Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der har det på denne måde, men for mig er jul mest bare et moras. For mig har december, i hvert fald de sidste fem år, været forbundet med eksamensstress og deraf følgende dødsønske. Juleaften har mest bare været et stressmoment hvor jeg har siddet og tænkt "kan vi ikke for helvede bare blende dette overflod af kalorier og løbe en omgang rundt om det åndede træ, flå papiret af de her totalt unødvendige og alt for upersonlige gaver, så jeg kan komme ind og læse om ombudsmanden, eller Afrikas demokratisering, eller platons syn på medborgerskab", eller hvad nu for en latterlig eksamen jeg har skullet til.
Gaverne er næsten det værste fordi man skal bruge tid og penge man ikke har for, at finde en lidt mere opfindsom gave end strømper til sin meget uopfindsomme far. Derefter skal man traske rundt i nakken af resten af den danske befolkning for at komme af med den Herstal Lampe ens fars kæreste har købt til en. Det er sgu da unødvendigt.
Så er der julefrokosterne, hvilket er endnu en meget unødvendig tidsrøver i december. Pligtdruk og indtagelse af ret klamme danske egensretter og det max vamle snaps, som ingen kan lide, men alle insisterer på at indtage i uanede mængder hele december måned.
Er jeg den eneste der har det sådan med december? Altså alle de hyggelige ting såsom samværet med familien og de venner man ser for lidt i løbet af året, kan man jo ligeså godt gøre i løbet af året, hvor det ikke er tvunget og betinget af enten hovedløs druk eller udveksling af ligegyldige materielle ting...
torsdag den 11. december 2008
fredag den 5. december 2008
Julegodter!
Kære alle
Hermed decembers udgave af Fuck Marry Kill. Jeg ved jo at flere af panelets deltagere såvel nu som tidligere har udvist udtalt begejstring for det lidt mere livserfarne herrre-segment, og derfor skal dette naturligvis også tilgodeses i en FMK! Når nu jeg peger fingre af andre skal jeg da heller ikke afvise at have være inde over det "runkne" segment.
Med dette god weekend!
PS: hvor lang tid skal man lade sin chef sidde nede på gulvet og pusle med madpapir før man foretager sig noget desangående???
tirsdag den 25. november 2008
Kønne kvoter - ja tak!
Det har sgu fortjent endnu en post det her.
Jeg tror at kønskvotering på topposter og bestyrelser kan være et nødvendigt onde - måske i en overgangsperiode. Egentlig ville jeg mest være til incitamentsordninger med skatterabatter (eller andre rabatter) til virksomheder som opfyldte statens anbefaliner for ligestilling i lederkredsen. Men jeg har svært ved at forestille mig, at det faktisk skulle virke når Novozymes skulle vælge nye CEO fx. Så skulle rabatten/belønningen være MEGA! Tvang er det nødvendige onde, hvis man accepterer, at kvinder skal have positiv særbehandling.
Det synes jeg vi skal. Fordi vi er mange dygtige kvinder nok til at kunne udfylde de poster vi ville få. For der er sindsygt mange kloge kvinder til! Udfordringen som jeg ser det er jo at uden mange flere kvinder på lederposter vil vi aldrig få ændret normerne i virksomhederne, som faktisk gør det muligt at være kvinde og topleder. Vi har med andre ord brug for kvinderne til at ændre normerne oppe og indefra. Mange af de kvindelige topledere i dag er kvinder uden afkom, og det kan jo ikke være rigtigt at man ikke kan kombinere!
I dag - i år 2008!!! - bliver den kreative branche anset som nyskabende fordi mænd i højere grad tager mere end 14 dages barsel end i det øvrige erhvervsliv. Det er da sølle!
Hvis vi fik flere kvinder ind på ledelsesniveau som kunne bidrage til at sætte fut under de nødvendige forandringer, kan det være at der ikke går 1 milliard år før kvinder er ligeså attraktiv arbejdskraft som mænd.
For det er vi ikke!! I det mindste ikke før vi er på den anden side af overgangsalderen. For der kan vi ikke få flere børn OG, al statestik viser, at vi også skal have mindre i løn end vores mandlige kollegaer. Hvor dejligt.......
Jeg tror at kønskvotering på topposter og bestyrelser kan være et nødvendigt onde - måske i en overgangsperiode. Egentlig ville jeg mest være til incitamentsordninger med skatterabatter (eller andre rabatter) til virksomheder som opfyldte statens anbefaliner for ligestilling i lederkredsen. Men jeg har svært ved at forestille mig, at det faktisk skulle virke når Novozymes skulle vælge nye CEO fx. Så skulle rabatten/belønningen være MEGA! Tvang er det nødvendige onde, hvis man accepterer, at kvinder skal have positiv særbehandling.
