mandag den 29. juni 2009

Fuck, Marry, Kill - Boyband tema





Glæder mig til at høre dommen. Og reglen er at det er hele bandet man skal det med ikke kun en derfra...

fredag den 26. juni 2009

Den fede dame som sang i nat

En stjerne døde i nat. Og hvad der virker som 51 år i helvede er slut for hovedpersonen selv.

Verden er allerede i gang med at kanonisere verdens hvideste, spidsteste freak, og det er ingen grænser for hvor stor en kunstner han har været gennem tiderne. Man kan vel lige knap betvivle at manden har haft en eller anden form for betydning, men hvad med bagsiden? Hans på alle måder uacceptable forhold til børn. En 40 årig mand bør ikke være børns bedst ven. Og han bør ALDRIG NOGENSINDE være mere!
Hans mærkelige giftermål med 2 kvinder, hvoraf den ene fødte ham 3 børn som han indkasserede rettighederne til. Hans pakken ungerne ind, og hans store økonomiske problemer.

Musikken er ikonisk, men livet bag er godt nok sølle. Men er der nogensinde nogen medieperson som vil tænke over det? Eller skal vi høre på MJ-hurra-hysteri til evig tid nu?

fredag den 19. juni 2009

Twitter taber

Engentlig kunne jeg godt ønske mig en twitter profil, problemet er bare at jeg ikke oplever noget der har nogen særlig værdi for andre, altså end for mig selv. Og så måske min mor, der nok bare er go til at lyde somom hun interesserer sig (tak mor).

Havde jeg haft en Twitter med max to followers, kunne jeg i dette sekund have skrevet: "indtager 6000 kalorier på mindre end 15 sekunder, legemeliggjort som pinligt stort stykke kanelstang (ca. 18 cm). Venter på dårlige samvittighed indtræffer"

Dumt jeg ik har det.

Fredag morgen

5.25 Vågner for 117 gang i kærestens rummelige 90 cm brede seng og konstaterer, at min kropstemperatur er min. 45 grader.

6.15 Opgiver yderligere sovning og forsøger at komme ud af den aflange hundekurv, men køkkemanden er klistret fast i nattens løb.

6.17 Når i bad og tænker at Frugtis shampoo stadig lugter lidt af bræk fra en som kun spiser jordbær.

6.30 Konstaterer at jeg endnu en gang har pakket for hurtigt og må gå igennem endnu en dag som fashion victim mere end fashion star.

6.40 Opgiver vanen tro at gøre noget ved garnet. Hestehale installeres.

6.50 Trasker mod banegård i Herlige Horsens i ført håndholdt plastickaffekrus, som selvfølgelig er lidt utæt. Jeg skændes højt med kruset - den må forstå at jeg har min nye jakke på!

7.02 Tog mod civilisationen ankommer, og jeg stiger på.

7.04 Finder panisk ud af at mit dyrt indkøbte klippekort er VÆK og løber i panikangst ud af kupeen efter at have endevendt alt omkring sædet.

7.05 - Sidder meget stille på et DSB toilet i 32 minutter, mens jeg håber at kontrolløren ignorerer at toilettet er non-stop optaget. Tasken gennemrodes ca. 10 gange.

7.45 Går ret uglad og med en svag duft af prut og morgenurin fra DSB lokum på arbejde

Godt det meget snart er weekend!

