Københavneri

Nu er jeg blevet en del af københavneriet. Før kunne jeg betragte det på afstand. Hvordan min gamle arbejdsplads gik under prædikatet "Århus-firmaet" på den helt ufede måde, forstås. Man gjorde en dyd ud af at have kontorer hid og did for hysterisk at vaske jyderiet af brandet. Måske det med afvaskning af jyderi er meget passende set i lyset af mine erfaringer...

I virkeligheden er København på så mange måder Århus - bare meget tættere på Svensken. Størrelsesmæssigt måske lidt større med mindre man som mig nægter at anerkende at der findes andet end indre by, brokvartererne og Frederiksberg. Og alt findes ikke herovre. Man skal f.eks. stadig til Århus for at finde opbevaring som ikke er shabby chick.

Noget af det første som slog mig er, hvor mange jyder der faktisk er i byen. Noget andet i den forbindelse - og straks mere kikset - er, at når jeg rullre min jyske accent ud i det Københavnske, så slår 75 % af mine ellers meget sjællandsk-talende kollegaer over i jysk.

Det forstår jeg simpelthen ikke. Men de synes nok at jeg er den dumme af os, fordi bondskhed bare vælter ud af munden på mig, når jeg åbner den,

Jeg synes det er meget foruroligende, at Københavneriets vigtigste forbundsfælle er Jyden, som åbenbart ikke er sej og stærk, men let-vunden og sprogtligt slatten.

Så tag dig dog sammen Jyden!