onsdag den 30. september 2009

Kina - tur/retur

Det er lidt sjovt det der med hvad der nu lige er "limbo" i medierne for tiden... Der ligger flere hundrede asiatere som ikke trækker vejret mere efter vejret skabte sig derovre. Men alligevel vil vi hellere læse om at nu er Michelle Obama ankommet til Skovshoved, og Oprah holder hof på en café i København, hvor hun sammen med et antal danske kvinder prøver at forklare hvorfor vi danskere er verdens lykkeligste flok, når nu 50 % af alle par bliver skilt.

Jeg blier lidt småfornærmet på verdens vegne, men også lidt pinlig over det faktum at mig-mig-mig generationen "x" har vokset sig så stor, at det ikke er interessant hvis det ikke er om os tingene drejer sig.

Det er vel egentlig en tendens som os fjerfissere har oplevet på mikroniveau, hvor hvis vi ikke har passet ind i selvrealiseringsplanen har man fået lov til at ligge i rismarken og ralle med hjertet i blenderen.

Hvad gør man ved de mennesker hvis mål er implementeringen af deres livsstratigi og intet andet, og som i øvrigt ikke tåler kritik. Giver man dem en enkeltbillet til et kinesisk bondesamfund, eller indfører man tvunget 1-barns politik (du skal have et barn, så du kan lære at der er andet i livet end DIG).

Og hvordan undgår man selv som fjergfis at ryge i fælden?

(jeg har slet ikke taget hul på den danske ligusterfacisisme - det kommer en anden gang)

mandag den 28. september 2009

I skoven skulle være en sær form for gilde

God herlig mandag!

Jeg har lige brug for alle former for råd. Jeg er nemlig den herlige vinder af en noget mærkelig søster for tiden. Hun skal forsvare sit speciale på fredag, og der bliver holdt noget fest og om aftenen skal familien ud at spise. Da jeg går ud fra at min kæreste er en del af familien efterhånden, har jeg antaget at han skal med, men det viser sig så at hun ikke vil have ham med!?!

Jeg er lidt rystet for jeg antog egentlig bare at han var velkommen fordi han vel efterhånden var en del af familien, og jeg gik egentlig bare ud fra at han var velkommen - det er så nok lidt min fejl. Men jeg er jo med til alt de holder i hans familie, så det er naturligt - for mig i hvert fald - at den går begge veje.

Det der gør det lidt mere sært er, at hun på intet tidspunkt har sagt, at det kun er os fire (dvs uden kæresten). Det skal jeg høre fra min MEGET flove mor, som i går måtte fortælle at min søster kun havde bestilt bord til 4 og det ville hun ikke ændre eller begrunde.

Jeg er ret meget i chok, for derfra hvor jeg sidder sender hun jo et meget tydeligt signal om, at han ikke regnes som en del af familien - i hvert fald ikke af hende. Jeg har slet ikke fortalt ham det - for jeg aner ikke hvor jeg skal starte og jeg håber også at hun kommer til fornuft. Er det først sagt ændrer det jo hans syn på hende. Plus det skaber dårlig stemning frem over. Hvis jeg fik at vide, at jeg fx pludselig ikke var velkommen til kærestens brors fødselsdag, ville jeg da også blive ked af det og synes det var lidt underligt.

Min mor ville tage en snak med hende om samme emne i går. Men hvis søster havde synes at hendes eget valg var helt ok, havde hun vel ikke haft noget problem i at fortælle det direkte til mig?

Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad der er på spil: Jalousi, at hun ikke kan lide at vores lille 4-mands familie nu har ændret sig eller at hun simpelthen bare synes han er et fjols. Det er jo første gang der er en kæreste involveret i så lang tid i familien, så på en måde er det noget nyt. Det kan også være hun synes, at han er for meget med mig. Men så er fredag vel ikke lige den bedste mulighed for at statuere et eksempel?

Men jeg skal vel som minimum have en snak hvor hun får lejlighed til at uddybe, hvorfor hun ikke synes at han skal med, og hvorfor hun ikke synes, at han er en del af familien. Men hvis hun holder fast, så ved jeg ikke om jeg skal blive væk fra festen fredag? På den ene side synes jeg måske det skaber lige lovlig med drama og splid, men på den anden side kan min kæreste med rette regne med noget støtte fra mig..? Igen, jeg ville forvente noget opbakning fra ham, hvis det var mig som pludselig ikke var inviteret til noget i hans familie (ikke at det ville ske der, de er for sociale til den slags). Plus at jeg nok også ville føle, at han gav hans sære familiemedlem delvist ret, hvis han nu alligevel tog med til festen og lod mig sidde hjemme.

