tirsdag den 29. december 2009

Året der gik 2009

Så er det blevet tid til den årlige status over Fjergfissernes liv. Der er i løbet af året kommet nye medlemmer til og jeg vil sætte pris på, at hvis i kunne tilføje jeres egne stausser (hvis det overhovedet hedder det i pluralis).

Det har været et år med mange omvæltninger og nye udfordringer for os alle, hvilket jo er enormt dejligt.

Jo har haft et begivenhedsrigt år på karrierefronten. Ud over, at Hello Monday skovler FWA's ind som skidt, vandt de i 2009 det der svarer til en Oscar. Derudover er det lykkes den lille biks at blive international ved at åbne kontor i New York, men det er også blevet til et ekstra kontor herhjemme, nemlig i Kongens København. Jo og hendes team stod desuden for den grafiske side af Nicolai Wammens kampagne til kommunalvalget og jeg er overbevist om at det har bidraget til det store stemmetal vores kære borgmester kunne høste. På den private front er der udsigt til familieforøgelse i familien Bruun Rasmussen i 2010. Vi glæder os alle til at byde Sigge velkommen.

Jo2 har haft et rigtig hektisk år, da 2009 var året hvor hun afsluttede sin arkitektuddannelse. Hun lagde, som sædvanlig, hele sjælen i projektet og det lønnede sig med en helt fantastisk kritik! Hun fik desuden job til trods for krisen, men nåede kun at være der kort tid før hun blev headhuntet til en lille tegnestue i København. Jo2 har arbejdet som en hest og det har blandt andet resulteret i at Jo's bidrag til Nørreport station vandt. Vi kunne ikke være mere stolte over den bette fe. Jobbet i København har ført til andet end karrieremæssig succes. Det har også ført kærligheden med sig. Aldrig har man set den lille fe så forelsket og forholdet til Den høje arkitekt beviser at 3. gang er lykkens gang og at man nogle gange skal gå tilbage til en fuser:-).

For Crosses vedkommende skete de store omvæltninger meget hurtigt i den sidste del af 2009. Det hele starter en skæbnesvanger nat i København, hvor Crosser får øje på den lyshårede kok på dansegulvet. Som den sande nordjyde hun er, tager hun med ham hjem den første nat og dette ender med ægte kærlighed. Inden for 4 måneder har hun fået job og lejlighed i København og forlader den synkende Århusianske skude. Jeg synes personligt, at det er total modigt gjort at satse så hårdt på en mand man kun har kendt i 4 måneder, men det beviser bare, at hvis man satser risikerer man jo at vinde the grand prize.

Balle flyttede til København med Henrik i 2008,men dette viste sig dog ikke at være for ever after, så nu er Balle single. Det er egentlig sjovt som hun skal være Rasmus Modsat. Når vi andre er single skal hun have kæreste og så når vi andre endelig tager os sammen skal hun være single. Jeg vil dog sige at det var et overmåde godt træk af Balle-pigen! Herudover er hun begyndt på specialet, så nu truer den virklige verden forude.

Roxy har i 2009 udvidet sin petting zoo med adskillige dyr, bl.a. 2 dværghængebugssvin, Starlight og Henning. Det har vist sig at de er homoseksuelle. Jeg tror det er enormt positivt for Tårs og omegn, så de kan lære at der ikke er noget galt med kærlighed mellem 2 mænd. Herudover er hun startet på sundhedsassistentuddannelsen, startet egen hundetræner biks og endelig fået sat en dato for brylluppet, så find det pastelfarvede tyl frem! Det har dog ikke kun været lykkelige begivenheder, der har præget 2009 for Roxy. Hun har mistet både sin mormor og sin far. 2 helt fantastiske mennesker, som verden bliver lidt kedeligere af at have mistet. Herudover har det været nødvendigt at aflive Lucia. Jeg ønsker for dig Roxy, at 2010 bringer dig flere glæder end sorger!

Ditte A har haft et år med særligt en meget speciel begivenhed! På en ferie til Tanzania friede Peter til hende og hun sagde ja. Datoen for brylluppet er sat, kjolen købt og jeg glæder mig helt sindsygt til at vi 2 gange næste sommer kan kravle i det pastelfarvede tyl. Hvor heldig kan man have lov til at være. På den karrieremæssige front er Ditte langt om længe ved at have afsluttet medicinstudiet og har fået turnus i dobbelt A og forlader dermed den synkende Århusianske skude til februar. Jeg er personligt meget glad for at du ikke endte i Thy eller på Bornholm.

Snablen har i år haft op og ned ture, eller mere ned og opture. Hun arbejde jo i den hårdt ramte arkitektbranche og overlevede 3 fyrringsrunder, men blev til sidst sat fri. Det varede dog ikke længe før den driftige Snabel fik sig et job i den hårdt pumpede konsulentbranche. Stillingen startede i Århus, men hun skal på sigt flytte til København og forlader dermed også den synkende Århusianke skude. På den mere personlige front havde Snablen heldet med sig på internettet. Efter en lang række enormt håbløse og nolder dates mødte hun HTH køkkensælgeren, hvilket viste sig at være langtidsholdbart. De to er nu flyttet sammen i Snablens lejlighed og planen er at de flytter til København så snart han har fået et arbejde.

Sidst, men ikke mindst har undertegnede også haft et år med afslutninger og påbegyndelser. Den første del af 2009 gik med at afslutte statskundskabsstudiet, men et grundforskningsprojekt som omhandlede.... ja det kan jeg faktisk ikke rigtig huske. Det er skræmmende at det føles som så lang tid siden, men det er vel fordi mit liv nu er så meget anderledes. Jeg fik efter megen frustration ansat som konsulent hos Deloitte, hvilket blev offentliggjort samme dag som jeg afleverede specialet, så timingen var perfekt. Det har dog vist sig ikke at være drømmejobbet, så jeg gør mit for også at komme til at forlade den synkende Århusianske skude. På det mere personlige plan er der jo også sket lidt. Jeg var til en fredagsbar og mødte en overmåde nuttet vestjyde, Griseavlerens søn. Som den snade nordjyde jeg er tog jeg ham med hjem den første aften og vi ses stadig. For første gang i rigtig rigtig lang tid tror jeg jeg har mødt en med langtidsholdbart potentiale. Men nu må vi se hvad 2010 bringer.

Dette var ordene. Hvis der er noget jeg har glemt, så tilføj endelig. Til sidst vil jeg, som de foregående år, opfordre til at i andre (ikke Jo og Snablen) bliver mere aktive her på bloggen, så vi kan følge med i hvad vi hver især går og tænker og laver. Jeg ønsker alle Fjergfisser rigtig godt nytår og håber vi ses mere i 2010!

tirsdag den 22. december 2009

Uselvstændig

Det gode ved at være uselvstændig (for det er vel det modsatte af herre i egen biks), er at man kan beslutte, at verden godt kan vente på nyt fra den gule bunker, og så løbe ud i sneen.

Så længe man husker at skrive (gerne masser) af timer på, så andre kan sende regninger til kunderne. Som den yngste i systemet skal man faktisk kun koncentrere sig om det. At fakturere. Og gør man det 1600 gange på et år, er man en stor succes og får en fin karakter inde i karaktersystemet, forfremmelse og lønforhøjelse. Det og så skal man være et rart menneske overfor kunderne og lave det man bliver bedt om. Det er ikke så svært, faktisk. Man ved helt præcist hvad der forventes, og så er det jo bare at løse det.

Så kan jeg godt undevære bekymringsrynker og Robbie Williams. For her bliver man passet på. En tilværelse som selvstændig må gerne vente lidt endnu.

Ha den dejligste jul Fjergfisser!

onsdag den 16. december 2009

SYG SYG MAND!

Der er nogle mennesker til som virkelig forstår at sprede julehygge! Stakkels hans børn...?

http://www.youtube.com/watch?v=SlRRNgLyIQQ

tirsdag den 15. december 2009

Job sat i perspektiv

I formiddags fik jeg en sms fra Dirk, hvori der stod "Jeg skal fotografere Robbie Williams idag". Denne sms satte hele mit arbejdsliv lidt i perspektiv...

Dirk får penge for at fotografere folk som Robbie Williams, kommer på scenen med Metallica og laver musikvideo for Duné og The Storm. Når han står op om morgnen (hvilket han jo selv bestemmer om han gider, for det er jo hans egen biks) kan han se frem til måske 3 timers arbejde, hvor 1 af dem er sammen med Robbie.

Når jeg står op om morgnen kan jeg se frem til en dag hvor jeg skal læse kommunale budgetter igenne, eller lave omkostningsanalyser af hvad det vil koste at bygge en materielgård i Skanderborg Kommune, eller kortlægge Regionernes finansieringssystem, deres organisering og hvilke konsulenter de har inde nu, for at se om det er et potentielt marked.

Det giver altså ikke et hak opad i arbejdsglæden!

fredag den 27. november 2009

FMK - Mogens/politiker tema

Jeg synes det er lidt tis siden vi har haft en FMK. Denne gang er der et dobbelttema nemlig mænder, der hedder Mogens og som er politikere. Så må i jo selv vurdere hvad i lægger i det:-)







Vi har som nummer 1 Dansk Folkepartis no. 1 scorekarl Mogens Camre, som i en alder af 72 er gift med en ung dame på 32. Snablen kan i øvrigt fortælle slibrige historier om ham fra sin tid i EU.
Som nummer to har vi Fremskridtspartiets jurageni Mogens Glistrup. Manden der formåede at betale 0% i skat og var den der har haft det højeste gennemsnit på jura nogensinde. Og så er han fra Bornholm.
Sidst men ikke mindst har vi Socialdemokraternes Mogens Lykketoft, som er den fødte teknokrat, men ikke den fødte politiker. Jeg har valgt et billede fra før hans medietækkende make over, da jeg synes det repræsenterer den sande Lykketoft.

