Evolution i pinlighed

Siden mine gryn i strømpebuksen har jeg ikke gjort yderligere i pinligheder på arbejdspladsen. Så det var vel på tide at step up the game.
Som den øko freak jeg er bruger jeg gerne vitaminer og olier i pilleform for at holde energien oppe i den deprimerende mørke vinter. Denne vinter er ingen undtagelse, og da den slags koster en mindre formue bestilles de på nettet og af praktiske hensyn leveres de på arbejde, så jeg slipper for turen på posthuset.

Her på mit arbejde tjekker man alles post, fordi vi stadig frygter miltbrand, kopper og pest sendt med post her i revisionsbranchen. Umiddelbart kan Ultra Omega ikke forarge nogen, men her er det så at min kære leverandør spiller mig et lille puds. Fordi jeg skal da forkæles med en lille vareprøve, skal jeg!!! Den ser så ud som nedenfor....:


ANUSSALVE!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! HVEM HELVED SENDER DET SOM PRØVE??? Slogan: Gets You Back In The Saddle. Jamen tak for det da.
Så kan jeg jo "apply 1 cm cream on the skin around the anus in a thin layer", mens receptionen og postkontoret stadig skriger af grin....

Nye niveauer af pinlighed opnået på arbejdspladsen. TJEK!

Græskar mænd - Snabel og Roller

Efter en uanstændig hyggelig eftermiddag ved Roller kom følgende ud af vores græskarkonkurrence

1. Snablens bud
2. Rollers mesterværk

3. Tableu af græskarvidundere!!

Fedt er altså bare bedre

Jeg er nået frem til en erkendelse, som jeg et eller andet sted hele tiden har vidst var en universel sandhed. Fedtholdigt mad smager altså bare bedre end den lettere version. Her er et par eksempler som skal underbygge mit argument (og som skal fungerer som forklaring på at jeg har runde former og elsker dem):

1: Ymer er bare bedre end Ylette.
I søndags kom jeg hjem fra KBH efter den dejligste forlængede weekend. Jeg vidste at mit køleskab var gabende tomt, så jeg gik i seveneleven for at købe noget yoghurt til mandag morgen. De havde ikke andet end pære/banan sødmælksyoghurt og ymer. Mandag morgen da jeg skulle indtage min morgenmad blev jeg simpelthen så lykkelig. Ymer har den dejligste cremede konsistens og smag, mogsat den grynede konsistens og sure smag ylette har. Der er 2 procentpoints forskel i fedtindhold og dem tager jeg sgu gerne med for fremtiden. Mhhh ymer.

2: Letmælk i kaffen/på cornflakes/på havregryn smager bare bedre end skummetmælk i kaffen/på cornflakes/på havregryn.
Jeg synes mest af alt skummemælk smakger af vand med mælkeessens i. Igen tager jeg gerne de ekstra procent fedt for at få den bedre smag.

3: Rigtig jordbærkage er bedre end Vægtkonsulenternes mayonaiseversion.
Jeg elsker simpelthen bare kage og det er et problem når man sætter sig for at mindske omkredsen af de fødedygtige hofter. Så er det jo heldigt at Vægtkonsulenterne har udarbejdet en opskrift som gør det muligt at nyde en lang række kager, da de ikke indeholder fedtstof, sukker eller andre forbudte ting. Må dog indrømme at jeg alle dage vil vælge den ægte vare og hvis dette ikke er muligt, så vil jeg faktisk hellere undvære. (Selvom den jordbærkage Crosse lavede engang var ganske udemærket).

Problem eller No problem

Jeg har her til morgen haft en diskussion med Snablen om hvorvidt det er et problem hvis ens kæreste lyver om, hvem der slog op i deres tidligere forhold. Diskusionen startede fordi Snablens kæreste lavede et Freudian slip og sagde noget med "da ex'en smed mig ud" hvilket ikke var den oprindelige historie. Historien var i udgangspunktet at det var en fælles beslutning. Jeg har været udsat for det samme med svineavlerens søn, men hvor Snablen et eller andet sted ser det som en løgn (som jeg har forstået det, men ret mig hvis jeg tager fejl) ser jeg det ikke som noget særligt hvem der droppede hvem, så længe man er ude af det tidligere forhold rent følelsesmæssigt.