Jeg er totalt i vildrede. For udfordringen er ganske givet, at hun slet ikke ser på hvordan han ville have det. Hun er bare irriteret over at der kommer en og forstyrrer.

torsdag den 24. september 2009

Jeg skal se mere aftenTV!!!

Jeg så alt for meget TV i går. Bla. God Aften Danmark som med usvigelig sikkerhed hver evig eneste aften rammer laveste fællesnævner for hvad en statsfinansieret, public service tv-station kan tillade sig at vise.

Det er faktisk morsomt at se. For de "eksperter" og andre TV-godter de har inde i showet er på en sær måde en parrallel de de svageste ude i den virkelige verden. De medieverdenens socialt udsatte og De Unge Mødre segmentet.

Til min store, store morskab så jeg fx en gæv rund pige med stærk Tønderaccent forklare hvor godt den sammenbragte familie Hans Kongelige Højhastighed Joachim, Ex-HKHotness Alex (we need that pipeline...) egentlig har det. Der var dybdegående analyser af billeder af mor, far og Nicolai med Martin gående bag ved. Der var Vejle parterapeutens gode råd og ikke mindst glimrende vittigheder om parforholdets udfordringer.

KLIP!

Og så lander vi ved 3 orange Chippendalefyre som skal fortælle hvem der er mest mand af BS, HKH Frede, HTH Claus Løkke Rasmussen og SOS Sidney Lee. Igen lækker, lummer journalistik, som til sidst får den kvabsede mandlige vært til at trække op i egen trøje for at demonstrere mangel på six pack.

Jeg gad godt vide hvem den faste, dedikerede seerskare er til det her cirkus af ligegyldig idioti...? Helt ærligt! Så var lykkehjulet sgu da trods alt bedre. Der var man da tvunget til at gætte lidt med (og æde et stykke fars Børsen, hvis man tabte væddemålet om PLAIDEN til 500 kr). Nej DET var tider!

tirsdag den 22. september 2009

Verdens sværeste FMK















Jeg er ik bleg for at indrømme, at denne har jeg brygget en del på. Det har været min ambition at skabe vor tids sværeste FMK. Jeg vil selv lige lurepasse lidt i for hold til at give mit besyv med. God fornøjelse…

mandag den 21. september 2009

Vi kan ikke blive ved med at mødes sådan her...

Hej kæreste fjergfisere

Mig og tandlæge-slagteren (for dem der kan regne den ud), er begge til træning kl. 6.15 om morgenen.... Hvornår ser vi nogen af jer andre???

Hilsen snablen med de morgenspændstige ben

tirsdag den 15. september 2009

Og vi siger tak

Så måtte endnu en af de store forlade os i utide. Vores allesammen Johnny!!!! aka Patrick Swayze har forladt os i en alder af 57 år efter lang tids sygdom. Jeg vil personligt huske ham fra rollen i Dirty Dancing, men i særdeleshed også for hans rolle i Road House (hvem husker ikke den hede elskovsscene på taget).
Han var en formidabel danser og knap så formidabel skuespiller. R.I.P Patrick, må du danse englene i knæ og må ingen nogensinde igen sætte Baby i en hjørne!





torsdag den 3. september 2009

Fuck, Marry, Kill

En æra er slut og det skal markeres med denne omgang af FMK. BH 90210 bliver ikke længere sendt på tv2 (kun i den nye og meget fesne version) og i den anledning skal de hotte hunks fra 90'erne hyldes med denne FMK.








Fuck må blive Dylan fordi han jo bare er et total hunk og skolens bad boy. Han kører motorcykel og det er jo en universel kendsgerneing at mænd på motorcykler knalder godt.

Marry bliver Steve fordi han er loaded og kører rundt i en corvette. Desuden er det svært at stå for fritsen "business in the front, party in the back". Desuden vil hans mor, min svigermor, kunne få os med til en masse celebrity arrangementer, hvilket jo er formlen til et lykkeligt liv.

Kill bliver Brandon og det er der en række grunde til. Jeg tror for det første ikke at jeg havde holdt til 1 middag i the Walsh house fordi de er så enormt korrekte. Har i fx. nogensinde hørt Cindy lave en "det sagde hun også igår"-vits. For det andet er han simpelthen alt for ordentlig og dermed kedelig og der er ingen tvivl om at fokus vil være på hans karriere frem for min. Se selv hvad der skete med ham og Susan. Så snart hun fik et fedt job i NY blev han sur og droppede hende. For det tredje er han alt for lav til at jeg kan gå i stilletter når jeg er ude med ham.