Det har sgu fortjent endnu en post det her.
Jeg tror at kønskvotering på topposter og bestyrelser kan være et nødvendigt onde - måske i en overgangsperiode. Egentlig ville jeg mest være til incitamentsordninger med skatterabatter (eller andre rabatter) til virksomheder som opfyldte statens anbefaliner for ligestilling i lederkredsen. Men jeg har svært ved at forestille mig, at det faktisk skulle virke når Novozymes skulle vælge nye CEO fx. Så skulle rabatten/belønningen være MEGA! Tvang er det nødvendige onde, hvis man accepterer, at kvinder skal have positiv særbehandling.
Det synes jeg vi skal. Fordi vi er mange dygtige kvinder nok til at kunne udfylde de poster vi ville få. For der er sindsygt mange kloge kvinder til! Udfordringen som jeg ser det er jo at uden mange flere kvinder på lederposter vil vi aldrig få ændret normerne i virksomhederne, som faktisk gør det muligt at være kvinde og topleder. Vi har med andre ord brug for kvinderne til at ændre normerne oppe og indefra. Mange af de kvindelige topledere i dag er kvinder uden afkom, og det kan jo ikke være rigtigt at man ikke kan kombinere!
I dag - i år 2008!!! - bliver den kreative branche anset som nyskabende fordi mænd i højere grad tager mere end 14 dages barsel end i det øvrige erhvervsliv. Det er da sølle!
Hvis vi fik flere kvinder ind på ledelsesniveau som kunne bidrage til at sætte fut under de nødvendige forandringer, kan det være at der ikke går 1 milliard år før kvinder er ligeså attraktiv arbejdskraft som mænd.
For det er vi ikke!! I det mindste ikke før vi er på den anden side af overgangsalderen. For der kan vi ikke få flere børn OG, al statestik viser, at vi også skal have mindre i løn end vores mandlige kollegaer. Hvor dejligt.......
tirsdag den 25. november 2008
Feminisme anno III
Helt ening, ingen kvinde-kvoter - det minder mest af alt om ordninger på fod med dem man ser i folkeskolen som; min. 1 indvander, handikappede eller andet godt fra minoritetshavet i hver klasse. Det er patetisk!!!
Til gengæld taler jeg af bitter erfaring, når jeg siger at samfundet pt. ikke er indrettet til at kvinder med egen virksomhed, og karriere-ambitioner får børn.
Eksempler på dette er pasningsgaranti: Det betyder at børn kan komme i institution fra de er 6 mrd (så karriere-moren kan komme ud og få noget fra hånden), det er udelukkende på papiret det kan lade sig gøre, irl. er der ingen der bruger det, og man bliver gjort til skamme hvis man alligevel drister sig til at benytte sig af garantien.
Andet eksempel: barsel... det er fint med garantifonten, der sikre alle løn under barsel, blot en skam at ingen på kommunen kan overskue det! Helt lavpraktisk betyder det for Hello Monday at vi det sidste halve år har fået ialt 7000,- i godtgørelse for min barsel, det stemmer ik helt overens med de ca. 150.000,- kr de har givet mig i perioden. Altså en dyr fornøjelse at have en kvindelig ansat på barsel - jeg ville faktisk selv være bange for at ansætte en. Medmindre man arbejder på TDC eller lignende steder, der selv har folk der kan finde ud af tingene, bør man afholde sig fra enten at få børn eller at have ambitioner, i hvert fald som tingene fungere lige nu.
Havde sådan set håbet at Roller ville blive statsminister (eller noget der ligner) så der kunne komme nye boller på ligestillingssuppen.
Til gengæld taler jeg af bitter erfaring, når jeg siger at samfundet pt. ikke er indrettet til at kvinder med egen virksomhed, og karriere-ambitioner får børn.
Eksempler på dette er pasningsgaranti: Det betyder at børn kan komme i institution fra de er 6 mrd (så karriere-moren kan komme ud og få noget fra hånden), det er udelukkende på papiret det kan lade sig gøre, irl. er der ingen der bruger det, og man bliver gjort til skamme hvis man alligevel drister sig til at benytte sig af garantien.
Andet eksempel: barsel... det er fint med garantifonten, der sikre alle løn under barsel, blot en skam at ingen på kommunen kan overskue det! Helt lavpraktisk betyder det for Hello Monday at vi det sidste halve år har fået ialt 7000,- i godtgørelse for min barsel, det stemmer ik helt overens med de ca. 150.000,- kr de har givet mig i perioden. Altså en dyr fornøjelse at have en kvindelig ansat på barsel - jeg ville faktisk selv være bange for at ansætte en. Medmindre man arbejder på TDC eller lignende steder, der selv har folk der kan finde ud af tingene, bør man afholde sig fra enten at få børn eller at have ambitioner, i hvert fald som tingene fungere lige nu.