Min tese er, at alle fyre som udgangspunkt vil hævde at enten de droppede kæresten eller at det var en fælles beslutning, fordi de er for stolte til at indrømme at de blev droppet. (Her må de mandlige bloggere gerne rette mig, hvis dette er fuldstændig uplausibelt). Der hvor problemet muligvis opstår er, at Snablens kæreste nærer et stort had til ex'en, hvilket kan tyde på at der stadig ligger noget ubearbejdet.

Min holdning er, at hvis hans vrede på ex'en ikke skaber problemer i forholdet til Snablen, må han selv ligge og rode med det. Der er mange ting der sker i et brud og følelser bliver såret og folk føler sig svigtet. Se bare på mine forældre. De kan jo stadig ikke holde hinanden ud efter 17 års skilsmisse, men det er jo ikke noget der har påvirket de forhold de har haft efterfølgende.

Der er derfor 2 spørgsmål jeg gerne vil have svar på:
1: er det et problem at "lyve" om hvem der sluttede ens tidligere forhold?
2: er det et problem hvis ens nye kæreste er meget vred på sin ex lang tid efter bruddet?

Kom frisk alle sammen. Dette er noget alle bør have en holdning til!

Totalt smadret mandag - som tatoo?

I dag er en af de mandage hvor man som Snabel er helt kvæstet. Særligt fordi jeg har brugt natten på at være F16 pilot på en hemmelig mission. Snabler er gode til at flyve kampfly og være undercover skulle jeg hilse og sige.

Derfor er det også umuligt for mig i dag, at få min hjerne til at samle sig om den virkelige mening med at få en tatovering hvor der står "no regrets". Sjovt nok ses de adrig på Rigtigheds-Rita som aldrig har sat en fod forkert og virkelig ikke har noget at fortryde.

Det er altid på halvfjollede semi-kendisser som små-voldelige SAS liga spillere og andre kvajemikler. Og nu også på min kærestes ven som på en drukkøretur blev taget, pandende betjenten en og nu sidder derhjemme - deprimeret og uden kørekort og venter på far med paryk og hammer i benet hvid hånd. Delebarnet er nu ret svært at hente, når man bor på landet.

Er det en eller anden form for patetisk selvretfærdighed og rend-mig-i-røven-verden attitude? Eller er det bare fordi det er så pisse-svært at huske, at man for helved skal huske at lære af sine fejl? Det virker også som om at fejlen skal være af en vis størrelse før man fræser ned til Tatoo-Ole og får det indprintet i huden. Gad vide om der findes en oversigt over hvor meget man skal have kvajet sig i sit liv for at en No RegretsTM er ok?

Det virker fjollet, at det altid er de største spader der har behov for at fortælle hele verden med flaskegrønne gotiske bogstaver, at de på ingen måde fortryder noget som helst. Eller er det bare mig?? Jeg ved godt at man bliver klogere af fejl, men man kan også nøjes med en P-bøde eller at op med (ikke slå på) kæresten.

The pumpkin challenge

Her kommer den, dette års opfølger på kastanje-udfordringen. Bille og jeg har været i gang. Vi opfordre alle til at tage deres yndling i hånden og gå ned på et hvilket som helst gadehjørne for at skaffe det størst mulige græskar. Jeg glæder mig meget til at se resultaterne. Jo2 & Crosse - det her er i allerhøjeste grad os noget for jer! Som sidekick kan det nævnes at kernerne er gode hvis man steger dem med salt- mums.

Nogle gange er man ikke en klog ugle

Big girls do cry

I dag på min morgen-søger verden rundt falder jeg over en meget hæftig debat på den anden side af andedammen.



Nye undersøgelser viser nemlig at kvinder generelt er blevet mere ulykkelige over tid, mens mænd er mere lykkelige. Mænd hænger ikke længere på opgaven med at forsørge kvinden, tilgengæld viser undersøgelser at kvinder har langt flere opgaver, men føler at de har langt mindre livsindhold. En statistiker viser blandt andet, at børn får kvinders tilfredshedsfølelse til at falde drastisk.