Det synes jeg vi skal. Fordi vi er mange dygtige kvinder nok til at kunne udfylde de poster vi ville få. For der er sindsygt mange kloge kvinder til! Udfordringen som jeg ser det er jo at uden mange flere kvinder på lederposter vil vi aldrig få ændret normerne i virksomhederne, som faktisk gør det muligt at være kvinde og topleder. Vi har med andre ord brug for kvinderne til at ændre normerne oppe og indefra. Mange af de kvindelige topledere i dag er kvinder uden afkom, og det kan jo ikke være rigtigt at man ikke kan kombinere!
I dag - i år 2008!!! - bliver den kreative branche anset som nyskabende fordi mænd i højere grad tager mere end 14 dages barsel end i det øvrige erhvervsliv. Det er da sølle!
Hvis vi fik flere kvinder ind på ledelsesniveau som kunne bidrage til at sætte fut under de nødvendige forandringer, kan det være at der ikke går 1 milliard år før kvinder er ligeså attraktiv arbejdskraft som mænd.
For det er vi ikke!! I det mindste ikke før vi er på den anden side af overgangsalderen. For der kan vi ikke få flere børn OG, al statestik viser, at vi også skal have mindre i løn end vores mandlige kollegaer. Hvor dejligt.......
Feminisme anno III
Helt ening, ingen kvinde-kvoter - det minder mest af alt om ordninger på fod med dem man ser i folkeskolen som; min. 1 indvander, handikappede eller andet godt fra minoritetshavet i hver klasse. Det er patetisk!!!
Til gengæld taler jeg af bitter erfaring, når jeg siger at samfundet pt. ikke er indrettet til at kvinder med egen virksomhed, og karriere-ambitioner får børn.
Eksempler på dette er pasningsgaranti: Det betyder at børn kan komme i institution fra de er 6 mrd (så karriere-moren kan komme ud og få noget fra hånden), det er udelukkende på papiret det kan lade sig gøre, irl. er der ingen der bruger det, og man bliver gjort til skamme hvis man alligevel drister sig til at benytte sig af garantien.
Andet eksempel: barsel... det er fint med garantifonten, der sikre alle løn under barsel, blot en skam at ingen på kommunen kan overskue det! Helt lavpraktisk betyder det for Hello Monday at vi det sidste halve år har fået ialt 7000,- i godtgørelse for min barsel, det stemmer ik helt overens med de ca. 150.000,- kr de har givet mig i perioden. Altså en dyr fornøjelse at have en kvindelig ansat på barsel - jeg ville faktisk selv være bange for at ansætte en. Medmindre man arbejder på TDC eller lignende steder, der selv har folk der kan finde ud af tingene, bør man afholde sig fra enten at få børn eller at have ambitioner, i hvert fald som tingene fungere lige nu.
Havde sådan set håbet at Roller ville blive statsminister (eller noget der ligner) så der kunne komme nye boller på ligestillingssuppen.
Til gengæld taler jeg af bitter erfaring, når jeg siger at samfundet pt. ikke er indrettet til at kvinder med egen virksomhed, og karriere-ambitioner får børn.
Eksempler på dette er pasningsgaranti: Det betyder at børn kan komme i institution fra de er 6 mrd (så karriere-moren kan komme ud og få noget fra hånden), det er udelukkende på papiret det kan lade sig gøre, irl. er der ingen der bruger det, og man bliver gjort til skamme hvis man alligevel drister sig til at benytte sig af garantien.
Andet eksempel: barsel... det er fint med garantifonten, der sikre alle løn under barsel, blot en skam at ingen på kommunen kan overskue det! Helt lavpraktisk betyder det for Hello Monday at vi det sidste halve år har fået ialt 7000,- i godtgørelse for min barsel, det stemmer ik helt overens med de ca. 150.000,- kr de har givet mig i perioden. Altså en dyr fornøjelse at have en kvindelig ansat på barsel - jeg ville faktisk selv være bange for at ansætte en. Medmindre man arbejder på TDC eller lignende steder, der selv har folk der kan finde ud af tingene, bør man afholde sig fra enten at få børn eller at have ambitioner, i hvert fald som tingene fungere lige nu.
Havde sådan set håbet at Roller ville blive statsminister (eller noget der ligner) så der kunne komme nye boller på ligestillingssuppen.
Feminisme anno 2008 II
Jeg synes bestemt at vi alle bør arbejde og kæmpe for mere ligestilling. Vores mødre banende vejen ved at sikre ændring af de mest grundlæggende forhold omkring ligeløn, barsel etc. Jeg synes stadig vi har en stor - og måske større - opgave i at bringe deres indsats i mål. For mens en lang række formelle ting nu endelig er bragt på plads, mangler vi i høj grad at gøre op med de gamle forstokkede normer som stadig er en begrænsning for kvinder.
