaterer og informerer undertegnede om lidt for mange ting. I dag er det f.eks. muligt at læse at en af panelets deltagere drikker vin i solen og hører balkan musik sammen med kæresten...

Jeg smutter igen...der er en hjerte-smootie der skal tørres op.

tirsdag den 15. juli 2008

Et lille manfolk…



Snap-shot fra "life of Bille Bruun" der træner sit hoved i uafhængighed!

HVORFOR?

Kære veninder og læsere på Fjergfis. Så er det sket igen, en af mine aller kæreste er blevet vildledt af en modsatkønnet.
Efter personligt at være stået af det såkaldte ræs, kan jeg kun se spørgende til... Og tænke (som hun måske endda selv har formuleret det): "Hvad fuck sker der?"

Hvad sker der, når hvad jeg vil betegne som primær piger gang på gang bliver holdt for nar? Kan det virkelig passe at bare fordi en snitte har en hjerne, en lille smule humor og et ambitionsniveau der rækker lidt ud over at pleje sine negle, er det UMULIGT for fyre at se sig selv med hende?

Vi er nødt til at bede et panel af fyre forklarer følgende:
HVORFOR de siger de ikke har en kærester, når de har (og JA selvfølgelig tæller kærester i udlandet)?
HVORFOR har de aldrig problemer med at binde sig fredag efter 02.00?
HVORFOR tror de, at en sms om en kop kaffe, svare til en vielsespapirer der bare mangler en underskrift?

Kender nogen fyre der vil være behjælpelig med overstående spørgsmål?