Hvis man antager at tal aldrig lyver er det lidt en underlig besked. Vi har fået ligestillingen på mange fronter, men er altså mere ulykkelige end nogensinde. Det er meget mystisk... Måske det er et utryk for at vi må konstatere at vi ikke ønsker mændenes liv? Er det den ubegrænsede selvstændighed den er gal med? Er det alle mulighederne og så skuffelsen over at det i virkeligheden ikke er federe?



Personligt er det svært for mig som fjergfis' at vurdere om jeg er mindre lykkelig end min mor og hendes generation. Men i mine snakke med hende kan jeg alligevel mærke nogle forskelle. Lad mig give et eksempel.



Eksempel 1: Livet med de små

En mor som min mor har en meget udtalt "no-problem" holdning til hele det der småbørns liv. Graviditet var ikke en sygdom, barselsorlov var der ikke rigtig noget af og børn er ikke i samme grad et livsprojekt (det er min påstand..). Tingene skulle "bare køre".

Hos mig vil børn blive et meget bevidst tilvalg, det er super centralt at "være noget" for sine børn, og jeg vil argumentere for at man danske damer i dag falder i fælden med at lade familielivet centrere om børnene. Børn fik stadig fokus før, men vi var måske ikke de små konger som de er i dag (vi har vel alle sovet på sofa til forældrefester). Jeg får knopper af kvinder som taler om at livet skal "køre". Det lyder som noget der skal overståes - det er mig noget imod at man skal bruge dyrbar tid på at få tiden til at gå "så godt som muligt".



Så: er det fordi vi har så mange muligheder, at vores forventning til alting bliver så store at man kun kan fejle? Er vi for urealistiske?



Efter at have læst artiklen har jeg tænkt at jeg ikke føler mig specielt ulykkelig i mit liv, men måske bare lidt snydt over ikke at have mødrenes hurra-liv....

Temalørdag - Ja TAK!!

Jeg tror jeg er nået til en erkendelse af at jeg er nået til en ny fase i mit liv. Tidligere kunne jeg blive totalt rastløs hvis der ikke var planer om druk mindst en gang om ugen. Jeg elskede det der med at kaste litervis af vin og øl indenbors og danse på bordene på de århusianske cafeer.
Det ser meget anderledes ud nu!

Nu kan jeg faktisk ikke overskue hvis der skal være druk lørdag, for så er jeg totalt ramt om mandagen. Jeg kan lige gå med til lidt fredagsøl, men så vil jeg gerne være hjemme før midnat, så jeg kan få noget ud af lørdagen! Hvor gammel er det lige jeg er? 56? Jeg har lige tjekket mit sygesikringsbevis og der står godt nok at jeg er født i 1982. Og her sidder jeg lørdag aften klokken 19.30 og ser Hundeviskeren på tv3 Puls, og er svært tilfreds. Jeg vil ti gange hellere se en god Tema lørdag op DR2 end at stå på Train til klokken 5 om morgenen.

Jeg er officielt blevet voksen!

Fredagshumor

Hej fjergfisser.

Lige et humoristisk indslag op til weekenden.

Mindre politik flere pranks

I en tid som denne hvor vores hjemlige herskere på Christiansborg alle synes at det er en fremragende ide at pædagoger, indvandrere med fast arbejde, og handicappede skal bures inde og have deres fremtid ødelagt, så kan man godt bliver lidt småvrissen.

I udlandet går det ikke bedre. Europæiske poltikere falder over hinanden for at fordømme at en pædofil voldtægtsforbryder, der tilmed har erklæret sig skyldig, udleveres til USA for en modbydelig forbrydelse (Det grafiske vidneudsagn kan læses her - ikke for sarte sjæle...). Endnu et hak opad til vrissenheden.

For at få bugt med vrissenheden er der brug for noget andet. Det der er brug for er mindre selvhøjtidelighed, mindre pis og flere pranks. Sådan nogen som Improv Everywhere står bag. Så glem verden og vrissenheden og se den her. God weekend.

Den næst-sværeste FMK i verden

Vær så god. Her er de så. Peter André, Helmut Lotti og Richard Ragnvald. Kan ikke lige nu komme på min fordeling, men glæder mig til at høre jeres holdning...