Jeg er overbevist om at det er en vaskelig opgave, for mange af os har jo selv iagttaget den klassiske arbejdsdeling i hjemmene med kvinder på halv tid som børnehentere, rengøringskoner, kogekoner, og opdragere. I langt de fleste af vores forældres hjem er konen herren i huset. Omvendt er det på arbejdsmarkedet hvor mændene bestemmer. I min optik gør de det kun, fordi kvinder stadig ikke har lige vilkår. Arbejdsmarkedet er stadig beregnet til at kvinder skal gå på deltid og mænd skal gå i bestyrelseslokalet.
Og jeg synes bestemt godt man må bruge offentlig regulering for at nå vores mål. Virksomheder kan fx blive belønnet - ikke straffet - for at gøre 3 mdr. barsel mulig for mænd, ligesom mænd og kvinder bør få fuld lån i forløbet - via den oprettede barselsfond naturligvis. Samme teknik kan overvejes i forhold til kvinder og top poster. Jeg ser intet galt i at få hjælp til udvikling som er nødvendig for at vi kan få arbejdsmarkedet til at hænge sammen. Særligt set i lyset af tendensen med at kvinder er mere veluddannede end mænd.
For mig er det fløjtende lige meget om kvinder - eller MÆND - vælger karrieren eller hjemmelivet. Kønnene skal bare have lige muligheder for at foretage det valg de har mest lyst til!
Så frem på barrikaderne søstre!
Jeg er overbevist om at det er en vaskelig opgave, for mange af os har jo selv iagttaget den klassiske arbejdsdeling i hjemmene med kvinder på halv tid som børnehentere, rengøringskoner, kogekoner, og opdragere. I langt de fleste af vores forældres hjem er konen herren i huset. Omvendt er det på arbejdsmarkedet hvor mændene bestemmer. I min optik gør de det kun, fordi kvinder stadig ikke har lige vilkår. Arbejdsmarkedet er stadig beregnet til at kvinder skal gå på deltid og mænd skal gå i bestyrelseslokalet.
Og jeg synes bestemt godt man må bruge offentlig regulering for at nå vores mål. Virksomheder kan fx blive belønnet - ikke straffet - for at gøre 3 mdr. barsel mulig for mænd, ligesom mænd og kvinder bør få fuld lån i forløbet - via den oprettede barselsfond naturligvis. Samme teknik kan overvejes i forhold til kvinder og top poster. Jeg ser intet galt i at få hjælp til udvikling som er nødvendig for at vi kan få arbejdsmarkedet til at hænge sammen. Særligt set i lyset af tendensen med at kvinder er mere veluddannede end mænd.
For mig er det fløjtende lige meget om kvinder - eller MÆND - vælger karrieren eller hjemmelivet. Kønnene skal bare have lige muligheder for at foretage det valg de har mest lyst til!
Så frem på barrikaderne søstre!
Feminisme anno 2008
Jeg er endnu engang blevet udstukket en opgave af Snablen. Denne gang lød kommandoen: skriv et indlæg om hvad feminisme er for dig. Og man må sige, set i lyset af meningen med denne blog, er det jo underligt at et sådant indlæg endnu ikke har fundet vej herind.
Dette har dog krævet en vis tankeaktivitet, da det jo er et stort spørgsmål. For vores mødre har det jo handlet om at smide bh'en, være frigjorte i Thylejren, lytte til feministiske slagsange, gå i lilla batik og få lige løn for lige arbejde. De har kæmpet de hårde kampe og gjort at vi, tilsyneladende, ikke har meget at kæmpe for. Dog synes jeg stadig der er rum for forbedring.
Der er megen snak om at kvinder bliver overset til ledende stillinger og at vi derfor bliver nødt til at gennemfører regler om hvor mange procent kvinder, der skal sidde i bestyrelser og andre vigtige stillinger. Der må jeg erklærer mig overmåde uenig. Positiv særbehandling er ikke vejen frem for stærke kvinder; vi kan og vi skal selv. Problemet er, at mænd i mange år har dyrket de uformelle netværk, som vi alle ved er måden hvorpå man lander det fede job, det er ikke kun ved at være kvalificeret. Det er derfor vigtigt at vi kvinder kommer på banen og anerkender at vejen til toppen ligger i netværk. Snablen har fattet det og ligger og roder rundt i JCI. Det koster kassen at være med, men det er en investering oi fremtiden.
