fredag den 19. juni 2009

Fredag morgen

5.25 Vågner for 117 gang i kærestens rummelige 90 cm brede seng og konstaterer, at min kropstemperatur er min. 45 grader.

6.15 Opgiver yderligere sovning og forsøger at komme ud af den aflange hundekurv, men køkkemanden er klistret fast i nattens løb.

6.17 Når i bad og tænker at Frugtis shampoo stadig lugter lidt af bræk fra en som kun spiser jordbær.

6.30 Konstaterer at jeg endnu en gang har pakket for hurtigt og må gå igennem endnu en dag som fashion victim mere end fashion star.

6.40 Opgiver vanen tro at gøre noget ved garnet. Hestehale installeres.

6.50 Trasker mod banegård i Herlige Horsens i ført håndholdt plastickaffekrus, som selvfølgelig er lidt utæt. Jeg skændes højt med kruset - den må forstå at jeg har min nye jakke på!

7.02 Tog mod civilisationen ankommer, og jeg stiger på.

7.04 Finder panisk ud af at mit dyrt indkøbte klippekort er VÆK og løber i panikangst ud af kupeen efter at have endevendt alt omkring sædet.

7.05 - Sidder meget stille på et DSB toilet i 32 minutter, mens jeg håber at kontrolløren ignorerer at toilettet er non-stop optaget. Tasken gennemrodes ca. 10 gange.

7.45 Går ret uglad og med en svag duft af prut og morgenurin fra DSB lokum på arbejde

Godt det meget snart er weekend!

5 kommentarer:

roller girl sagde ...

Ingen har fortjent at sidde på DSB tog-toilet klokken 7.05 om morgenen. Det er da lige til at starte morgenkvalmen på...

Jo sagde ...

SHIT en øjnåbner... Har jo aldrig kunne definerer hvad frugtis shampoo egentlig dufter af! Den rammer du da lige i nyren... tak. Årtiers undring er over!

Jo sagde ...

Fandt du klippekortet? Måske er det i din baglomme?

roller girl sagde ...

Eller måske det er nede i strømpebukserne sammen med havregrynet..

Snablen sagde ...

Jeg fandt det aldrig. Gad vide om det gør at jeg er undskyldt fra nogensinde at komme til Horsens igen....? Hmmm. Potentialet er til at få øje på.