Glæder mig til at få jeres input.

tirsdag den 24. november 2009

Fra min nye fav. side











Og vi fortsætter ned af bakken

Så tog DK skridtet længere ned i Dansk Affolkningspartis sorte hvide forgård med udnævnelsen af Lykke Friis som forkæmper for klimaet.

Kvinden med den unaturlige artikulation som sikrer hende gennemgående blowjob-mund på live TV med Jes Dorph i den ende (så at sige). Kvinden som kan reducere alt til en off-site fælde skabt på baggrund af en solid 4-4-2 opstilling. Modellen har - til min enorme ærgelse - forklaret alle mulige og umulige EU forhold som den sløve danske befolkning (eller andre befolkninger for den sags skyld) ikke har gidet at interessere sig for.

Og nu skal vi så redde klimaet med ligegyldige fodboldanalogier. Det er jo dobbelt problematisk når alle fjergfisser ved at det vigtigste tidspunkt i en kamp er når de smider trøjen EFTER ,kampen.

At sætte hende til at vogte klima er som at sætte Kernesund kællingen til at vogte babyer med diarre kun bevæbnet med c-vitaminer i overflod...

Jeg vil vædde med at vi om 6 mdr. har lavet et "klima-straffe" som gør at vi alle bliver taberdømt fordi fucking friis-fodboldtosse er hoppet over hegnet og har talt Obama ihjel.

Det er simpelthen bare ikke godt nok at sætte hende til at vogte klima. Hvad skal det nytte at en unuanceret dame skal forklare os alle hvad vi kan gøre bedre hver især? For i bund og grund er det jo ikke kun politikerne som skal fatte noget, det er også os dødelige som hver dag kan gøre klimaet lidt bedre (indsæt selv "heal the world" sang). Og der handler det altså ikke om kun 2 eller 5 ting, men mange ting, som man ikke kan nøjes med 2 minutter live med Jes Dorph i ny og næ....

Det er et ******* selvmål Danmark!

mandag den 16. november 2009

Sådan kan man også leve

Det har ikke skortet på filosofiske betragtninger her på bloggen omkring lykke og livsindhold. I weekenden oplevede jeg hvordan andre (meget andre, kan man sige) mennesker også lever.

Jeg har været på weekend i Tyskland hvor man lever kernefamilieliv med 3 børn - alle iklædt matchende Burberry outfits. De bor i et hjem som Jo ganske givet ville hade af et godt hjerte med 7er stole, PK22'ere, pH lamper og Rolf Benz sofaer krydret med Montana reoler og Georg Jensen service. Jo2 ville hade den "moderne" arkitektur fortolket på tysk, med koboltblå og glas som tema. Man går i Moncler jakker og Chanel øreringe og kører mercedes. Og så har man en maid. Også selvom hustruen er hjemmegående, så man behøver ikke tage sig af børnene med mindre man vil. Det ville de nu egentlig godt, men alt det praktiske så som at skifte, bade, fodre børnene - det klarer maiden.

En lille malaysisk dame som bor i et rum i kælderen. Hun er gift og hendes arbejdsløse mand bor stadig i Østen. Desværre udløb hendes visum og hun måtte en overgang tilbage til Malaysia for at søge om nyt visum. Da hun kom tilbage blev hun sendt i rismarken. 12 timer om dagen i vand til anklerne med solen der var så hård at hun fik blæner over hele kroppen. Så hun kom tilbage og er nu glad for kælderen - selvom hun må undvære familie, mand og et liv.

Begge dele er på en måde lidt/meget sære liv. Jeg ved godt at det aldrig er fedt når det er mandag og man ikke hænger sammen af træthed og man skal i fucking føtex sammen med alle de skrigende unger. Men i det mindste er det BÅDE glam og gummistøvler. Og ingen rismark. Vi har mere nærvær i vores hverdagshelved uden at skulle være dem som bor i rummet i kælderen. Og det er måske heller ikke så ringe endda.

torsdag den 12. november 2009

Time for a change?

Hej fjergfisser.

Jeg går lidt i make-over tanker og overvejer at gøre noget ved mine lokker, men er meget i tvivl om hvad det skal være. Jeg fandt denne frisure, som jeg synes er ret lækker, men vil den også være det til mig?

Kom venligst med jeres input for jeg skal til frisør i slutningen af denne måned.

tirsdag den 10. november 2009

By popular demand...

I kommentarfeltet til Snables fremragende indlæg nedenfor efterlyser Roller en tilsvarende diagrammering af "Baby Got Back". Den har graf-nørderne på GraphJam allerede sørget for, og jeg viderebringer som altid gerne det glade budskab.


Det sikre tegn på krise i rådgivningsbranchen er....

Når konsulenter laver diagrammer over deres yndlingsange...

Meatloaf: "anything for love" ( ikke så kompleks igen)



Bonnie Tyler: "Total Eclipse of the heart"


fredag den 6. november 2009

TAK for det Britt Bendixen

Så kom det endelig, ordet jeg gentagende gange har manglet i mit vokabularium - NYDANSER! Det er faktisk et af de ord jeg vil beskrive mig selv med: Jo: Livsnyder og nydanser. Og så kan jeg da lige så godt benytte lejligheden til at takke Brit B for uge efter uge at berige mit liv med dans med ord... hun er skøn!!!

tirsdag den 3. november 2009

Årets julegaveønske

Jeg hørte et interview med forfatteren til denne bog i radioen forleden og tænkte at den gad jeg satme godt have. Det lød umiddelbart som om hun rammer hvordan det var at være ung i 90'erne rigtig godt, sp har besluttet at ønske mig den i julegave. Måske det også var noget for jer?
Det vil jo være ret sjovt at få sine børn til at læse den når de engang bliver teenagere..

mandag den 2. november 2009

Motivationens "Black Box"

Jeg har den seneste tid tænkt meget over det her med motivation og ambition. De to størrelser er jo et eller andet sted to sider af samme sag. Jeg dater for tiden en fyr som ligger i den ekstreme ende af ambitions-spektret. Han har til sommer 3 kandidatgrader og en officersuddannelse. Han har taget de tre kandidatuddannelser sideløbende og har ikke fået merit på noget af det, så han har taget HELE uddannelsen alle tre steder på knap 7 år. Han har altså kogt 15 års uddannelse ned til 7 år. Sideløbende med det har han været på mission med militæret op til flere gange og været meget engageret i politik også ret højt oppe i systemet. Han er 30 år.

Jeg er meget imponeret over at han er så enormt drevet og ambitiøs og at han netop er i stand til at motiverer sig selv til at knokle så hårdt for at nå sit mål. Måske er det netop fordi han har et mål at han er så motiveret?

Når jeg ser på mig selv ligger min motivation (særligt i forhold til mit job) på et meget lille sted som er meget svært at finde. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen og ting der burde tage 1 time tager ofte tre gange så lang tid fordi jeg laver diverse overspringshandlinger. Denne adfærd frustrere mig grænseløst for jeg er jo ambitiøs i forhold til at gøre mit arbejde godt. I generel motivationsteori er der jo den evige sondring mellem pisk og gulerod og den gængse holdning er, at der skal være balance mellem de to aspekter. Der må jeg nok være den observation der kan drage tvivl om denne teori.

Jeg motiveres udelukkende af ros. Hvis man skælder mig ud eller påpeger mine fejl og mangler så gider jeg ikke lave mere på den opgave. Siger man derimod at det jeg har lavet er godt vil jeg gerne gøre det endnu bedre. Det kan jo været et problem at jeg er drevet af andre menneskers ros, hvor Svineavlerens søn er motiveret af hans egen ambition. Man kan jo argumentere for at det jeg hænger min motivation op på er flygtigt fordi det afhænger af eksterne faktorer.

Jeg håber, at det ændre sig når jeg finder mit mål og kan styres/motiveres af min ambition om at nå det mål!

fredag den 30. oktober 2009

Evolution i pinlighed

Siden mine gryn i strømpebuksen har jeg ikke gjort yderligere i pinligheder på arbejdspladsen. Så det var vel på tide at step up the game.
Som den øko freak jeg er bruger jeg gerne vitaminer og olier i pilleform for at holde energien oppe i den deprimerende mørke vinter. Denne vinter er ingen undtagelse, og da den slags koster en mindre formue bestilles de på nettet og af praktiske hensyn leveres de på arbejde, så jeg slipper for turen på posthuset.

Her på mit arbejde tjekker man alles post, fordi vi stadig frygter miltbrand, kopper og pest sendt med post her i revisionsbranchen. Umiddelbart kan Ultra Omega ikke forarge nogen, men her er det så at min kære leverandør spiller mig et lille puds. Fordi jeg skal da forkæles med en lille vareprøve, skal jeg!!! Den ser så ud som nedenfor....:


ANUSSALVE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! HVEM HELVED SENDER DET SOM PRØVE??? Slogan: Gets You Back In The Saddle. Jamen tak for det da.
Så kan jeg jo "apply 1 cm cream on the skin around the anus in a thin layer", mens receptionen og postkontoret stadig skriger af grin....