lørdag den 13. juni 2009

lørdag morgen

PRE 8.00

5.00 Glad dreng vågner og er klar til dagens dont. Forsøger at forklare ham at det er nat og vi skal sove. Uden held.
5.15 Tænder fjernsynet, zapper - morgenhår starter ik før 7.00 PIS. Animal Channel - tak! Vinder 15 min snuen på den konto.
5.45 "mam mam mam" siger nu mindre glad dreng, alt imens han presser fjernbetjeningen ind i min mund. Den kan ik trækkes længer. Op, harvergrød, tømme opvaskemaskine sammen med en meget flittig hjælper, ned og tømme vaskemaskine, for at aflede nu meget sulten dreng, indtil grøden er spiselig.
6.00 KLAMT, træder i havergrød med bare tæer, portionen er spist drengen er stadig sulten, smør en rubber. Sætter franskbrød og rugbrød i ovnen, har hævet hele natten (ku ha lave fredag aften indlæg), kun hår, tøj og mit trætte fjæs afsløre at jeg på ingen måde er overskudsagtig.
6.30 Bygger dyretransporter i lego, prøver at forklare Bille vigtigheden i at transporterer dyr på en ordenlig måde, han stikker sin finger igennem et stykke melon, kigger på mig gennem hullet og siger "kuk kuk". Han ved præsis hvad jeg taler om.
7.00 SHIT franskbrødet... Hårdt udenpå klæ indeni. arggg!!!
7.30 Bille i barnevognen, hunden ud og tisse, kan jo lige smutte forbi bageren og købe et reserve franskbrød (hvis mit eget er uspiseligt) og to morgen-kager (minder på mange måder om morgen-bajeren, totalt langt ude at spise kage på den her tid af dagen, men ordet "morgen" retfærdiggør det lisom).
8.00 Rugbrødet er lige i øjet (tak til jo2 for surdej), drengen sover og et stk's skive af det klæ brød + halv morgenkag ligger tungt på bunden af min mavesæk.

8.00 Net avis, fjergfis og kaffe- ARHHH! Palle står op, rundt på gulvet over at have sovet til kl. 8 (IMORGEN ER DET MIN TUR)

Nu kommer listen over de ting jeg STADIG ik har nået her 9.05

Tisse!
Ta' strømber og mascharer på (på trods af at jeg har været i bageren)
Børste tænder.
SHIT, BH mangler jeg faktisk os... pinligt.

fredag den 12. juni 2009

The outlaw in-laws

Som nyslået ejer af svigerfamilie følger der en række glæder med. Med en mor som lå i åben krig med sin svigermor, er jeg ovenud lykkelig for den sviger-maskine som for tiden er tilddelt mig, selvom der viser sig at være en sten eller to på vejen.

Min udkårnes bror var på besøg for nylig med hans hustru - en gæv pige fra det fynske. Hun har kendt mig ca. en time, da hun på syngende fynsk meddeler at hun synes mine top-moderne og i øvrigt ny-indkøbte sommerbukser ligner nattøj og INTET godt gør for min figur (....De er baggy, dame!! IKKE deforme!....). Så står man der. Og kigger på prototypen af Svendborg iført alt for meget hør spændt alt for stramt om korpus.

Det viser sig at hun generelt har meninger om både stort og småt - og ingen af dem særligt nuancerede. Hun kunne aldrig finde på kun at servere 2 flasker god rødvin ved en fest(læs: det gør de andre). Mit forhold overlever aldrig hvis jeg ikke kan lide Depeche Mode (men det skal du nok lære). Svoger burde være der mere for sine børn og svigerfar er burde holde op med at spise i en 3-ugers tid. De fleste ikke nogle man siger til dem det handler om, men til resten af familien.

Heldigvis er jeg den lykkelige ejer at Fjergfis' fantastiske råd: Jeg planlægger at drukne hende i overskud og positive vibes!!! Lykkes det ikke bliver det en anden druknetaktik.

Men jeg må indrømme at jeg godt kan blive lidt træt ved tanken om den planlagte tur til Rom hvor vi 4 skal nyde 4 dage i 40 grader varme Rom. Med tømmermænd og ømme ben. Måske nogen ryger i Trevi fontainen den uge....

torsdag den 11. juni 2009

Så lær det dog

Jeg har netop fået en brat opvågning fra min jubelidioti. Var et smut i Odense igår til date med manden der meldte ud at han så potentiale i det her. Han har siden fredag bombarderet mig med sms'er om hvor fantastisk dejlig jeg er og der er blevet snakket meget i telefon. Efter disse telefonsamtaler er der prompte faldet sms om hvor sød og dejlig jeg er at snakke med. Jeg havde jo, som sagt, smidt lidt af rustningen, og tog, fuld af forventning, til Odense. Der blev snakket frejdigt, kysset og der blev taget et skrid videre end heavy petting. Efter "akten" var der nusning og liggen i ske, hvilket var helt fantastisk og jeg tænkte for mig selv "det her kunne jeg godt vænne mig til". DUMT TÆNKT DITTE!!!!