Havde sådan set håbet at Roller ville blive statsminister (eller noget der ligner) så der kunne komme nye boller på ligestillingssuppen.
Feminisme anno 2008 II
Jeg synes bestemt at vi alle bør arbejde og kæmpe for mere ligestilling. Vores mødre banende vejen ved at sikre ændring af de mest grundlæggende forhold omkring ligeløn, barsel etc. Jeg synes stadig vi har en stor - og måske større - opgave i at bringe deres indsats i mål. For mens en lang række formelle ting nu endelig er bragt på plads, mangler vi i høj grad at gøre op med de gamle forstokkede normer som stadig er en begrænsning for kvinder.
Jeg er overbevist om at det er en vaskelig opgave, for mange af os har jo selv iagttaget den klassiske arbejdsdeling i hjemmene med kvinder på halv tid som børnehentere, rengøringskoner, kogekoner, og opdragere. I langt de fleste af vores forældres hjem er konen herren i huset. Omvendt er det på arbejdsmarkedet hvor mændene bestemmer. I min optik gør de det kun, fordi kvinder stadig ikke har lige vilkår. Arbejdsmarkedet er stadig beregnet til at kvinder skal gå på deltid og mænd skal gå i bestyrelseslokalet.
Og jeg synes bestemt godt man må bruge offentlig regulering for at nå vores mål. Virksomheder kan fx blive belønnet - ikke straffet - for at gøre 3 mdr. barsel mulig for mænd, ligesom mænd og kvinder bør få fuld lån i forløbet - via den oprettede barselsfond naturligvis. Samme teknik kan overvejes i forhold til kvinder og top poster. Jeg ser intet galt i at få hjælp til udvikling som er nødvendig for at vi kan få arbejdsmarkedet til at hænge sammen. Særligt set i lyset af tendensen med at kvinder er mere veluddannede end mænd.
For mig er det fløjtende lige meget om kvinder - eller MÆND - vælger karrieren eller hjemmelivet. Kønnene skal bare have lige muligheder for at foretage det valg de har mest lyst til!
Så frem på barrikaderne søstre!
Jeg er overbevist om at det er en vaskelig opgave, for mange af os har jo selv iagttaget den klassiske arbejdsdeling i hjemmene med kvinder på halv tid som børnehentere, rengøringskoner, kogekoner, og opdragere. I langt de fleste af vores forældres hjem er konen herren i huset. Omvendt er det på arbejdsmarkedet hvor mændene bestemmer. I min optik gør de det kun, fordi kvinder stadig ikke har lige vilkår. Arbejdsmarkedet er stadig beregnet til at kvinder skal gå på deltid og mænd skal gå i bestyrelseslokalet.
Og jeg synes bestemt godt man må bruge offentlig regulering for at nå vores mål. Virksomheder kan fx blive belønnet - ikke straffet - for at gøre 3 mdr. barsel mulig for mænd, ligesom mænd og kvinder bør få fuld lån i forløbet - via den oprettede barselsfond naturligvis. Samme teknik kan overvejes i forhold til kvinder og top poster. Jeg ser intet galt i at få hjælp til udvikling som er nødvendig for at vi kan få arbejdsmarkedet til at hænge sammen. Særligt set i lyset af tendensen med at kvinder er mere veluddannede end mænd.
For mig er det fløjtende lige meget om kvinder - eller MÆND - vælger karrieren eller hjemmelivet. Kønnene skal bare have lige muligheder for at foretage det valg de har mest lyst til!
Så frem på barrikaderne søstre!
Feminisme anno 2008
Jeg er endnu engang blevet udstukket en opgave af Snablen. Denne gang lød kommandoen: skriv et indlæg om hvad feminisme er for dig. Og man må sige, set i lyset af meningen med denne blog, er det jo underligt at et sådant indlæg endnu ikke har fundet vej herind.
Dette har dog krævet en vis tankeaktivitet, da det jo er et stort spørgsmål. For vores mødre har det jo handlet om at smide bh'en, være frigjorte i Thylejren, lytte til feministiske slagsange, gå i lilla batik og få lige løn for lige arbejde. De har kæmpet de hårde kampe og gjort at vi, tilsyneladende, ikke har meget at kæmpe for. Dog synes jeg stadig der er rum for forbedring.
Der er megen snak om at kvinder bliver overset til ledende stillinger og at vi derfor bliver nødt til at gennemfører regler om hvor mange procent kvinder, der skal sidde i bestyrelser og andre vigtige stillinger. Der må jeg erklærer mig overmåde uenig. Positiv særbehandling er ikke vejen frem for stærke kvinder; vi kan og vi skal selv. Problemet er, at mænd i mange år har dyrket de uformelle netværk, som vi alle ved er måden hvorpå man lander det fede job, det er ikke kun ved at være kvalificeret. Det er derfor vigtigt at vi kvinder kommer på banen og anerkender at vejen til toppen ligger i netværk. Snablen har fattet det og ligger og roder rundt i JCI. Det koster kassen at være med, men det er en investering oi fremtiden.