Nye niveauer af pinlighed opnået på arbejdspladsen. TJEK!

søndag den 25. oktober 2009

Græskar mænd - Snabel og Roller

Efter en uanstændig hyggelig eftermiddag ved Roller kom følgende ud af vores græskarkonkurrence

1. Snablens bud
2. Rollers mesterværk

3. Tableu af græskarvidundere!!

torsdag den 22. oktober 2009

Fedt er altså bare bedre

Jeg er nået frem til en erkendelse, som jeg et eller andet sted hele tiden har vidst var en universel sandhed. Fedtholdigt mad smager altså bare bedre end den lettere version. Her er et par eksempler som skal underbygge mit argument (og som skal fungerer som forklaring på at jeg har runde former og elsker dem):

1: Ymer er bare bedre end Ylette.
I søndags kom jeg hjem fra KBH efter den dejligste forlængede weekend. Jeg vidste at mit køleskab var gabende tomt, så jeg gik i seveneleven for at købe noget yoghurt til mandag morgen. De havde ikke andet end pære/banan sødmælksyoghurt og ymer. Mandag morgen da jeg skulle indtage min morgenmad blev jeg simpelthen så lykkelig. Ymer har den dejligste cremede konsistens og smag, mogsat den grynede konsistens og sure smag ylette har. Der er 2 procentpoints forskel i fedtindhold og dem tager jeg sgu gerne med for fremtiden. Mhhh ymer.

2: Letmælk i kaffen/på cornflakes/på havregryn smager bare bedre end skummetmælk i kaffen/på cornflakes/på havregryn.
Jeg synes mest af alt skummemælk smakger af vand med mælkeessens i. Igen tager jeg gerne de ekstra procent fedt for at få den bedre smag.

3: Rigtig jordbærkage er bedre end Vægtkonsulenternes mayonaiseversion.
Jeg elsker simpelthen bare kage og det er et problem når man sætter sig for at mindske omkredsen af de fødedygtige hofter. Så er det jo heldigt at Vægtkonsulenterne har udarbejdet en opskrift som gør det muligt at nyde en lang række kager, da de ikke indeholder fedtstof, sukker eller andre forbudte ting. Må dog indrømme at jeg alle dage vil vælge den ægte vare og hvis dette ikke er muligt, så vil jeg faktisk hellere undvære. (Selvom den jordbærkage Crosse lavede engang var ganske udemærket).

tirsdag den 20. oktober 2009

Problem eller No problem

Jeg har her til morgen haft en diskussion med Snablen om hvorvidt det er et problem hvis ens kæreste lyver om, hvem der slog op i deres tidligere forhold. Diskusionen startede fordi Snablens kæreste lavede et Freudian slip og sagde noget med "da ex'en smed mig ud" hvilket ikke var den oprindelige historie. Historien var i udgangspunktet at det var en fælles beslutning. Jeg har været udsat for det samme med svineavlerens søn, men hvor Snablen et eller andet sted ser det som en løgn (som jeg har forstået det, men ret mig hvis jeg tager fejl) ser jeg det ikke som noget særligt hvem der droppede hvem, så længe man er ude af det tidligere forhold rent følelsesmæssigt.

Min tese er, at alle fyre som udgangspunkt vil hævde at enten de droppede kæresten eller at det var en fælles beslutning, fordi de er for stolte til at indrømme at de blev droppet. (Her må de mandlige bloggere gerne rette mig, hvis dette er fuldstændig uplausibelt). Der hvor problemet muligvis opstår er, at Snablens kæreste nærer et stort had til ex'en, hvilket kan tyde på at der stadig ligger noget ubearbejdet.

Min holdning er, at hvis hans vrede på ex'en ikke skaber problemer i forholdet til Snablen, må han selv ligge og rode med det. Der er mange ting der sker i et brud og følelser bliver såret og folk føler sig svigtet. Se bare på mine forældre. De kan jo stadig ikke holde hinanden ud efter 17 års skilsmisse, men det er jo ikke noget der har påvirket de forhold de har haft efterfølgende.

Der er derfor 2 spørgsmål jeg gerne vil have svar på:
1: er det et problem at "lyve" om hvem der sluttede ens tidligere forhold?
2: er det et problem hvis ens nye kæreste er meget vred på sin ex lang tid efter bruddet?

Kom frisk alle sammen. Dette er noget alle bør have en holdning til!

mandag den 19. oktober 2009

Totalt smadret mandag - som tatoo?

I dag er en af de mandage hvor man som Snabel er helt kvæstet. Særligt fordi jeg har brugt natten på at være F16 pilot på en hemmelig mission. Snabler er gode til at flyve kampfly og være undercover skulle jeg hilse og sige.

Derfor er det også umuligt for mig i dag, at få min hjerne til at samle sig om den virkelige mening med at få en tatovering hvor der står "no regrets". Sjovt nok ses de adrig på Rigtigheds-Rita som aldrig har sat en fod forkert og virkelig ikke har noget at fortryde.

Det er altid på halvfjollede semi-kendisser som små-voldelige SAS liga spillere og andre kvajemikler. Og nu også på min kærestes ven som på en drukkøretur blev taget, pandende betjenten en og nu sidder derhjemme - deprimeret og uden kørekort og venter på far med paryk og hammer i benet hvid hånd. Delebarnet er nu ret svært at hente, når man bor på landet.

Er det en eller anden form for patetisk selvretfærdighed og rend-mig-i-røven-verden attitude? Eller er det bare fordi det er så pisse-svært at huske, at man for helved skal huske at lære af sine fejl? Det virker også som om at fejlen skal være af en vis størrelse før man fræser ned til Tatoo-Ole og får det indprintet i huden. Gad vide om der findes en oversigt over hvor meget man skal have kvajet sig i sit liv for at en No RegretsTM er ok?

Det virker fjollet, at det altid er de største spader der har behov for at fortælle hele verden med flaskegrønne gotiske bogstaver, at de på ingen måde fortryder noget som helst. Eller er det bare mig?? Jeg ved godt at man bliver klogere af fejl, men man kan også nøjes med en P-bøde eller at op med (ikke slå på) kæresten.

fredag den 16. oktober 2009

The pumpkin challenge





Her kommer den, dette års opfølger på kastanje-udfordringen. Bille og jeg har været i gang. Vi opfordre alle til at tage deres yndling i hånden og gå ned på et hvilket som helst gadehjørne for at skaffe det størst mulige græskar. Jeg glæder mig meget til at se resultaterne. Jo2 & Crosse - det her er i allerhøjeste grad os noget for jer! Som sidekick kan det nævnes at kernerne er gode hvis man steger dem med salt- mums.

mandag den 12. oktober 2009

Big girls do cry

I dag på min morgen-søger verden rundt falder jeg over en meget hæftig debat på den anden side af andedammen.



Nye undersøgelser viser nemlig at kvinder generelt er blevet mere ulykkelige over tid, mens mænd er mere lykkelige. Mænd hænger ikke længere på opgaven med at forsørge kvinden, tilgengæld viser undersøgelser at kvinder har langt flere opgaver, men føler at de har langt mindre livsindhold. En statistiker viser blandt andet, at børn får kvinders tilfredshedsfølelse til at falde drastisk.



Hvis man antager at tal aldrig lyver er det lidt en underlig besked. Vi har fået ligestillingen på mange fronter, men er altså mere ulykkelige end nogensinde. Det er meget mystisk... Måske det er et utryk for at vi må konstatere at vi ikke ønsker mændenes liv? Er det den ubegrænsede selvstændighed den er gal med? Er det alle mulighederne og så skuffelsen over at det i virkeligheden ikke er federe?



Personligt er det svært for mig som fjergfis' at vurdere om jeg er mindre lykkelig end min mor og hendes generation. Men i mine snakke med hende kan jeg alligevel mærke nogle forskelle. Lad mig give et eksempel.



Eksempel 1: Livet med de små

En mor som min mor har en meget udtalt "no-problem" holdning til hele det der småbørns liv. Graviditet var ikke en sygdom, barselsorlov var der ikke rigtig noget af og børn er ikke i samme grad et livsprojekt (det er min påstand..). Tingene skulle "bare køre".

Hos mig vil børn blive et meget bevidst tilvalg, det er super centralt at "være noget" for sine børn, og jeg vil argumentere for at man danske damer i dag falder i fælden med at lade familielivet centrere om børnene. Børn fik stadig fokus før, men vi var måske ikke de små konger som de er i dag (vi har vel alle sovet på sofa til forældrefester). Jeg får knopper af kvinder som taler om at livet skal "køre". Det lyder som noget der skal overståes - det er mig noget imod at man skal bruge dyrbar tid på at få tiden til at gå "så godt som muligt".



Så: er det fordi vi har så mange muligheder, at vores forventning til alting bliver så store at man kun kan fejle? Er vi for urealistiske?



Efter at have læst artiklen har jeg tænkt at jeg ikke føler mig specielt ulykkelig i mit liv, men måske bare lidt snydt over ikke at have mødrenes hurra-liv....

lørdag den 10. oktober 2009

Temalørdag - Ja TAK!!

