God herlig mandag!
Jeg har lige brug for alle former for råd. Jeg er nemlig den herlige vinder af en noget mærkelig søster for tiden. Hun skal forsvare sit speciale på fredag, og der bliver holdt noget fest og om aftenen skal familien ud at spise. Da jeg går ud fra at min kæreste er en del af familien efterhånden, har jeg antaget at han skal med, men det viser sig så at hun ikke vil have ham med!?!
Jeg er lidt rystet for jeg antog egentlig bare at han var velkommen fordi han vel efterhånden var en del af familien, og jeg gik egentlig bare ud fra at han var velkommen - det er så nok lidt min fejl. Men jeg er jo med til alt de holder i hans familie, så det er naturligt - for mig i hvert fald - at den går begge veje.
Det der gør det lidt mere sært er, at hun på intet tidspunkt har sagt, at det kun er os fire (dvs uden kæresten). Det skal jeg høre fra min MEGET flove mor, som i går måtte fortælle at min søster kun havde bestilt bord til 4 og det ville hun ikke ændre eller begrunde.
Jeg er ret meget i chok, for derfra hvor jeg sidder sender hun jo et meget tydeligt signal om, at han ikke regnes som en del af familien - i hvert fald ikke af hende. Jeg har slet ikke fortalt ham det - for jeg aner ikke hvor jeg skal starte og jeg håber også at hun kommer til fornuft. Er det først sagt ændrer det jo hans syn på hende. Plus det skaber dårlig stemning frem over. Hvis jeg fik at vide, at jeg fx pludselig ikke var velkommen til kærestens brors fødselsdag, ville jeg da også blive ked af det og synes det var lidt underligt.
Min mor ville tage en snak med hende om samme emne i går. Men hvis søster havde synes at hendes eget valg var helt ok, havde hun vel ikke haft noget problem i at fortælle det direkte til mig?
Jeg kan simpelthen ikke regne ud hvad der er på spil: Jalousi, at hun ikke kan lide at vores lille 4-mands familie nu har ændret sig eller at hun simpelthen bare synes han er et fjols. Det er jo første gang der er en kæreste involveret i så lang tid i familien, så på en måde er det noget nyt. Det kan også være hun synes, at han er for meget med mig. Men så er fredag vel ikke lige den bedste mulighed for at statuere et eksempel?
Men jeg skal vel som minimum have en snak hvor hun får lejlighed til at uddybe, hvorfor hun ikke synes at han skal med, og hvorfor hun ikke synes, at han er en del af familien. Men hvis hun holder fast, så ved jeg ikke om jeg skal blive væk fra festen fredag? På den ene side synes jeg måske det skaber lige lovlig med drama og splid, men på den anden side kan min kæreste med rette regne med noget støtte fra mig..? Igen, jeg ville forvente noget opbakning fra ham, hvis det var mig som pludselig ikke var inviteret til noget i hans familie (ikke at det ville ske der, de er for sociale til den slags). Plus at jeg nok også ville føle, at han gav hans sære familiemedlem delvist ret, hvis han nu alligevel tog med til festen og lod mig sidde hjemme.
Jeg er totalt i vildrede. For udfordringen er ganske givet, at hun slet ikke ser på hvordan han ville have det. Hun er bare irriteret over at der kommer en og forstyrrer.
8 kommentarer:
Argggg, små søskende kan være så skøre, kan virkelig godt forstå din vildrede. Sig til køkken-kæresten at det er din søster der er underlig og lever i en verden hvor hvis ik hun kan mønster en kavaler, så er der ingen der skal, forbered dig desuden på at når hun skal giftes skal du for guds skyld være grimmere end hende. Sig til ham at han virkelig ik skal være ked af det, evt få ham til at arrangerer noget vold druk med vennerne (tror generelt ik drenge blir så kede af den slags som piger). Og så sig til din søster ved lejlighed (ikke på dagen) at det er pisse utjekket af hende.
Jeps, det må blive mit råd
Det er noget af et dilemma. Frem for alt mener jeg dog at du for alt i verden, IKKE skal blive væk. Det er det stof som årelange fejder er gjort af, og da jeg antager at du holder af din søster, trods særheder, må det bedste være at dukke op denne gang. Senere kan du så tale med hende om at du synes det er lidt underligt at kæresten ikke skal med.
Grunden til at han ikke bliver inviteret er svært at gætte på, men måske er det fordi hun grundet stor nervøsitet eller stress, mest af alt har brug for at være sammen med nogen hun kender rigtigt godt?
Jeg har en kollega der ikke har talt med sin bror i rigtigt mange år, fordi en veninde til min kollega engang til et bryllup talte dårligt om broderens kæreste. Det førte til at de en gang senere udeblev fra et familiearrangement, og siden eskalerede det, og taler de aldrig sammen, trods det at de bor få hundrede meter fra hinanden! Det er simpelthen ikke det værd, så tag med og prøv at finde ud af hvad baggrunden er.
Det var ellers lige en sag for Mads og Monopolet, men det kan vist ikke nåes i tiden...
Jeg er enig med de øvrige i at du skal tage med uanset og jeg er sikker på, at hvis du forklarer HTH, at det kun er din søster der er underlig og at begge dine forældre også synes det er et besynderligt setup, vil han forstå det. Og måske det er som Jo siger, at han er glad for at slippe udenom et familiearrangement??
Jeg synes dog stadig at du skal tage en snak med hende og spille såret-søster-kortet fremfor vrede-søster-kortet, da det vil give et anderledes udgangspunkt for samtalen.
Og Peden, vi er da 10 gange sejere en Monopolet, hvis jeg skal sige min ærlige mening..
@Jo/Roller: Som repræsentant for alle mænd kan jeg roligt sige at der nok ikke er sure miner over et enkelt misset arrangement.
@Roller: Meget sejere end Monopolet. På en dårlig dag kan man jo ende med både Søren Pind OG Anders Morgenthaler der, og magen til vrisne mænd skal man vist lede længe efter!
vi er nærmest Hella og Susanne og Peden så sagde vi jo at du var Don Ø møder Mads C.
En update fra det svære familieliv er, at min søster holder fast. Hun synes jeg er en totalt drama-queen og hun kan ikke se "hvad jeg hidser mig op over", fordi der er jo "mange andre gange vi kan være sammen alle sammen". Hun forstår det bare ikke...
Jeg overvejer faktisk at indsende spm til monopolet fordi så vil jeg have noget at afspille for hende med et meget højt decibelantal.
Men hendes fuldstændige ligegyldighed overfor mine appeller gør virkelig at jeg pludselig bliver i tvivl om jeg overhovedet har ret til at brokke mig (men det mener jeg jo stadig at jeg har).
Hvis hun ik mener det er en big deal, kan han jo bare komme med. Er det i virkeligheden et klassisk tilfælde af "lllesøster kompleks" vi har med at gøre? Jeg tror det måske...
Jeg tror det... Problemet er jo, at det ikke vil være voksent af mig at gennemtvinge en 10 mdr.s indkørings karantæne af hendes kæreste den dag hun selv finder en hun vil have med. Men det er egentlig det man får lyst til. Så kan hun jo se om hun synes det er sjovt...
Send en kommentar