En anden del er at arbejdsmarkedet er total latterligt bygget op. Det er bygget op om et patriarkalsk samfund, hvor kvinderne går hjemme med børnene og laver mad og hvor det er okay at mændene arbejder 70 timer om ugen og plejer netværk on the side. "Problemet" er jo bare at sådan er virkeligheden ikke mere. Mænd får også børn nu og kvinder arbejder også 70 timer om ugen og plejer netværk. Det kræver en ændring af arbejdsmarkedet så det er okay for mænd at tage 6mdr barsel og okay at man går klokken 16 for at hente børn. Det at man ønsker en karriere som kvinde skal ikke forhindre en i at få børn eller omvendt.
Slutteligt skal man ikke underkende at det er langt fra alle kvinder der ønsker en toppost eller at hoppe på karrierevognen. For nogle kvinder er det et mål i sig selv at blive mor og hellige sig sin familie. Dette mål gør ikke denne kvinde til mindre af en morderne feminist, bare en kvinde med andre prioriteter.
Moderne feminisme handler for mig om rummelighed. Rummelighed på arbejdmarkedet, i de uformelle netværk og kvinder og mænd imellem. Det handler ikke om en kamp kønnene imellem.
Glæder mig til at høre jeres holdninger..
Dette har dog krævet en vis tankeaktivitet, da det jo er et stort spørgsmål. For vores mødre har det jo handlet om at smide bh'en, være frigjorte i Thylejren, lytte til feministiske slagsange, gå i lilla batik og få lige løn for lige arbejde. De har kæmpet de hårde kampe og gjort at vi, tilsyneladende, ikke har meget at kæmpe for. Dog synes jeg stadig der er rum for forbedring.
Der er megen snak om at kvinder bliver overset til ledende stillinger og at vi derfor bliver nødt til at gennemfører regler om hvor mange procent kvinder, der skal sidde i bestyrelser og andre vigtige stillinger. Der må jeg erklærer mig overmåde uenig. Positiv særbehandling er ikke vejen frem for stærke kvinder; vi kan og vi skal selv. Problemet er, at mænd i mange år har dyrket de uformelle netværk, som vi alle ved er måden hvorpå man lander det fede job, det er ikke kun ved at være kvalificeret. Det er derfor vigtigt at vi kvinder kommer på banen og anerkender at vejen til toppen ligger i netværk. Snablen har fattet det og ligger og roder rundt i JCI. Det koster kassen at være med, men det er en investering oi fremtiden.
En anden del er at arbejdsmarkedet er total latterligt bygget op. Det er bygget op om et patriarkalsk samfund, hvor kvinderne går hjemme med børnene og laver mad og hvor det er okay at mændene arbejder 70 timer om ugen og plejer netværk on the side. "Problemet" er jo bare at sådan er virkeligheden ikke mere. Mænd får også børn nu og kvinder arbejder også 70 timer om ugen og plejer netværk. Det kræver en ændring af arbejdsmarkedet så det er okay for mænd at tage 6mdr barsel og okay at man går klokken 16 for at hente børn. Det at man ønsker en karriere som kvinde skal ikke forhindre en i at få børn eller omvendt.
Slutteligt skal man ikke underkende at det er langt fra alle kvinder der ønsker en toppost eller at hoppe på karrierevognen. For nogle kvinder er det et mål i sig selv at blive mor og hellige sig sin familie. Dette mål gør ikke denne kvinde til mindre af en morderne feminist, bare en kvinde med andre prioriteter.
Moderne feminisme handler for mig om rummelighed. Rummelighed på arbejdmarkedet, i de uformelle netværk og kvinder og mænd imellem. Det handler ikke om en kamp kønnene imellem.
Glæder mig til at høre jeres holdninger..
fredag den 21. november 2008
Mr. Michael Head
Så er der endnu engang en ny og morsom aplikation til Mr. Michael Head... Mon ikke vores venner i mellemøster er glade for at blive skåret over en kam, med vores nyklæggede muslim?
mandag den 17. november 2008
Ja, så skal vi til det igen... Hermed november måneds udgave af fuck-marry-kill. Det er nogle (relativt) unge succesfulde drenge jeg har trukket frem fra gennemerne, så det er altså med at huske piger, at I kun må gifte jer med en af de her smækre mandfolk! Ligesom brillerne følger med Stadil, følger halskæden også med ved Martin Lumbye, og vælger man David Ove til evig arv og eje leveres han naturligvis i smagfuld silkeskjorte. Glæder mig til at se jeres svar!
torsdag den 23. oktober 2008
Spædbørn - The new black
Jeg vil starte med at sige, at dette indlæg ikke er møntet på hverken Roxy eller Jo, for jeres babyer er dejlige, MEN..........................