Jeg tror jeg er nået til en erkendelse af at jeg er nået til en ny fase i mit liv. Tidligere kunne jeg blive totalt rastløs hvis der ikke var planer om druk mindst en gang om ugen. Jeg elskede det der med at kaste litervis af vin og øl indenbors og danse på bordene på de århusianske cafeer.
Det ser meget anderledes ud nu!

Nu kan jeg faktisk ikke overskue hvis der skal være druk lørdag, for så er jeg totalt ramt om mandagen. Jeg kan lige gå med til lidt fredagsøl, men så vil jeg gerne være hjemme før midnat, så jeg kan få noget ud af lørdagen! Hvor gammel er det lige jeg er? 56? Jeg har lige tjekket mit sygesikringsbevis og der står godt nok at jeg er født i 1982. Og her sidder jeg lørdag aften klokken 19.30 og ser Hundeviskeren på tv3 Puls, og er svært tilfreds. Jeg vil ti gange hellere se en god Tema lørdag op DR2 end at stå på Train til klokken 5 om morgenen.

Jeg er officielt blevet voksen!

fredag den 9. oktober 2009

Fredagshumor


Hej fjergfisser.

Lige et humoristisk indslag op til weekenden.

torsdag den 1. oktober 2009

Mindre politik flere pranks

I en tid som denne hvor vores hjemlige herskere på Christiansborg alle synes at det er en fremragende ide at pædagoger, indvandrere med fast arbejde, og handicappede skal bures inde og have deres fremtid ødelagt, så kan man godt bliver lidt småvrissen.

I udlandet går det ikke bedre. Europæiske poltikere falder over hinanden for at fordømme at en pædofil voldtægtsforbryder, der tilmed har erklæret sig skyldig, udleveres til USA for en modbydelig forbrydelse (Det grafiske vidneudsagn kan læses her - ikke for sarte sjæle...). Endnu et hak opad til vrissenheden.

For at få bugt med vrissenheden er der brug for noget andet. Det der er brug for er mindre selvhøjtidelighed, mindre pis og flere pranks. Sådan nogen som Improv Everywhere står bag. Så glem verden og vrissenheden og se den her. God weekend.

Den næst-sværeste FMK i verden








Vær så god. Her er de så. Peter André, Helmut Lotti og Richard Ragnvald. Kan ikke lige nu komme på min fordeling, men glæder mig til at høre jeres holdning...

onsdag den 30. september 2009

Kina - tur/retur

Det er lidt sjovt det der med hvad der nu lige er "limbo" i medierne for tiden... Der ligger flere hundrede asiatere som ikke trækker vejret mere efter vejret skabte sig derovre. Men alligevel vil vi hellere læse om at nu er Michelle Obama ankommet til Skovshoved, og Oprah holder hof på en café i København, hvor hun sammen med et antal danske kvinder prøver at forklare hvorfor vi danskere er verdens lykkeligste flok, når nu 50 % af alle par bliver skilt.

Jeg blier lidt småfornærmet på verdens vegne, men også lidt pinlig over det faktum at mig-mig-mig generationen "x" har vokset sig så stor, at det ikke er interessant hvis det ikke er om os tingene drejer sig.

Det er vel egentlig en tendens som os fjerfissere har oplevet på mikroniveau, hvor hvis vi ikke har passet ind i selvrealiseringsplanen har man fået lov til at ligge i rismarken og ralle med hjertet i blenderen.

Hvad gør man ved de mennesker hvis mål er implementeringen af deres livsstratigi og intet andet, og som i øvrigt ikke tåler kritik. Giver man dem en enkeltbillet til et kinesisk bondesamfund, eller indfører man tvunget 1-barns politik (du skal have et barn, så du kan lære at der er andet i livet end DIG).

Og hvordan undgår man selv som fjergfis at ryge i fælden?

(jeg har slet ikke taget hul på den danske ligusterfacisisme - det kommer en anden gang)

mandag den 28. september 2009

I skoven skulle være en sær form for gilde

God herlig mandag!

Jeg har lige brug for alle former for råd. Jeg er nemlig den herlige vinder af en noget mærkelig søster for tiden. Hun skal forsvare sit speciale på fredag, og der bliver holdt noget fest og om aftenen skal familien ud at spise. Da jeg går ud fra at min kæreste er en del af familien efterhånden, har jeg antaget at han skal med, men det viser sig så at hun ikke vil have ham med!?!

Jeg er lidt rystet for jeg antog egentlig bare at han var velkommen fordi han vel efterhånden var en del af familien, og jeg gik egentlig bare ud fra at han var velkommen - det er så nok lidt min fejl. Men jeg er jo med til alt de holder i hans familie, så det er naturligt - for mig i hvert fald - at den går begge veje.

Det der gør det lidt mere sært er, at hun på intet tidspunkt har sagt, at det kun er os fire (dvs uden kæresten). Det skal jeg høre fra min MEGET flove mor, som i går måtte fortælle at min søster kun havde bestilt bord til 4 og det ville hun ikke ændre eller begrunde.

Jeg er ret meget i chok, for derfra hvor jeg sidder sender hun jo et meget tydeligt signal om, at han ikke regnes som en del af familien - i hvert fald ikke af hende. Jeg har slet ikke fortalt ham det - for jeg aner ikke hvor jeg skal starte og jeg håber også at hun kommer til fornuft. Er det først sagt ændrer det jo hans syn på hende. Plus det skaber dårlig stemning frem over. Hvis jeg fik at vide, at jeg fx pludselig ikke var velkommen til kærestens brors fødselsdag, ville jeg da også blive ked af det og synes det var lidt underligt.

Min mor ville tage en snak med hende om samme emne i går. Men hvis søster havde synes at hendes eget valg var helt ok, havde hun vel ikke haft noget problem i at fortælle det direkte til mig?

Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad der er på spil: Jalousi, at hun ikke kan lide at vores lille 4-mands familie nu har ændret sig eller at hun simpelthen bare synes han er et fjols. Det er jo første gang der er en kæreste involveret i så lang tid i familien, så på en måde er det noget nyt. Det kan også være hun synes, at han er for meget med mig. Men så er fredag vel ikke lige den bedste mulighed for at statuere et eksempel?

Men jeg skal vel som minimum have en snak hvor hun får lejlighed til at uddybe, hvorfor hun ikke synes at han skal med, og hvorfor hun ikke synes, at han er en del af familien. Men hvis hun holder fast, så ved jeg ikke om jeg skal blive væk fra festen fredag? På den ene side synes jeg måske det skaber lige lovlig med drama og splid, men på den anden side kan min kæreste med rette regne med noget støtte fra mig..? Igen, jeg ville forvente noget opbakning fra ham, hvis det var mig som pludselig ikke var inviteret til noget i hans familie (ikke at det ville ske der, de er for sociale til den slags). Plus at jeg nok også ville føle, at han gav hans sære familiemedlem delvist ret, hvis han nu alligevel tog med til festen og lod mig sidde hjemme.

Jeg er totalt i vildrede. For udfordringen er ganske givet, at hun slet ikke ser på hvordan han ville have det. Hun er bare irriteret over at der kommer en og forstyrrer.

torsdag den 24. september 2009

Jeg skal se mere aftenTV!!!

Jeg så alt for meget TV i går. Bla. God Aften Danmark som med usvigelig sikkerhed hver evig eneste aften rammer laveste fællesnævner for hvad en statsfinansieret, public service tv-station kan tillade sig at vise.

Det er faktisk morsomt at se. For de "eksperter" og andre TV-godter de har inde i showet er på en sær måde en parrallel de de svageste ude i den virkelige verden. De medieverdenens socialt udsatte og De Unge Mødre segmentet.

Til min store, store morskab så jeg fx en gæv rund pige med stærk Tønderaccent forklare hvor godt den sammenbragte familie Hans Kongelige Højhastighed Joachim, Ex-HKHotness Alex (we need that pipeline...) egentlig har det. Der var dybdegående analyser af billeder af mor, far og Nicolai med Martin gående bag ved. Der var Vejle parterapeutens gode råd og ikke mindst glimrende vittigheder om parforholdets udfordringer.

KLIP!

Og så lander vi ved 3 orange Chippendalefyre som skal fortælle hvem der er mest mand af BS, HKH Frede, HTH Claus Løkke Rasmussen og SOS Sidney Lee. Igen lækker, lummer journalistik, som til sidst får den kvabsede mandlige vært til at trække op i egen trøje for at demonstrere mangel på six pack.

Jeg gad godt vide hvem den faste, dedikerede seerskare er til det her cirkus af ligegyldig idioti...? Helt ærligt! Så var lykkehjulet sgu da trods alt bedre. Der var man da tvunget til at gætte lidt med (og æde et stykke fars Børsen, hvis man tabte væddemålet om PLAIDEN til 500 kr). Nej DET var tider!

tirsdag den 22. september 2009

Verdens sværeste FMK















Jeg er ik bleg for at indrømme, at denne har jeg brygget en del på. Det har været min ambition at skabe vor tids sværeste FMK. Jeg vil selv lige lurepasse lidt i for hold til at give mit besyv med. God fornøjelse…

mandag den 21. september 2009

Vi kan ikke blive ved med at mødes sådan her...

Hej kæreste fjergfisere

Mig og tandlæge-slagteren (for dem der kan regne den ud), er begge til træning kl. 6.15 om morgenen.... Hvornår ser vi nogen af jer andre???

