tirsdag den 29. december 2009

Året der gik 2009

Så er det blevet tid til den årlige status over Fjergfissernes liv. Der er i løbet af året kommet nye medlemmer til og jeg vil sætte pris på, at hvis i kunne tilføje jeres egne stausser (hvis det overhovedet hedder det i pluralis).

Det har været et år med mange omvæltninger og nye udfordringer for os alle, hvilket jo er enormt dejligt.

Jo har haft et begivenhedsrigt år på karrierefronten. Ud over, at Hello Monday skovler FWA's ind som skidt, vandt de i 2009 det der svarer til en Oscar. Derudover er det lykkes den lille biks at blive international ved at åbne kontor i New York, men det er også blevet til et ekstra kontor herhjemme, nemlig i Kongens København. Jo og hendes team stod desuden for den grafiske side af Nicolai Wammens kampagne til kommunalvalget og jeg er overbevist om at det har bidraget til det store stemmetal vores kære borgmester kunne høste. På den private front er der udsigt til familieforøgelse i familien Bruun Rasmussen i 2010. Vi glæder os alle til at byde Sigge velkommen.

Jo2 har haft et rigtig hektisk år, da 2009 var året hvor hun afsluttede sin arkitektuddannelse. Hun lagde, som sædvanlig, hele sjælen i projektet og det lønnede sig med en helt fantastisk kritik! Hun fik desuden job til trods for krisen, men nåede kun at være der kort tid før hun blev headhuntet til en lille tegnestue i København. Jo2 har arbejdet som en hest og det har blandt andet resulteret i at Jo's bidrag til Nørreport station vandt. Vi kunne ikke være mere stolte over den bette fe. Jobbet i København har ført til andet end karrieremæssig succes. Det har også ført kærligheden med sig. Aldrig har man set den lille fe så forelsket og forholdet til Den høje arkitekt beviser at 3. gang er lykkens gang og at man nogle gange skal gå tilbage til en fuser:-).

For Crosses vedkommende skete de store omvæltninger meget hurtigt i den sidste del af 2009. Det hele starter en skæbnesvanger nat i København, hvor Crosser får øje på den lyshårede kok på dansegulvet. Som den sande nordjyde hun er, tager hun med ham hjem den første nat og dette ender med ægte kærlighed. Inden for 4 måneder har hun fået job og lejlighed i København og forlader den synkende Århusianske skude. Jeg synes personligt, at det er total modigt gjort at satse så hårdt på en mand man kun har kendt i 4 måneder, men det beviser bare, at hvis man satser risikerer man jo at vinde the grand prize.

Balle flyttede til København med Henrik i 2008,men dette viste sig dog ikke at være for ever after, så nu er Balle single. Det er egentlig sjovt som hun skal være Rasmus Modsat. Når vi andre er single skal hun have kæreste og så når vi andre endelig tager os sammen skal hun være single. Jeg vil dog sige at det var et overmåde godt træk af Balle-pigen! Herudover er hun begyndt på specialet, så nu truer den virklige verden forude.

Roxy har i 2009 udvidet sin petting zoo med adskillige dyr, bl.a. 2 dværghængebugssvin, Starlight og Henning. Det har vist sig at de er homoseksuelle. Jeg tror det er enormt positivt for Tårs og omegn, så de kan lære at der ikke er noget galt med kærlighed mellem 2 mænd. Herudover er hun startet på sundhedsassistentuddannelsen, startet egen hundetræner biks og endelig fået sat en dato for brylluppet, så find det pastelfarvede tyl frem! Det har dog ikke kun været lykkelige begivenheder, der har præget 2009 for Roxy. Hun har mistet både sin mormor og sin far. 2 helt fantastiske mennesker, som verden bliver lidt kedeligere af at have mistet. Herudover har det været nødvendigt at aflive Lucia. Jeg ønsker for dig Roxy, at 2010 bringer dig flere glæder end sorger!

Ditte A har haft et år med særligt en meget speciel begivenhed! På en ferie til Tanzania friede Peter til hende og hun sagde ja. Datoen for brylluppet er sat, kjolen købt og jeg glæder mig helt sindsygt til at vi 2 gange næste sommer kan kravle i det pastelfarvede tyl. Hvor heldig kan man have lov til at være. På den karrieremæssige front er Ditte langt om længe ved at have afsluttet medicinstudiet og har fået turnus i dobbelt A og forlader dermed den synkende Århusianske skude til februar. Jeg er personligt meget glad for at du ikke endte i Thy eller på Bornholm.