Jeg er på det sidste blevet meget bevidst om min alder, dog uden at blive panisk, men er i højere grad kommet i trodsealder vol. 2. Det er ingen hemmelighed, at jeg som specialestuderende er dronningen af overspringshandlinger og i denne egenskab spenderer en del tid på facebook, messenger og diverse andre interaktive medier.
Jeg har lagt mærke til at flere og flere af mine "venner/veninder" i disse medier sovser deres profiler ind i billeder af deres spædbørn - grimme som knap så grimme.
Jeg kan sagtens forstå, at folk er glade for at blive forældre og at de selvfølgelig synes deres barn er det smukkeste i verden, men hvorfor skal jeg se på de der unger, der lige er blevet skidt ud og er helt lilla og smurt ind i hvidt fedt. Så ligger denne lilla, hvidfedtede baby og sutter i den svedige mors bryst og det er selvfølgelig dokumenteret med et utal af billeder på facebook.
Jeg får en umådelig trang til at gå i den anden grøft og tage med ungrejs som partyguide, men hov det er jeg jo for gammel til. På den anden side vil det heller ikke gøre de der mennesker misundelige eller få dem til at tænke en ekstra gang inden de smider billeder ud i cyperspace af ungens første lort.
Nej, de synes jo det er synd for sådan nogen som mig. Jeg har jo endnu ikke oplevet ægte lykke i og med, at jeg ikke har presset noget på størrelse med en vandmelon ud af mit skræv. Og jeg har endnu heller ikke oplevet den trancendentale følelse af itugnavne brystvorter og manglende søvn. Nej nej du, jeg lever et fattigt liv uden ægte indhold.
En anden ting der er irriterende ved nybagte mødre er, at de tror at grundet deres bidrag til at øge klodens befolkning har de opnået særstatus på fortove, i supermarkeder og på caféer. HVORFOR er det at bare fordi jeg ikke traver rundt med en klapvogn eller barnevogn med økologisk indtræk er det altid mig, der skal vige pladsen så moder-jord kan komme forbi med sit hellige afkom. Hvorfor er det, når jeg sidder og nyder en kop kaffe på en café, at kjeg skal sidde og se på en kvinde hive patværket frem og fodre sit barn. Jeg har set sådan nogle sjaler man lige kan lægge over så ikke alle skal indvies i, hvor strækmærkeramt moder-jords patværk er blevet.
Jeg er 26 år og er mættet af andres spædbørn og har derfor på ingen måde trang til at få mit eget.
Jeg er på det sidste blevet meget bevidst om min alder, dog uden at blive panisk, men er i højere grad kommet i trodsealder vol. 2. Det er ingen hemmelighed, at jeg som specialestuderende er dronningen af overspringshandlinger og i denne egenskab spenderer en del tid på facebook, messenger og diverse andre interaktive medier.
Jeg har lagt mærke til at flere og flere af mine "venner/veninder" i disse medier sovser deres profiler ind i billeder af deres spædbørn - grimme som knap så grimme.
Jeg kan sagtens forstå, at folk er glade for at blive forældre og at de selvfølgelig synes deres barn er det smukkeste i verden, men hvorfor skal jeg se på de der unger, der lige er blevet skidt ud og er helt lilla og smurt ind i hvidt fedt. Så ligger denne lilla, hvidfedtede baby og sutter i den svedige mors bryst og det er selvfølgelig dokumenteret med et utal af billeder på facebook.
Jeg får en umådelig trang til at gå i den anden grøft og tage med ungrejs som partyguide, men hov det er jeg jo for gammel til. På den anden side vil det heller ikke gøre de der mennesker misundelige eller få dem til at tænke en ekstra gang inden de smider billeder ud i cyperspace af ungens første lort.
Nej, de synes jo det er synd for sådan nogen som mig. Jeg har jo endnu ikke oplevet ægte lykke i og med, at jeg ikke har presset noget på størrelse med en vandmelon ud af mit skræv. Og jeg har endnu heller ikke oplevet den trancendentale følelse af itugnavne brystvorter og manglende søvn. Nej nej du, jeg lever et fattigt liv uden ægte indhold.
En anden ting der er irriterende ved nybagte mødre er, at de tror at grundet deres bidrag til at øge klodens befolkning har de opnået særstatus på fortove, i supermarkeder og på caféer. HVORFOR er det at bare fordi jeg ikke traver rundt med en klapvogn eller barnevogn med økologisk indtræk er det altid mig, der skal vige pladsen så moder-jord kan komme forbi med sit hellige afkom. Hvorfor er det, når jeg sidder og nyder en kop kaffe på en café, at kjeg skal sidde og se på en kvinde hive patværket frem og fodre sit barn. Jeg har set sådan nogle sjaler man lige kan lægge over så ikke alle skal indvies i, hvor strækmærkeramt moder-jords patværk er blevet.