Hilsen snablen med de morgenspændstige ben

tirsdag den 15. september 2009

Og vi siger tak

Så måtte endnu en af de store forlade os i utide. Vores allesammen Johnny!!!! aka Patrick Swayze har forladt os i en alder af 57 år efter lang tids sygdom. Jeg vil personligt huske ham fra rollen i Dirty Dancing, men i særdeleshed også for hans rolle i Road House (hvem husker ikke den hede elskovsscene på taget).
Han var en formidabel danser og knap så formidabel skuespiller. R.I.P Patrick, må du danse englene i knæ og må ingen nogensinde igen sætte Baby i en hjørne!





torsdag den 3. september 2009

Fuck, Marry, Kill

En æra er slut og det skal markeres med denne omgang af FMK. BH 90210 bliver ikke længere sendt på tv2 (kun i den nye og meget fesne version) og i den anledning skal de hotte hunks fra 90'erne hyldes med denne FMK.








Fuck må blive Dylan fordi han jo bare er et total hunk og skolens bad boy. Han kører motorcykel og det er jo en universel kendsgerneing at mænd på motorcykler knalder godt.

Marry bliver Steve fordi han er loaded og kører rundt i en corvette. Desuden er det svært at stå for fritsen "business in the front, party in the back". Desuden vil hans mor, min svigermor, kunne få os med til en masse celebrity arrangementer, hvilket jo er formlen til et lykkeligt liv.

Kill bliver Brandon og det er der en række grunde til. Jeg tror for det første ikke at jeg havde holdt til 1 middag i the Walsh house fordi de er så enormt korrekte. Har i fx. nogensinde hørt Cindy lave en "det sagde hun også igår"-vits. For det andet er han simpelthen alt for ordentlig og dermed kedelig og der er ingen tvivl om at fokus vil være på hans karriere frem for min. Se selv hvad der skete med ham og Susan. Så snart hun fik et fedt job i NY blev han sur og droppede hende. For det tredje er han alt for lav til at jeg kan gå i stilletter når jeg er ude med ham.

torsdag den 27. august 2009

Hjælp til selvhjælp

Mandag morgen havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse, som forskrækkede mig ret meget. Jeg besvimede under bruseren. Heldigvis skete der ikke noget og jeg har den meget grundige læges ord for, at jeg intet fejler. Jeg kom efterfølgende til at tænke på, at jeg faktisk kunne være kommet rigtig galt afsted og, at der ville gå lang tid før nogen ville opdage det. Det fik mig til at føle mig overmåde alene og understregede det nederen ved min singletilværelse. At man altså i bund og grund er alene selvom man er omgivet af en masse mennesker som holder af en, så er man alene.

Jeg har for et par uger siden forsøgt, at ændre på min situation og har oprettet en profil på elite daters. Og jeg må sige, at der satme er langt mellem snapsene. Det er derfor jeg nu rusker op i jeg, mine dejlige venner, som jo alle kender mig rigitg godt. De fleste af jer er efterhånden endt i tosomheden og der må derfor være et hav af nuttede venner til de der kærester, som sådan en som mig kan blive sat op med. Jeg opfordrer hermed medlemmerne af denne side til at sætte mig op på blind dates i det tilfælde der skulle være nogen at sætte mig op med. Jeg stoler på jeres dømmekraft. Jeg vil lige for en god ordens skyld sige, at Mie, som jeg ikke har snakket med i 2-3 år gjorde det og det var jo en delvis succes (Modellen). Så mon ikke i kan være leveringsdygtige...

Snablen, jeg frabeder mig en blind date med Jesper:-)

I øvrigt kan jeg se at jeg har leveret 120 indlæg til denne blog. Hvor mange har i præsteret??:-)

Jeg glæder mig meget til at se om i kan komme op med noget:-)

onsdag den 26. august 2009

Hej, min navn er Snabel...

.... og jeg er en oprydnings-Hitler. En ordens-Lenin.... It's been 2 days since my last cleaning.


Det er desværre uhelbredeligt. Når jeg er stresset ryder jeg op. Og når jeg keder mig helt ukristeligt lægges alt i sirlige bunker efter det er blevet sorteret. Orden giver mig ro - heeeelt ind i sjælen og det er som at blive nusset med små angora-killinger, at se det rene skrivebord og de gennem-organiserede ringbind.


Sidste store attack kom efter 2,5 times ventetid på skadestuen hvor jeg var support for en søster som skulle have fældet dom over sin fod, som havde været fodskammel for en småfed hest på 650 kg.


Desperat efter at der skulle ske noget og SYGELIGT træt af kvartals-dranker sygeplejersken og hendes debile mands skrigeri og af gamle Alt for Damerne. Og så knækkede filmen. Jeg begyndte at rydde op i HELE venteværelset. Stole blev sat på plads. Plastikkopperne fjernet. Blade blev lagt på plads. Det samme med legetøjet.


Så så man mig stå på hovedet ned i børnebøger for at lave bunker af små og store bøger.



To damer grinede noget, da jeg sortede små og store børnebøger i hver sin bunke. De synes forståeligt nok at det var urkomisk at se mig stæse rundt i et vandvids anfald af rastløshed. Men rastløsheden og lysten til at pande nogen én var væk bag efter....


Jeg fatter ikke folk som kan glo ud i luften i dagevis. Men det kan sikkert være sundt nok ind i mellem. Er der andre der også lider af den mani?


Det var denne uges tilståelse. Så er der da i det mindste orden på det!


(for en god ordens skyld skal det nævnes, at manien ikke dur som service til andre. så ville jeg have været rig by now..)


mandag den 17. august 2009

Hverdagsracisme...

Jeg stod idag overfor et svært dilemma på vej hjem fra arbejde. Min kollega kom med en overmåde racistisk kommentar og jeg vidste overhovedet ikke hvordan jeg skulle reagerer, hvilket gør mig enormt skuffet over mig selv, for det overskred virkelig min grænse for hvad jeg har lyst til at lægge øre til. Jeg vil beskrive situationen i det følgende og så kan i måske hjælpe mig med hvordan jeg skal reagerer næste gang, for det kommer helt sikkert til at ske igen.

Vi har for 14 dage siden ansat en kvinde med pakistansk baggrund i vores revisionsafdeling. Hun er muslim. Idag på vej hjem i bilen bliver dette sagt af min kollega:
"Jeg var lige inde og hilse på hende den nye for og hører lidt mere om hvad hun er for en. Altså jeg .... eller det her er bare sagt mellem os, du ved hvordan det er med de sorte, de er jo ret dumme at høre på. Men hende den nye virkede rigtig flink"

Så sad jeg der og begyndte at svede og vidste overhovedet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg sad og skreg inde i mit hovede, at SÅDAN NOGET LORT AT LUKKE UD, HVORDAN FANDEN ER DET DU SER DINE MEDMENNESKER DIN SNÆVRETSYNEDE IDIOT. Det jeg fik ytret var: "Jeg synes hun er helt vildt flink og klog" Og hvorfor er det lige at mange mennesker finder det legalt at sige sådan noget? Altså at det er blevet okay at generaliserer over en hel befolkningsgruppe og tænke det værste til det modsatte er bevist! Jeg holder det virkelig ikke ud.

Hvad siger/gør jeg næste gang?

torsdag den 13. august 2009

Gratis Cock art


Få gratis homo-kunst http://www.flemmingrolighed.dk/ har selv bestilt Cock.

mandag den 10. august 2009

Kristian Jensen VS. Peter Rindal - round one.

Som nyslået medlem af bloggen (...og tak for det i øvrigt, det bryder lidt med overskriften men det er da positivt at redaktørerne ikke er fundamentalister hvad det angår!) har jeg en forespørgsel som jeg håber i vil byde ind over for. Jeg har gennem længere tid bare læst I andre, mere erfarne bloggers skriverier, men det må være på høje tid med en debut-postering. Det kan ikke være rigtigt at en ingeniørrrr ikke er oppe på det tekniske beat.

Det drejer sig om det klassiske dilemma: Brug penge, eller lad være. En situation som I alle har stået i tidligere.

Sagens kerne er kunst. Jeg har igennem længere tid været på udkig efter noget kan pryde væggene i min og Pingvinens ydmyge bolig, men har haft svært ved det man finder i de Aalborgensiske gallerier. Nu er det så lykkedes mig, på den anden side af atlanterhavet at finde noget der falder i smag. Men ak!

Selve "maleriet" (for det er egentligt bare en avanceret fotokopi) står i den nette sum af ca. ~500$, og læg dertil oveni at Kristian Jensen nok kommer og lægger sin klamme hånd på det inden det kommer ind i landet, Post Danmark skal have deres del, og at fragten i øvrigt også koster lidt. På det tidspunkt er det kun jeg der ved hvad det kommer til at koste, men det er nok ikke småpenge.

Det jeg vil have jeres bud på er om det er fedt nok i forhold til omkostningerne? Kan det forsvares, bør min pengepung lide for kunsten, eller skal jeg bare tillægge mig en mere Rindalistisk tilgang, og printe det selv på et stykke A4 papir på arbejdspladsens printer i mogen?

Hvem bliver vinderen her: Kristian Jensen, eller lagerforvalter Rindal fra Kolding?

Bryllupsklokker

Der skal lyde et trefoldigt fjergfis-leve for Ditte og Peters forlovelse. Den pastelfarvede tylkjole er ikke indkøbt forgæves!!!

søndag den 9. august 2009

Hvad betyder det??? Betyder det overhovedet noget??