Det gik hverken værre eller bedre end, at da jeg var smuttet til toget tikkede den forventede sms om min amaizingness IKKE ind og der voksede en klump i maven på mig. Da jeg var ankommet til Århus blev der skrevet ligegyldige smser frem og tilbage og jeg tog mig sammen og spurgte om der skulle være en 3. date?
Jeg minder om, at dette var manden der så potentiale i forholdet allerede efter 1. date, som snakkede om at "når vi flytter sammen så...." og som hele tiden ville fortælle hvor fantastisk jeg var. Svaret på min sms var, at han ikke rigtig synes det føltes helt rigtigt. Og så skal jeg lige lover for at de før omtalte AK47ere fik skudt mig synder og sammen. Av for satan i helvede det gjorde ondt, fordi jeg var totalt uforberedt. Synes jo det havde været hyggeligt og troede han havde det på samme måde.

Så jeg er trukket i min rudtning igen og har købt en overtræks-brynje, så nu er jeg klar til at gå ud i verden igen, fuld af skepticisme!

onsdag den 10. juni 2009

Kvinde og ko?

Gad vide om dette er årsagen til at nogle mænd synes at en kvinde kan være en ko.....?

mandag den 8. juni 2009

Mandagshumor



På vej ned til bussen imorges så jeg en mand i en gul ellert. Det er sgu da for sjovt..

søndag den 7. juni 2009

Jubelidioti en søndag i juni

Jeg sidder og føler mig som det heldigste menneske i verden. Tror ikke en hel hær af AK47ere kunne skyde igennem mig for tiden. Denne jubelidioti er opstået som resultat af en række hendelser de sidste 2 uger. Jeg har afleveret speciale, fået job, hvor jeg allerede er kommet på nogle rigtig fede opgaver OG har muligvis mødt manden i mit liv. Efter 1. date har han formået at få mig til at resignere alle mine forsvarsmekanismer og bare vise hvem jeg er uden at spille nogle former for spil. Og hvordan lykkedes det ham at gøre det, vi husker jo alle hjertesmoothie-problematikken. Jo det gjorde han ved at være fuldstændig ærlig om at han synes jeg er fantastisk, hot, klog og sjov og at han ser et stort potentiale i at bygge videre på det her. Hvor amazing er det lige. Det eneste "minus" der er ved dette arrangement er, at det er Mie, der har sat os op og så ved man at man skylder resten af livet. Men tror faktisk han er det værd....

fredag den 5. juni 2009

Gøgl skal dø - statstøttet gøgl skal dobbeltdø!

Jeg har lige haft et meget ubehageligt angstanfald.... Først troede jeg nemlig at jeg var blevet liberal. Heldigvis sidder jeg på arbejde, så det ville være ret let at kaste sig ud fra Sinnerups 5. sal og ned i åen. Men i virkeligheden lider jeg af noget langt mere almindeligt - nemlig had til gøglere og rollespilstyper.

Min fine røde avis har i dag bragt en lang arkitel om at kulturinstitutionerne får frataget millionstøtte.

Og nu (endelig) kommer pointen. Der er nemlig tale om at man tager støtten fra Nordsjællands stolthed - Esrum Kloster & Mølle - oplevelser baseret på natur, kultur og tro... I forvejen en idiotisk kombination. Men nu kommer billedet.....



Det her elendige gøgleri har den danske stat givet 5,6 mio til årligt. Og der kommer ca. 60.000 gæster årligt. De 60.000 gæster bliver tilmed aftvunget 50 kr. i indgang. Dvs. dette sted, hvor folk tilsyneladende hopper glade rundt i grimt middelaldertøj når de holder fri fra fabrikken i Allerød formøbler i alt 10 mio. kr. årligt. Imponerende....

Gøgl for 10 mio. vil jeg gerne have mig frabedt. Ellers flytter jeg fandme - til Harzen!

Til jer freaks som ikke kan nå nok gøgl: hermed mulighed for at nyde stedets diasshow (powerpoint er ikke dukket op i Esrum endnu fordi det tager så lang tid at gå derop i Buffalo's) :-) http://picasaweb.google.dk/esrumkloster/EsrumKlosterMLlegRd#