Jeg er 26 år og er mættet af andres spædbørn og har derfor på ingen måde trang til at få mit eget.
onsdag den 22. oktober 2008
FUCK, MARRY, KILL
Velkommen til denne uges udgave af Fuck Marry Kill - Jeg glæder mig meget til at se jeres valg. Sæt igang...
mandag den 20. oktober 2008
søndag den 19. oktober 2008
Græskarlygter, kartoffelmænd og andre fabeldyr...
Efter en tur i skoven denne søndag eftermiddag, må jeg desværre meddele konkurrencedeltagerne at kastanjesæsonen er forbi. På skovens bund er der kun brune rådne blade at finde, så det bliver lige så umuligt at lave kastanjedyr, som at bygge snemænd om sommeren. Jeg foreslår i stedet vi kaster os over græskarlygten, kartoffelmanden eller måske små dyr i peberkagedej… nu hvor december nærmer sig. Hvad siger i til det?
fredag den 17. oktober 2008
Chestnut challenge!!!
Nu er det på tide vi kommer væk fra computer skærmene og går ud i den dejlige nadur! Derfor denne challenge. Jeg vil gerne udfordre folk til at indsamle små grimme kastanjer og laver dem til små grimme dyr og uploader billeder hertil. Vinderen får en lækker, lækker præmie til næste madklub!!!
Her er det første. Det er ikke mine skal det siges... Men grimme - det er de:-) God jagt! And prepare to fail!!
torsdag den 16. oktober 2008
Genialitet in spe - eller i fuld flor?
Så er jeg jo på en måde gået igang med det der speciale. Altså processen er jo den, at man først skal finde et emne og så finde ud af hvordan man vil undersøge det.
Jeg har fået den dejligste vejleder og vi havde første møde for 14 dage siden. Hun stillede mig den opgave, at have en synopsis over mit emne klar til d. 22. oktober. Til de er jer der er uvidende omkring hvad en synopsis skal indeholde kan jeg give jer en kort introduktion; Man skal introducere sit emne og hvorfor det er vigtigt at man undersøger det. Derefter skal man forklare hvilken teori man vil bruge og hvordan man vil undersøge ens problemformulering. Her snakker vi både forskningsdesig, caseudvælgelse samt metode og operationalisering af teorien.
For 14 dage siden havde jeg kun en idé om at jeg ville undersøge noget med offentlig ledelse, men nu...... ja nu er situationen en helt anden.
Jeg har kæmpet. Der har været blod, sved og tårer i kampen om at finde the winner of Dittes speciale. En meget ærbar titel for emnet der vinder.
Jeg har i denne proces fundet ud af at jeg er ikke mindre end genial udi emneudvælgelsen og synopsisskrivningen.
Historien er den at jeg først ville se på hvem der er de bedste ledere DJØFere (sådan en som mig) eller læger. Dette ville jeg undersøge ved at se på hospitalsdirektører som enten er læger eller DJØFere, hvilket ville vise sig at være en æns sværer end først forventet. Jeg skrev en 8 siders synopsis og ville så se om mit design overhovedet holdt i virkeligheden. Jeg brugte 2 dage på at google hospitalsdirektører, men fanst kun en fucking direktør, som ikke var DJØFer.
Mig ind i fortidslevnet Tænkeboksen igen..ogogogogogog så var genialiteten på spil endnu engeng og jeg fandt på at se præstationsmålinger på sygehusene som styringsmekanisme. Jeg havde netop skrevet denne synopsis færdig tikkede en mail ind fra Bjarne Normark som er direktør for sydvestjysk sygehus og som er....... uddannet læge. Hurra hurra hurra.
Nu står jeg så med 2 geniale speciale emner og på onsdag finder vi ud af hvilket der bliver født og hvilket ender som en abort....
Jeg holder jer opdateret..
Jeg har fået den dejligste vejleder og vi havde første møde for 14 dage siden. Hun stillede mig den opgave, at have en synopsis over mit emne klar til d. 22. oktober. Til de er jer der er uvidende omkring hvad en synopsis skal indeholde kan jeg give jer en kort introduktion; Man skal introducere sit emne og hvorfor det er vigtigt at man undersøger det. Derefter skal man forklare hvilken teori man vil bruge og hvordan man vil undersøge ens problemformulering. Her snakker vi både forskningsdesig, caseudvælgelse samt metode og operationalisering af teorien.
For 14 dage siden havde jeg kun en idé om at jeg ville undersøge noget med offentlig ledelse, men nu...... ja nu er situationen en helt anden.
Jeg har kæmpet. Der har været blod, sved og tårer i kampen om at finde the winner of Dittes speciale. En meget ærbar titel for emnet der vinder.