Nå, men jeg er jo startet på arbejde igen efter 3 ugers dejlig ferie. Det har den konsekvens at jeg er meget mere på facebook end normalt, da jeg har haft et helt enormt behov for overspringshandlinger! Nå, men i onsdags, da jeg sad og kiggede på en eller andends vens venindes fætters feriebilleder fra Sunny Beach poppede den lille chat dialogboks op og gæt hvem der skrev.... Modellen, som jo levde hjertesmoothie-finten på mig for en måned siden og derefter skred til Japan. Han skrev: ...og forresten tak for fødselsdagshilsen (det er en måned siden han havde fødselsdag og jeg har INTET hørt fra ham siden han smuttede til Japan). Der blev chattet frem og tilbage om ligegyldige ting og det var så det.
Det hører med til historien at jeg efter han havde sagt, at han "ikke lige synes det var noget alligevel" bed min stolthed i mig og skrev en mail til ham for at høre om han måske ville ses når han kommer hjem, sådan uden alt presset og forventningerne fordi jeg jo synes at det var noget. Det takkede han pænt nej til og sagde at han nok ikke havde været klar til at starte på noget da vi mødtes..

Nå, men mit spørgsmål er så, hvad betyder det så at han lige pludselig tager kontakt sådan ud af det blå?? Hr. Meldgaard vurderer, at der er to mulige scenarier:
1: han er på udkig efter et booty-call. (Den tror jeg dog ikke er helt så oplagt i og med at han bor i Odense og det vil være et ret fjollet arrangement med booty-call på den afstand)
2: at han ikke var klar til noget før han rejste fordi det ville lukke muligheden for at knalde med andre (dette syunes jeg er et meget mere plausibelt scenarie, men Mie siger at han ikke er sådan en der knalder rundt, men det er selvfølgelig ikke sikkert hun kender hele sandheden).

Jeg har 2 øvrige muligheder:
1: Han har fundet ud af at 17-årige, afpillede, østeuropæiske modelpiger ikke er så interessante i længden og synes at curvy clever girl Roller er noget mere interessant.
2: Det betød absolut intet og han skrev bare fordi han kede sig.

Hvad tror i???

Søndag morgen

Dette er en fortælling om gamle mænd og deres manglende begreb om hvor lang tid ting tager. Fortællingen starter lørdag aften. Jeg var i Silkeborg til min onkel og tantes sølvbryllup, hvilket var et okay arrangement. Min far skulle overnatte hos mig og søndag morgen skulle han videre til Kbh. og hente lillebroderen. Vi kom til Århus klokken 00.31 og min far skulle med toget til Kbh. klokken 6.59 og han havde købt billeten, så det var jo bare at smutte ned på banegården og sætte sig ind i toget, men ikke når man hedder Jesper Maibom. Han havde sagt at han hverken skulle i bad eller spise morgenmad, hvilket i min verden ville betyde, at jeg ville stå op 20 min inden toget skulle køre og få så meget søvn som muligt. Sådan er det ikke i min fars verden. Han insisterede i at der blev bestilt taxa til klokken 6.15, selvom jeg synes at klokken 6.30 var tidligt nok i og med det tager ca. 4 minutter at køre ned på banegården fra min lejlighed. Min søndag morgen forløb altså således:

05.15: Fars vækkeur ringer
05.20: Jeg står op og fortæller ham at der er 1 time!!!! til at taxaen kommer. Han kigger på sit vækkeur, som jo er sat et kvarter frem af uransagelige årsager!
05.30: Jeg lægger mig på sofaen og blunder
06:11: Far ekspederes videre i systemet og jeg kravler under dynen igen
06.45: Vækkeuret ringer og jeg skal ned og gøre rent.
11:55: Hjemvendt fra rengøring og spinning. Tid til en morfar!!!

Så kunne min far stå der på banegården og glo i 45 minutter fordi han var angst for at komme for sent. Det er virkelig det latterligste jeg nogensinde har hørt. Er jeres fædre ligeså dårlige til at vurdere hvor lang tid ting tager?

onsdag den 5. august 2009

Sol brille - nu med anti-gammelfar look

Nu var det ikke det store hit sidste gang jeg bad om råd. Men jeg er ukuelig optimist, så vi prøver da igen.

Jeg "kom til" at sætte mig på kærestens 90'er Gucci-solbrille i bilen forleden dag. Desværre døde brillen ved påsidningen og jeg har meget sandfærdigt fortalt, at skæve solbriller fra 90erne kan ikke repareres, fordi lodningerne fra dengang er væsentlig dårligere en dem der er på nymodens briller. Så de knækker bare ved retning. Ærgeligt, ja det er så.

Så nu har jeg lovet at købe nye. Det gør jeg gerne. Men jeg har brug for forslag til hvilke. Så er der nogle solbrille entutiaster derude som har forslag til en lidt mere moderne brille så er det bare at poste et billed. Det ville jeg godt no blive meje glav ved :-)

Vi ses ved!

Endnu en af de store verden må undvære

Først Pavarotti, så Wacko og nu Svend Auken. Uden sammenligning i øvrigt må det siges at disse tre mænd har været store indenfor hver deres feldt og to af dem også meget store i højde eller drøjde...

Nå, men da jeg hørte at vores allesammens Svend var bukket under for sin kræftsygdom tænkte jeg, at dette var enden på en æra og en generation i dansk politik for hvem politik var et spørgsmål om at ville ændre tingenes tilstand. En generation for hvem det har været muligt at ændre tingenes tilstand og som ikke har været bange for at give udtryk for deres holdning selvom den ikke stemmer overens med medianvælgerens holdning. Med andre ord; Svend Auken tilhører en generation af politikerer for hvem politik er en passion, noget de lever og ånder og simpelthen ikke kan lade være med. Det er politikere som Svend Auken og Uffe Ellemann, der i sin tid fik mig til at interessere mig for politik, da de udstrålte en passion og et engagement som ikke ses i nutidens politikere. Det er også deres afgang fra dansk politik, som gør at jeg synes at den politiske scene er noget af det mest ligegyldige og kedelige jeg længe har været vidne til.
Politikere som Svend og Uffe, står i slående kontrast til nutidens karrierepolitikerer for hvem dansk politik er et arbejde og ikke et kald. Der sidder, stort set, kun højtuddannede på Christiansborg, hvilket gør det svært at gennemskue, hvordan de skal være folkets repræsentanter. Kan en økonom, en jurist eller en statskundskaber virkelig repræsentere en ufaglært lagerarbejder?
Det politiske system er blevet et system, hvor man søger magten og indflydelsen og hvis det betyder, at man skal sælge ud af sine holdninger, så gør man det gladeligt for at få ministerbilen (Karen Jespersen, Pernille Rosenkrantz-Theill). Det er derfor meget trist, at Svends generation fader ud, selvom de jo kæmper til det sidste. Der skal lyde en stor hyldest til Svend Auken og den person og politiker han var. Han har sat sit præg på dansk politik og han har altid stået ved sine holdninger, selv da de kostede ham formandsskabet for soc.dem og dermed muligheden for at blive statsminister. Tak Svend!

mandag den 3. august 2009

Apropos status updates

Min Facebook-ven som døde ved kærestens pen i en status-update mandag morgen har jeg nu slettet. Er det ikke ok? Hvem gider være venner med en død Facebook-profil?

Eller er der en form for sørgeperiode? Burde jeg iklæde min profil sort outfit og beholde hende så lang tid at jeg kan nå at se folks farvelhilsner og til der intet er sket i ugevis.

De døde er vel ligeglade med at blive droppet på bogen....

Hvad vil du EGENTLIG gerne...?

Jobsamtaler er altid lidt irriterende fordi man skal vælge hvilke sider af sig selv man vil fremhæve.

Og så er det hele det der salgshalløj.... Jeg havde en gang en chef som meget klogt sagde at man altid skulle huske, at trods den semi-akavede situation ville ens personlighed altid skinne igennem. Det var ment som en god kommentar, og blev også taget som sådan.

Men nu har jeg lige været til en samtale i konsulentbranchen, hvor jeg vel egentlig blev beskyldt for at sælge mig selv for lidt, fordi "i København taler kandidaterne fra de kommer til de går, og i løbet af en halv time kender man hele deres livshistorie" (citat SLUT). Hvis det bliver relevant kan vi jo overveje om du skal starte på projekter i Århus.... Nå ok??? Sådan en art bonderøvs-indslusning?

Uhæmmede talestrømme er i min verden ikke en (god) kvalitet. Det er sådan noget man gør, hvis man forsøger at sælge en halvslidt Ford Escort. Hvad er der nu galt med at reflektere over tingenes sammenhæng inden der vælter en flod af ligegyldige ord ud af næbet? Salg og rådgivning handler i min verden ikke om antal af ord, men indholdet af det der bliver sagt.

Jeg ved ikke om det bliver noget mærkeligt noget med det der Københavner-jobsøgning. Men lige nu har jeg i hvert fald fået en flyvskalle tilbage i en tænkeboks.

Måske jeg ikke skal være konsulent? Men på spørgsmålet om hvad jeg egentlig gerne vil... Lige nu er favoritten at købe løven Fussi og stikke af med cirkus. Der skal jeg vel højst sige HEP! og TADAA!

torsdag den 30. juli 2009

Indholdsrigt liv vol. 2

Som lovet kommer her en opfølger på Rollers indlæg om indhold.