En anden del er at arbejdsmarkedet er total latterligt bygget op. Det er bygget op om et patriarkalsk samfund, hvor kvinderne går hjemme med børnene og laver mad og hvor det er okay at mændene arbejder 70 timer om ugen og plejer netværk on the side. "Problemet" er jo bare at sådan er virkeligheden ikke mere. Mænd får også børn nu og kvinder arbejder også 70 timer om ugen og plejer netværk. Det kræver en ændring af arbejdsmarkedet så det er okay for mænd at tage 6mdr barsel og okay at man går klokken 16 for at hente børn. Det at man ønsker en karriere som kvinde skal ikke forhindre en i at få børn eller omvendt.
Slutteligt skal man ikke underkende at det er langt fra alle kvinder der ønsker en toppost eller at hoppe på karrierevognen. For nogle kvinder er det et mål i sig selv at blive mor og hellige sig sin familie. Dette mål gør ikke denne kvinde til mindre af en morderne feminist, bare en kvinde med andre prioriteter.
Moderne feminisme handler for mig om rummelighed. Rummelighed på arbejdmarkedet, i de uformelle netværk og kvinder og mænd imellem. Det handler ikke om en kamp kønnene imellem.
Glæder mig til at høre jeres holdninger..
Dette har dog krævet en vis tankeaktivitet, da det jo er et stort spørgsmål. For vores mødre har det jo handlet om at smide bh'en, være frigjorte i Thylejren, lytte til feministiske slagsange, gå i lilla batik og få lige løn for lige arbejde. De har kæmpet de hårde kampe og gjort at vi, tilsyneladende, ikke har meget at kæmpe for. Dog synes jeg stadig der er rum for forbedring.
Der er megen snak om at kvinder bliver overset til ledende stillinger og at vi derfor bliver nødt til at gennemfører regler om hvor mange procent kvinder, der skal sidde i bestyrelser og andre vigtige stillinger. Der må jeg erklærer mig overmåde uenig. Positiv særbehandling er ikke vejen frem for stærke kvinder; vi kan og vi skal selv. Problemet er, at mænd i mange år har dyrket de uformelle netværk, som vi alle ved er måden hvorpå man lander det fede job, det er ikke kun ved at være kvalificeret. Det er derfor vigtigt at vi kvinder kommer på banen og anerkender at vejen til toppen ligger i netværk. Snablen har fattet det og ligger og roder rundt i JCI. Det koster kassen at være med, men det er en investering oi fremtiden.
En anden del er at arbejdsmarkedet er total latterligt bygget op. Det er bygget op om et patriarkalsk samfund, hvor kvinderne går hjemme med børnene og laver mad og hvor det er okay at mændene arbejder 70 timer om ugen og plejer netværk on the side. "Problemet" er jo bare at sådan er virkeligheden ikke mere. Mænd får også børn nu og kvinder arbejder også 70 timer om ugen og plejer netværk. Det kræver en ændring af arbejdsmarkedet så det er okay for mænd at tage 6mdr barsel og okay at man går klokken 16 for at hente børn. Det at man ønsker en karriere som kvinde skal ikke forhindre en i at få børn eller omvendt.
Slutteligt skal man ikke underkende at det er langt fra alle kvinder der ønsker en toppost eller at hoppe på karrierevognen. For nogle kvinder er det et mål i sig selv at blive mor og hellige sig sin familie. Dette mål gør ikke denne kvinde til mindre af en morderne feminist, bare en kvinde med andre prioriteter.
Moderne feminisme handler for mig om rummelighed. Rummelighed på arbejdmarkedet, i de uformelle netværk og kvinder og mænd imellem. Det handler ikke om en kamp kønnene imellem.
Glæder mig til at høre jeres holdninger..
fredag den 21. november 2008
Mr. Michael Head
Så er der endnu engang en ny og morsom aplikation til Mr. Michael Head... Mon ikke vores venner i mellemøster er glade for at blive skåret over en kam, med vores nyklæggede muslim?
mandag den 17. november 2008
Ja, så skal vi til det igen... Hermed november måneds udgave af fuck-marry-kill. Det er nogle (relativt) unge succesfulde drenge jeg har trukket frem fra gennemerne, så det er altså med at huske piger, at I kun må gifte jer med en af de her smækre mandfolk! Ligesom brillerne følger med Stadil, følger halskæden også med ved Martin Lumbye, og vælger man David Ove til evig arv og eje leveres han naturligvis i smagfuld silkeskjorte. Glæder mig til at se jeres svar!
Abonner på:
Opslag (Atom)