Snablen har i år haft op og ned ture, eller mere ned og opture. Hun arbejde jo i den hårdt ramte arkitektbranche og overlevede 3 fyrringsrunder, men blev til sidst sat fri. Det varede dog ikke længe før den driftige Snabel fik sig et job i den hårdt pumpede konsulentbranche. Stillingen startede i Århus, men hun skal på sigt flytte til København og forlader dermed også den synkende Århusianke skude. På den mere personlige front havde Snablen heldet med sig på internettet. Efter en lang række enormt håbløse og nolder dates mødte hun HTH køkkensælgeren, hvilket viste sig at være langtidsholdbart. De to er nu flyttet sammen i Snablens lejlighed og planen er at de flytter til København så snart han har fået et arbejde.

Sidst, men ikke mindst har undertegnede også haft et år med afslutninger og påbegyndelser. Den første del af 2009 gik med at afslutte statskundskabsstudiet, men et grundforskningsprojekt som omhandlede.... ja det kan jeg faktisk ikke rigtig huske. Det er skræmmende at det føles som så lang tid siden, men det er vel fordi mit liv nu er så meget anderledes. Jeg fik efter megen frustration ansat som konsulent hos Deloitte, hvilket blev offentliggjort samme dag som jeg afleverede specialet, så timingen var perfekt. Det har dog vist sig ikke at være drømmejobbet, så jeg gør mit for også at komme til at forlade den synkende Århusianske skude. På det mere personlige plan er der jo også sket lidt. Jeg var til en fredagsbar og mødte en overmåde nuttet vestjyde, Griseavlerens søn. Som den snade nordjyde jeg er tog jeg ham med hjem den første aften og vi ses stadig. For første gang i rigtig rigtig lang tid tror jeg jeg har mødt en med langtidsholdbart potentiale. Men nu må vi se hvad 2010 bringer.

Dette var ordene. Hvis der er noget jeg har glemt, så tilføj endelig. Til sidst vil jeg, som de foregående år, opfordre til at i andre (ikke Jo og Snablen) bliver mere aktive her på bloggen, så vi kan følge med i hvad vi hver især går og tænker og laver. Jeg ønsker alle Fjergfisser rigtig godt nytår og håber vi ses mere i 2010!

tirsdag den 22. december 2009

Uselvstændig

Det gode ved at være uselvstændig (for det er vel det modsatte af herre i egen biks), er at man kan beslutte, at verden godt kan vente på nyt fra den gule bunker, og så løbe ud i sneen.

Så længe man husker at skrive (gerne masser) af timer på, så andre kan sende regninger til kunderne. Som den yngste i systemet skal man faktisk kun koncentrere sig om det. At fakturere. Og gør man det 1600 gange på et år, er man en stor succes og får en fin karakter inde i karaktersystemet, forfremmelse og lønforhøjelse. Det og så skal man være et rart menneske overfor kunderne og lave det man bliver bedt om. Det er ikke så svært, faktisk. Man ved helt præcist hvad der forventes, og så er det jo bare at løse det.

Så kan jeg godt undevære bekymringsrynker og Robbie Williams. For her bliver man passet på. En tilværelse som selvstændig må gerne vente lidt endnu.

Ha den dejligste jul Fjergfisser!

onsdag den 16. december 2009

SYG SYG MAND!

Der er nogle mennesker til som virkelig forstår at sprede julehygge! Stakkels hans børn...?

http://www.youtube.com/watch?v=SlRRNgLyIQQ

tirsdag den 15. december 2009

Job sat i perspektiv

I formiddags fik jeg en sms fra Dirk, hvori der stod "Jeg skal fotografere Robbie Williams idag". Denne sms satte hele mit arbejdsliv lidt i perspektiv...

Dirk får penge for at fotografere folk som Robbie Williams, kommer på scenen med Metallica og laver musikvideo for Duné og The Storm. Når han står op om morgnen (hvilket han jo selv bestemmer om han gider, for det er jo hans egen biks) kan han se frem til måske 3 timers arbejde, hvor 1 af dem er sammen med Robbie.

Når jeg står op om morgnen kan jeg se frem til en dag hvor jeg skal læse kommunale budgetter igenne, eller lave omkostningsanalyser af hvad det vil koste at bygge en materielgård i Skanderborg Kommune, eller kortlægge Regionernes finansieringssystem, deres organisering og hvilke konsulenter de har inde nu, for at se om det er et potentielt marked.

Det giver altså ikke et hak opad i arbejdsglæden!