Uanset hvor jeg befinder mig i livet rammes jeg fra tid til anden af, at jeg synes der er lige lovligt meget et-eller-andet i mit liv. Senest synes jeg der var lige lovlig meget afføring i mit liv (mest pga en omgang maveinfluenza der for gang nr. 70 i år ramte os). Når jeg så logger på facebook og ser Andys seneste status update: "Andreas Anderskou Mandela has arrived. Can't wait to see Stevie Wonder tomorrow." Så rammes jeg af en forbigående jalousi, og følelsen af at leve et indholdsløst liv. Men så igen hvor mange almindelige mennesker er overhovedet inviteret med til Mandelas fødselsdag??? + han har jo hverken en Bille, hjemmedyrkede tomater, eller sin mor inden for overkommelig rækkevidde.

Med andre ord, det er som om indhold kommer når man ikke har for store forventninger til det, ik måler sig op imod andre og når man i det hele taget fokuserer på noget andet. Fx for mit vedkommende tomater og sådan noget. Pot og Bille er i den grad os indhold, men det der med at dagene flyder sammen og går op i planlægning og deadlines, det bliver 100 gange vildere når man får børn. De skal mades, puttes og skiftes og lige pludselig kan de gå, (jeps den er go nok) bette-jasen er begyndt at staver afsted på sine lange føl-stænger - og det er så det der er indholdet.

Men Roller, måske du faktisk bare skal fokuserer på at lave ting der gør dig glad, og hvis de ikke bidrager til glæde eller velvære, så må du kigge dig om efter noget der opfylder dine krav. Du har 66.578 arbejdstimer tilbage i dit liv, det er squ for lang tid at kede sig. Det er den éne gang i livet hvor du reelt set ik er forpligtet til en skid.

Der er en grund til regler

Der er en god grund til alle regler. Det tror jeg virkelig på! Der er nogen der en gang har brændt nallerne gevaldigt på noget og så efterfølgende har tænkt: Nej ved du nu hvad. Det her morads skal andre spares for, så nu advarer vi gennem en regel.

Et godt eksempel er private mails gennem virksomhedens outlook adresse som de aller nådigst har stillet til din rådighed. Det er ikke en god ide!! Særligt ikke når man som mig har sådan et lille preview der popper op i hjørnet, hvor noget af beskeden vises.

Og SÆRLIG IKKE når det i pop-uppen viser teksten (fra kæresten): Skat, jeg har en plan for i aften... Men det kræver du er nøgen...

Alt imens CHEFEN SIDDER OG KIGGER PÅ DIN SKÆRM fordi man lige arbejder på noget plan sammen....

Så er det sagt! Det er en rigtig rådden ide med de dersens private mails!

torsdag den 9. juli 2009

Jobfilosofier


Det er så vigtigt at man søger for at få et job som bare nogenlunde matcher det man kan og gider. Det ved ham buddha åbentbart oss nu....

onsdag den 8. juli 2009

EN FJERGFIS TUR

Kæreste smukke Fjergfisere

Er det ikke på tide at vi alle tog på den dejligste Fjergfis tur ud på den Jyske Hede. En dejlig søndagstur til Herlige Herning?

Fx. den 16. august 2009?

Roller og jeg har i hvert fald besluttet at vi vil afsted, og har erhvervet os entrebilletter til en koncert med det engelske bandz Coldplay.

Vi har faktisk yderligere 2 billetter, som vi sælger til Fjergfis medlemmer. Og det er MASSER af billetter til salg på DBA. Man kan faktisk gøre en anstændig handel derinde. Mange sælger lidt under billetprisen. Crazy, crazy!

Jeg er sikker på at Martins følsomme stemme og bløde englekrøller er noget for bloggens læsere. Og det ku være sååå hyggeligt!

Knutz fra Snablen

mandag den 6. juli 2009

Status-updates og perspektiv

Jeg har altid synes at status up-dates var mest irriterende. Jeg er lidt ligeglad med din nye motorcykel, og nej! det undrer ingen at du efter din Ibiza tur tager Hellerup-ugen i Skagen med (men hold nu op med at forsøge at sniffe strandsandet, ik?).

Men updates er også lidt seje fordi jeg på den måde går glip af lidt mindre af verden, når jeg ikke er ude i den.

Så vanen tro loggede jeg på i morges under morgenmadsindtagning for at se hvad folk har foretaget sig i weekenden. De fleste relativt ligegyldige ting.

Bortset fra Lis - en gammel klassekammerat fra gym - som havde følgende up-date:

Af Martin: Lis døde i dag d. 5/6-09 på Viborg Sygehus. Jeg savner hende helt vildt. Begravelsen er formentlig på fredag kl. 13.00.

Så blev den mandag morgen sat i relief......

søndag den 5. juli 2009

Definitionen af et indholdsrigt liv?

Jeg har nu et stykke tid gået og tænkt lidt over mit nye liv som voksen. Det er efterhånden lidt over en måned siden specialet blev afleveret og dermed også lidt over en måned jeg har befundet mig i det pulserende erhvervsliv. Det er nu ved at bundfælde sig at mit liv er et andet for altid og at indholdet nu, primært, bliver mit job indtil den dag jeg går på pension. Problemet er, at jeg faktisk allerede keder mig enormt meget i mit liv. Jeg står op klokken 6, tager over til Anders og så kører vi til Silkeborg klokken 7. Fra 7.30 - 16-17 sidder jeg på verdens varmeste kontor og nørder i excelark og skriver rapporter til de danske kommuner, som ikke kan overholde deres budgetter. Når arbejdsdagen er slut kører vi til Århus. Jeg smutter enten til træning eller ned og handler. Så bliver der lavet mad. Nogle aftener er der hygning med venner og veninder, men det skal helst slutte klokken 22, da jeg jo skal op klokken 6 næste dag. Weekenderne er pakket med aktiviteter af den ene og anden art for at kompenserer for det manglende social liv i hverdagene.

Denne trommerum har givet mig stof til eftertanke. Lever jeg egentlig et indholdsrigt liv. Jeg synes dagene ligner hinanden til forveksling og glider ud i hinanden og lige pludselig er der gået 1 måned og jeg har ikke "været til stede". Jeg er hele tiden et par dage ude i fremtiden, fordi der er deadlines eller arrangementer der skal planlægges efter.

Jeg har kun mig selv i mit liv og kan jo derfor gøre præcis hvad der passer mig, men på den anden side ville det jo være dejligt at have en at gøre de der ting sammen med. Er det indhold i livet at have en kæreste? Nu er jeg jo den eneste af brugerne af denne blog som er single (af dem i Århus) og kan se at i andre er meget lykkelige og laver en hel masse med de der mænd i har i livet.

Hvad er definitionen på et indholdsrigt liv og hvordan opnår man det? For jeg synes sgu mit liv suser forbi med 180 kmt og ved ikke helt om det er sådan jeg ønsker det skal være. Er indhold en kæreste, børn eller noget helt 3. og 5.??

torsdag den 2. juli 2009

Nyt liv søges

Historien er muligvis nået Fjergfis rundt, eller også har I andre ting at lave i jeres liv :-)

Men det blev nu min tur til at få losset ud fra virksomheden som bor på Sinnerup, så hvis nogen kender noget til jobs i KBH og ditto boliger (som ikke skal købes) hører jeg meget gerne fra jer.

Kender I alternativt til et vikariat (barsel, orlov, hvad nu) på en 6 mdr. tid i Århus, må I også gerne give et praj. Jeg kan starte med få dages varsel - hurra!

Selvom jeg havde set det komme - i og med mine opgaver gik fra mega sej organisationsudvikling til "the-mother-of-printe-ting" i løbet af de sidste par måneder, blev jeg alligevel lidt trist. Måske fordi jeg var indstillet på at nøjes indtil det gik bedre igen, og der igen var økonomi til SEJE opgaver.

Men nu er jeg (måske lidt sygeligt) happy og jeg glæder mig SOM EN SINDSYG til at finde ud af hvor mit næste arbejdshjem bliver. Det kan kun blive fantastisk! Og det bliver MAX sejhed at bruge alt det jeg har lært et andet sted. Ikke så meget det med referatskrivning og kalenderstyring godt nok... Men de andre ting...

Først venter 2 ugers sommerferie- HURRAA!!!

onsdag den 1. juli 2009

Havde det været bedre hvis de var gamle?

Jeg undrer mig altså over folks udtalelser ind i mellem se fx her, hvor en ekspert udtaler sig om bandekrig:

Frygter optrapning
Pædagogisk konsulent og bandeekspert Jacques Royal, København, er stærkt bekymret.»Mange uskyldige mennesker risikerer at komme galt af sted. Det er frygteligt, fordi det primært kommer til at ramme unge mennesker,« siger han. Også lektor Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet ser med alvor på, at HA har »smidt det etniske kort«, som han formulerer det.

Jeg er lidt uenig med ham. Bandekrig med middelaldrene mænd ville være for pinligt! Vi ved alle hvor dum Sydney Lee ser ud med bandana, så hjælper det sgu da ikke hvis de er 10 år ældre end ham! Plus at de gamle mænd ville tabe deres baggy-buks fordi røven forsvandt da de rundede de 45 år og fik medlemskab til fladeballer.dk.