Jeg har i denne proces fundet ud af at jeg er ikke mindre end genial udi emneudvælgelsen og synopsisskrivningen.
Historien er den at jeg først ville se på hvem der er de bedste ledere DJØFere (sådan en som mig) eller læger. Dette ville jeg undersøge ved at se på hospitalsdirektører som enten er læger eller DJØFere, hvilket ville vise sig at være en æns sværer end først forventet. Jeg skrev en 8 siders synopsis og ville så se om mit design overhovedet holdt i virkeligheden. Jeg brugte 2 dage på at google hospitalsdirektører, men fanst kun en fucking direktør, som ikke var DJØFer.
Mig ind i fortidslevnet Tænkeboksen igen..ogogogogogog så var genialiteten på spil endnu engeng og jeg fandt på at se præstationsmålinger på sygehusene som styringsmekanisme. Jeg havde netop skrevet denne synopsis færdig tikkede en mail ind fra Bjarne Normark som er direktør for sydvestjysk sygehus og som er....... uddannet læge. Hurra hurra hurra.
Nu står jeg så med 2 geniale speciale emner og på onsdag finder vi ud af hvilket der bliver født og hvilket ender som en abort....
Jeg holder jer opdateret..
"Klønke" Jønke?!
Jeg kan ikke helt lade være med at synes at den gode(?) Jønke er et bare lidt interessant menneske. Efter nogler uger med temmelig meget fokus på hans "brødre" og deres skidte venner og senest i forbindelse md fejring af positiv psykiatrisk vurdering som samtidig førte til hans løsladelse.
For det første er manden jo relativt kvik. Det beviste han i går da han viste sig retorisk overlegen over hende God Aften Danmark dullen. Det kan imidlertid også være en effekt af at hun er temmelig talentløs. Hun kunne jo ikke gennemskue, at han afviste at HA har en konflikt med andre grupperinger i Danmark. Tilsyneladende fordi har fortalt hende at AK81 kun er en støttegruppe (at det nok i virkeligheden forholder sig anderledes er en anden sag - men han holdt på sit). Tilgengæld anvendte hun taktikken "vi-undrer-os-i-et-nedladende-tonefald" ("nej, så kan jeg da virkelig ikke forstå hvem det så skulle være") på uklædeligste vis. Han vandt den debat. Måske han med lidt øvelse kunne vinde flere debatter og blive en god demokratisk præsident kandidat en dag.... Spøg til side.
For det andet er han jo et empatisk menneske - det viser hans mentalundersøgelse. Men hvorfor er det så man bliver morder og voldsmand? Af empati for sine brødre? Eller fordi hans ofre var så dumme, at de er bedre tjent uden liv/knæskaller/milt? Det fatter jeg så slet ikke...
I den verserende sag er han blevet overfaldet med kniv mens han ventede på aftensmad. Det kostede ham 6 knivstik at spise den aften, men da han endelig fik fravristet overfaldsmanden sin kniv kostede det også modparten en række knivstik som bl.a. resulterede i sprængt milt (nej, det er ikke en gryderet). Hans påstand er, at han forsvarede sit eget liv overfor en galning, og at han grundet nødværge slet ikke burde have siddet inde de sidste 10 måneder. Hvis enhver anden havde gjort det samme i nødværge var de aldrig kommet ind og sidde.
Har han ret? Eller er han bare "klønke" Jønke? Han anderkender jo at han tidligere har begået overlagt mord og taget sin straf, men synes ikke det er rimeligt at det nu skal ligge ham til last ca. 20 år efter hans morddom. Jeg tænker: måske er det noget man må leve med når man er Jønke. Og så har han jo også haft rig mulighed for at gøre sit jura studie færdig. It might come in handy....
For det første er manden jo relativt kvik. Det beviste han i går da han viste sig retorisk overlegen over hende God Aften Danmark dullen. Det kan imidlertid også være en effekt af at hun er temmelig talentløs. Hun kunne jo ikke gennemskue, at han afviste at HA har en konflikt med andre grupperinger i Danmark. Tilsyneladende fordi har fortalt hende at AK81 kun er en støttegruppe (at det nok i virkeligheden forholder sig anderledes er en anden sag - men han holdt på sit). Tilgengæld anvendte hun taktikken "vi-undrer-os-i-et-nedladende-tonefald" ("nej, så kan jeg da virkelig ikke forstå hvem det så skulle være") på uklædeligste vis. Han vandt den debat. Måske han med lidt øvelse kunne vinde flere debatter og blive en god demokratisk præsident kandidat en dag.... Spøg til side.
For det andet er han jo et empatisk menneske - det viser hans mentalundersøgelse. Men hvorfor er det så man bliver morder og voldsmand? Af empati for sine brødre? Eller fordi hans ofre var så dumme, at de er bedre tjent uden liv/knæskaller/milt? Det fatter jeg så slet ikke...
