onsdag den 18. februar 2009

Kun det bedste er godt nok!

Ja nu har Snablen jo krænget sin sjæl ud i dette forum omkring erfaringer med netdating og jeg vil give mit besyv med omend det er et meget anderledes besyv.

Jeg har en meget anden tilgang til dating end Snablen, da jeg indtil nu har haft 4 første dates (endnu 2 er booket i kalenderen) og kun en fandt jeg værdig til at gå videre til næste runde, han fandt dog ikke mig værdig, hvilket jo så gjorde ham uværdig eller....

Jeg har den indstilling, at hvis jeg ikke får sommerfugle i maven når jeg er sammen med dem, selvom det kun er første date, så gider jeg ikke bruge mere tid på dem. Jeg er dog klar over at jeg ikke har haft et seriøst og langvarigt forhold siden gymnasiet og dette ofte medfører meget urealistiske kritereier for hvad en værdig partner skal kunne, se ud som, dufte af, arbejde med, etc. Dog har jeg sikret mig mod min egen kræsenhed ved at lave en 75% regel. Hvis han opfylder 75% af mine kriterier er han værd at gå videre med. Det er dog kun sket den ene gang so far.

Jeg har fundet ud af at jeg befinder mig enormt godt med at være single og leve mit liv som jeg har lyst uden at skulle stå til ansvar eller skulle leve op til andres forventninger. Derfor ser jeg ikke dette netdating som "Projekt Find-den-eneste-ene", men mere som at møde mænd på en ny måde og udvide min horisont lidt ud over Århus' grænser. Jeg tror faren ved at have indstillet sig på at skulle finde manden i sit liv på denne måde er, at man ender ud i det Snablen omtaler i sit sidste indlæg. For ham hun omtaler opfylder måske kun 10% af kriterierne på listen, men fordi hun så gerne vil det her med forhold har hun involveret sig følelsmæssigt i noget som i udgangspunktet ikke var det rigtige.

Jeg vil afslutningsvis citere Filicity (ja, fra serien): It's when you don't need a man you should be with him.
Jeg synes det er det klogeste jeg længe har hørt, for det er først når vi ikke hungrer efter tosomheden at vi kan finde den rette...

Ingen kommentarer: