fredag den 12. juni 2009

The outlaw in-laws

Som nyslået ejer af svigerfamilie følger der en række glæder med. Med en mor som lå i åben krig med sin svigermor, er jeg ovenud lykkelig for den sviger-maskine som for tiden er tilddelt mig, selvom der viser sig at være en sten eller to på vejen.

Min udkårnes bror var på besøg for nylig med hans hustru - en gæv pige fra det fynske. Hun har kendt mig ca. en time, da hun på syngende fynsk meddeler at hun synes mine top-moderne og i øvrigt ny-indkøbte sommerbukser ligner nattøj og INTET godt gør for min figur (....De er baggy, dame!! IKKE deforme!....). Så står man der. Og kigger på prototypen af Svendborg iført alt for meget hør spændt alt for stramt om korpus.

Det viser sig at hun generelt har meninger om både stort og småt - og ingen af dem særligt nuancerede. Hun kunne aldrig finde på kun at servere 2 flasker god rødvin ved en fest(læs: det gør de andre). Mit forhold overlever aldrig hvis jeg ikke kan lide Depeche Mode (men det skal du nok lære). Svoger burde være der mere for sine børn og svigerfar er burde holde op med at spise i en 3-ugers tid. De fleste ikke nogle man siger til dem det handler om, men til resten af familien.

Heldigvis er jeg den lykkelige ejer at Fjergfis' fantastiske råd: Jeg planlægger at drukne hende i overskud og positive vibes!!! Lykkes det ikke bliver det en anden druknetaktik.

Men jeg må indrømme at jeg godt kan blive lidt træt ved tanken om den planlagte tur til Rom hvor vi 4 skal nyde 4 dage i 40 grader varme Rom. Med tømmermænd og ømme ben. Måske nogen ryger i Trevi fontainen den uge....

1 kommentar:

Jo sagde ...

YES!!!! Det er så fedt med negative svigerdrøtre, de er ufattelig nemme at kongurer med. Tænk, du vil i løbet af få uger (OG ISÆR HVIS DU BAGER KRINGLE) blive absolut farvorit hos dine svigerforældre. Og helt ærligt, er der noget bedre end at være nogens yndlings?! Lad os forresten ik håbe at hun googler "hør-indspurt og fra Svendborg".