Nej jeg synes det er bedst med unge mennesker. Og så ikke noget med at 30 er de nye 20'ere. Stop med det!

mandag den 29. juni 2009

Fuck, Marry, Kill - Boyband tema





Glæder mig til at høre dommen. Og reglen er at det er hele bandet man skal det med ikke kun en derfra...

fredag den 26. juni 2009

Den fede dame som sang i nat

En stjerne døde i nat. Og hvad der virker som 51 år i helvede er slut for hovedpersonen selv.

Verden er allerede i gang med at kanonisere verdens hvideste, spidsteste freak, og det er ingen grænser for hvor stor en kunstner han har været gennem tiderne. Man kan vel lige knap betvivle at manden har haft en eller anden form for betydning, men hvad med bagsiden? Hans på alle måder uacceptable forhold til børn. En 40 årig mand bør ikke være børns bedst ven. Og han bør ALDRIG NOGENSINDE være mere!
Hans mærkelige giftermål med 2 kvinder, hvoraf den ene fødte ham 3 børn som han indkasserede rettighederne til. Hans pakken ungerne ind, og hans store økonomiske problemer.

Musikken er ikonisk, men livet bag er godt nok sølle. Men er der nogensinde nogen medieperson som vil tænke over det? Eller skal vi høre på MJ-hurra-hysteri til evig tid nu?

fredag den 19. juni 2009

Twitter taber

Engentlig kunne jeg godt ønske mig en twitter profil, problemet er bare at jeg ikke oplever noget der har nogen særlig værdi for andre, altså end for mig selv. Og så måske min mor, der nok bare er go til at lyde somom hun interesserer sig (tak mor).

Havde jeg haft en Twitter med max to followers, kunne jeg i dette sekund have skrevet: "indtager 6000 kalorier på mindre end 15 sekunder, legemeliggjort som pinligt stort stykke kanelstang (ca. 18 cm). Venter på dårlige samvittighed indtræffer"

Dumt jeg ik har det.

Fredag morgen

5.25 Vågner for 117 gang i kærestens rummelige 90 cm brede seng og konstaterer, at min kropstemperatur er min. 45 grader.

6.15 Opgiver yderligere sovning og forsøger at komme ud af den aflange hundekurv, men køkkemanden er klistret fast i nattens løb.

6.17 Når i bad og tænker at Frugtis shampoo stadig lugter lidt af bræk fra en som kun spiser jordbær.

6.30 Konstaterer at jeg endnu en gang har pakket for hurtigt og må gå igennem endnu en dag som fashion victim mere end fashion star.

6.40 Opgiver vanen tro at gøre noget ved garnet. Hestehale installeres.

6.50 Trasker mod banegård i Herlige Horsens i ført håndholdt plastickaffekrus, som selvfølgelig er lidt utæt. Jeg skændes højt med kruset - den må forstå at jeg har min nye jakke på!

7.02 Tog mod civilisationen ankommer, og jeg stiger på.

7.04 Finder panisk ud af at mit dyrt indkøbte klippekort er VÆK og løber i panikangst ud af kupeen efter at have endevendt alt omkring sædet.

7.05 - Sidder meget stille på et DSB toilet i 32 minutter, mens jeg håber at kontrolløren ignorerer at toilettet er non-stop optaget. Tasken gennemrodes ca. 10 gange.

7.45 Går ret uglad og med en svag duft af prut og morgenurin fra DSB lokum på arbejde

Godt det meget snart er weekend!

lørdag den 13. juni 2009

lørdag morgen

PRE 8.00

5.00 Glad dreng vågner og er klar til dagens dont. Forsøger at forklare ham at det er nat og vi skal sove. Uden held.
5.15 Tænder fjernsynet, zapper - morgenhår starter ik før 7.00 PIS. Animal Channel - tak! Vinder 15 min snuen på den konto.
5.45 "mam mam mam" siger nu mindre glad dreng, alt imens han presser fjernbetjeningen ind i min mund. Den kan ik trækkes længer. Op, harvergrød, tømme opvaskemaskine sammen med en meget flittig hjælper, ned og tømme vaskemaskine, for at aflede nu meget sulten dreng, indtil grøden er spiselig.
6.00 KLAMT, træder i havergrød med bare tæer, portionen er spist drengen er stadig sulten, smør en rubber. Sætter franskbrød og rugbrød i ovnen, har hævet hele natten (ku ha lave fredag aften indlæg), kun hår, tøj og mit trætte fjæs afsløre at jeg på ingen måde er overskudsagtig.
6.30 Bygger dyretransporter i lego, prøver at forklare Bille vigtigheden i at transporterer dyr på en ordenlig måde, han stikker sin finger igennem et stykke melon, kigger på mig gennem hullet og siger "kuk kuk". Han ved præsis hvad jeg taler om.
7.00 SHIT franskbrødet... Hårdt udenpå klæ indeni. arggg!!!
7.30 Bille i barnevognen, hunden ud og tisse, kan jo lige smutte forbi bageren og købe et reserve franskbrød (hvis mit eget er uspiseligt) og to morgen-kager (minder på mange måder om morgen-bajeren, totalt langt ude at spise kage på den her tid af dagen, men ordet "morgen" retfærdiggør det lisom).
8.00 Rugbrødet er lige i øjet (tak til jo2 for surdej), drengen sover og et stk's skive af det klæ brød + halv morgenkag ligger tungt på bunden af min mavesæk.

8.00 Net avis, fjergfis og kaffe- ARHHH! Palle står op, rundt på gulvet over at have sovet til kl. 8 (IMORGEN ER DET MIN TUR)

Nu kommer listen over de ting jeg STADIG ik har nået her 9.05

Tisse!
Ta' strømber og mascharer på (på trods af at jeg har været i bageren)
Børste tænder.
SHIT, BH mangler jeg faktisk os... pinligt.

fredag den 12. juni 2009

The outlaw in-laws

Som nyslået ejer af svigerfamilie følger der en række glæder med. Med en mor som lå i åben krig med sin svigermor, er jeg ovenud lykkelig for den sviger-maskine som for tiden er tilddelt mig, selvom der viser sig at være en sten eller to på vejen.

Min udkårnes bror var på besøg for nylig med hans hustru - en gæv pige fra det fynske. Hun har kendt mig ca. en time, da hun på syngende fynsk meddeler at hun synes mine top-moderne og i øvrigt ny-indkøbte sommerbukser ligner nattøj og INTET godt gør for min figur (....De er baggy, dame!! IKKE deforme!....). Så står man der. Og kigger på prototypen af Svendborg iført alt for meget hør spændt alt for stramt om korpus.

Det viser sig at hun generelt har meninger om både stort og småt - og ingen af dem særligt nuancerede. Hun kunne aldrig finde på kun at servere 2 flasker god rødvin ved en fest(læs: det gør de andre). Mit forhold overlever aldrig hvis jeg ikke kan lide Depeche Mode (men det skal du nok lære). Svoger burde være der mere for sine børn og svigerfar er burde holde op med at spise i en 3-ugers tid. De fleste ikke nogle man siger til dem det handler om, men til resten af familien.

Heldigvis er jeg den lykkelige ejer at Fjergfis' fantastiske råd: Jeg planlægger at drukne hende i overskud og positive vibes!!! Lykkes det ikke bliver det en anden druknetaktik.

Men jeg må indrømme at jeg godt kan blive lidt træt ved tanken om den planlagte tur til Rom hvor vi 4 skal nyde 4 dage i 40 grader varme Rom. Med tømmermænd og ømme ben. Måske nogen ryger i Trevi fontainen den uge....

torsdag den 11. juni 2009

Så lær det dog

Jeg har netop fået en brat opvågning fra min jubelidioti. Var et smut i Odense igår til date med manden der meldte ud at han så potentiale i det her. Han har siden fredag bombarderet mig med sms'er om hvor fantastisk dejlig jeg er og der er blevet snakket meget i telefon. Efter disse telefonsamtaler er der prompte faldet sms om hvor sød og dejlig jeg er at snakke med. Jeg havde jo, som sagt, smidt lidt af rustningen, og tog, fuld af forventning, til Odense. Der blev snakket frejdigt, kysset og der blev taget et skrid videre end heavy petting. Efter "akten" var der nusning og liggen i ske, hvilket var helt fantastisk og jeg tænkte for mig selv "det her kunne jeg godt vænne mig til". DUMT TÆNKT DITTE!!!!

Det gik hverken værre eller bedre end, at da jeg var smuttet til toget tikkede den forventede sms om min amaizingness IKKE ind og der voksede en klump i maven på mig. Da jeg var ankommet til Århus blev der skrevet ligegyldige smser frem og tilbage og jeg tog mig sammen og spurgte om der skulle være en 3. date?
Jeg minder om, at dette var manden der så potentiale i forholdet allerede efter 1. date, som snakkede om at "når vi flytter sammen så...." og som hele tiden ville fortælle hvor fantastisk jeg var. Svaret på min sms var, at han ikke rigtig synes det føltes helt rigtigt. Og så skal jeg lige lover for at de før omtalte AK47ere fik skudt mig synder og sammen. Av for satan i helvede det gjorde ondt, fordi jeg var totalt uforberedt. Synes jo det havde været hyggeligt og troede han havde det på samme måde.

Så jeg er trukket i min rudtning igen og har købt en overtræks-brynje, så nu er jeg klar til at gå ud i verden igen, fuld af skepticisme!