torsdag den 19. februar 2009

onsdag den 18. februar 2009

Kun det bedste er godt nok!

Ja nu har Snablen jo krænget sin sjæl ud i dette forum omkring erfaringer med netdating og jeg vil give mit besyv med omend det er et meget anderledes besyv.

Jeg har en meget anden tilgang til dating end Snablen, da jeg indtil nu har haft 4 første dates (endnu 2 er booket i kalenderen) og kun en fandt jeg værdig til at gå videre til næste runde, han fandt dog ikke mig værdig, hvilket jo så gjorde ham uværdig eller....

Jeg har den indstilling, at hvis jeg ikke får sommerfugle i maven når jeg er sammen med dem, selvom det kun er første date, så gider jeg ikke bruge mere tid på dem. Jeg er dog klar over at jeg ikke har haft et seriøst og langvarigt forhold siden gymnasiet og dette ofte medfører meget urealistiske kritereier for hvad en værdig partner skal kunne, se ud som, dufte af, arbejde med, etc. Dog har jeg sikret mig mod min egen kræsenhed ved at lave en 75% regel. Hvis han opfylder 75% af mine kriterier er han værd at gå videre med. Det er dog kun sket den ene gang so far.

Jeg har fundet ud af at jeg befinder mig enormt godt med at være single og leve mit liv som jeg har lyst uden at skulle stå til ansvar eller skulle leve op til andres forventninger. Derfor ser jeg ikke dette netdating som "Projekt Find-den-eneste-ene", men mere som at møde mænd på en ny måde og udvide min horisont lidt ud over Århus' grænser. Jeg tror faren ved at have indstillet sig på at skulle finde manden i sit liv på denne måde er, at man ender ud i det Snablen omtaler i sit sidste indlæg. For ham hun omtaler opfylder måske kun 10% af kriterierne på listen, men fordi hun så gerne vil det her med forhold har hun involveret sig følelsmæssigt i noget som i udgangspunktet ikke var det rigtige.

Jeg vil afslutningsvis citere Filicity (ja, fra serien): It's when you don't need a man you should be with him.
Jeg synes det er det klogeste jeg længe har hørt, for det er først når vi ikke hungrer efter tosomheden at vi kan finde den rette...

fredag den 6. februar 2009

Der er håb!

Nu har jeg aldrig været troende men i dag tændtes alligevel et håb om én sand retfærdig gud!

"Prinsens vin smadret i trafikuheld - 30 paller ødelagt"

http://www.bt.dk/article/20090206/royalt/90206041/

Så er der da lidt mindre ondskab til i denne verden...

torsdag den 5. februar 2009

Indlæg om heste

Jeg har lovet et indlæg om mine heste. Jeg tog det store spring (kort efter skarpt forfulgt af Roller) ud i virtuel kirsten-giftekniv-verden for alvor. Billed und alles. Og hestende kom rendende som vist i Legendernes Tid hvor den unge smukke Brad følger horden op til huset og samtidig stjæler pigens hjerte!

3 dates første uge, og hovedet var ved at koge over af at holde styr på hvad man nu skriver med hvem om (hvordan gør mænd egentlig det...? Mange års træning?). Flere dates er fuldt. Ingen har været sådan super interessante, bortset fra en køkkenmand som egentlig er meget hyggelig at hænge ud med OG laver god mad. Hvad kan man næsten ønske sig mere? Særligt når hjertet stadig heler efter en tur i blenderen på "pulse"....

Det har været interessant på den måde at man bliver overrasket over hvor forskellige folk er, og at jeg måske bare har bekræftet hvad det er jeg i virkeligheden godt har vidst jeg leder efter: brains & humor (& fravær af fedme/overdrevet tyndhed). Det får man bekræftet ved:

- ind kommer fesen fyr der er så tør (også i huden faktisk - psoreasis..!??!?) at hvis han siger prrruuhhest er jeg dækket i støv
- man skal se film med ledelseslæseren fra handleren som griner så højt af egne jokes at baby next door vågner
- man mødes med skilsmissejuristen som er iført sort strikhue og Haglöfs rygsæk fordi han kommer direkte fra vinterbadning (tilgengæld mega spændende job - statsamtet er jo REN Se & Hør)
- man mødes med mulat-arne som lige har besøgt sin mavesårsopererede fætter på 66 år (?!) som skriver digte og har 8 akvarier hjemme

Man mister lidt gejsten over alle de her "herlige" hanner. Man tænker om man selv er lige weird eller om det er bare er fordi der findes en hemmelig underside for de andre normale mennesker som også er pisse-trætte af at skulle score i byen. For så fortjener jeg sgu et medlemsskab til den klub.

En anden sær ting ved dette facinerende medie er jo, at for nogen udvikler deres engagement i siden til et helt 2nd Life. I min bog er det ikke super betryggende når der står "medlem siden 2006" på en profil og man kan se de har udgivet 492 blogindlæg, har lagt hele familiealbummet ud og sidder på chatten hele aftenen. Jeg er endda faldet over flere profil-tekster hvor der står noget i retningen "så har I mig tilbage" - og det var så vidt jeg kunne sku på hårene ikke Thordsen alle sammen. Jeg ved ikke helt hvad det siger om en når man får tildelt 3 års nålen på dating dot dk.....

- jeg er utrolig glad for kaffe (dates)
- jeg har faktisk så mange trækbasuner i lejligheden at der ikke er plads til dig her
- jeg har en ekstra arm man ikke kan se på mit profil billed

Dunno. Men jeg er sikker på at de er en race for sig. Og bestemt ikke en race for mig.

More to come...