I den verserende sag er han blevet overfaldet med kniv mens han ventede på aftensmad. Det kostede ham 6 knivstik at spise den aften, men da han endelig fik fravristet overfaldsmanden sin kniv kostede det også modparten en række knivstik som bl.a. resulterede i sprængt milt (nej, det er ikke en gryderet). Hans påstand er, at han forsvarede sit eget liv overfor en galning, og at han grundet nødværge slet ikke burde have siddet inde de sidste 10 måneder. Hvis enhver anden havde gjort det samme i nødværge var de aldrig kommet ind og sidde.
Har han ret? Eller er han bare "klønke" Jønke? Han anderkender jo at han tidligere har begået overlagt mord og taget sin straf, men synes ikke det er rimeligt at det nu skal ligge ham til last ca. 20 år efter hans morddom. Jeg tænker: måske er det noget man må leve med når man er Jønke. Og så har han jo også haft rig mulighed for at gøre sit jura studie færdig. It might come in handy....
fredag den 26. september 2008
tirsdag den 23. september 2008
Selvhjælpsbøger - en kilde til lidelse
Kære Snabel, det måtte jo komme, rævselse af bøger som "Kærne klam familie" og "10 år yngere på 10 minutter". En sag jeg gerne slår på tromme for. For hvem fanden tror man man er hvis man kan sætte en hel generation af danske børn på klid kur, med gedemælk og proteinpulver som primær energikilder?
Jeg ligger da gerne en halv arm på at det ægteskab ikke holde året ud, den mand er jo lagt i aflåst sideleje, når den magtsyge konen trækker ham i go aften danmark sammen med to velkæmmede knægte der ik har fået lørdagsslik i 4 år, for at fortælle om hvor PISSE FEDT de har det, med kongespil i haven og en grønsagsshake når der rigtig skal hygges. Jeg brækker mig. Stik de uger en talat mad og et fri-kort til blandselv slik.
Og ja, kære snabel, få mig slet ikke startet med den magre is-skøge. REGEL NUMMER 1. for alle kvinder over 30 (minus Janice Dickinson), sæt ik din gamle lædertaske af en bug til offentligt skue. Pollen lavede et forsøg hvor de satte 3 kvinder på hendes kur. Det kostede dem 5000 kr om måneden, og to af dem måtte sygemeldes pga følgevirkninger.
Næææ du, så hellere en pose matadormix og en omgang vild med dans... hvem holder I med?
Jeg ligger da gerne en halv arm på at det ægteskab ikke holde året ud, den mand er jo lagt i aflåst sideleje, når den magtsyge konen trækker ham i go aften danmark sammen med to velkæmmede knægte der ik har fået lørdagsslik i 4 år, for at fortælle om hvor PISSE FEDT de har det, med kongespil i haven og en grønsagsshake når der rigtig skal hygges. Jeg brækker mig. Stik de uger en talat mad og et fri-kort til blandselv slik.
Og ja, kære snabel, få mig slet ikke startet med den magre is-skøge. REGEL NUMMER 1. for alle kvinder over 30 (minus Janice Dickinson), sæt ik din gamle lædertaske af en bug til offentligt skue. Pollen lavede et forsøg hvor de satte 3 kvinder på hendes kur. Det kostede dem 5000 kr om måneden, og to af dem måtte sygemeldes pga følgevirkninger.
Næææ du, så hellere en pose matadormix og en omgang vild med dans... hvem holder I med?
Økosmæk i den bare - part 2
En anden som skal have økosmæk i sin bare er hende "drop alle mælkeprodukter og gluten"damen.
Er der nogen der i tråd med hele den her diskussion har set spisesedlerne i dag? Hende den sindsyge islænding er nu endelig blevet afsløret som en kvarksavler. Har jeg tidligere læst seriøse inputs omkring at deres livstil kan være ødelæggende og sygdomsfremkaldende for almindelige mennesker. Men det holder hende åbenbart ikke fra at tro at hendes uvidenskabelige råd er gangbare for andre end hendes syge søn.
Flere læger har jo netop peget på at det forringer børns vækst og funktioner at undvære mælk de 2 første år af deres liv. Og så VED jeg godt at børns små mavser kan have svært ved det i perioder. Der er sågar en Hollandsk forsker der har vist, at børn kommer til at lide under de samme sygdomme som i U-landene. Scary!
Det er kun Sundhedsstyrelsens 8 kostråd som er baseret på mangeårig videnskabelig forskning. Resten er ammestuesnak - som nu også skal trækkes ned over hovedet på små børn...!?
Hun skulle flette næbet og udgive lidt færre bøger.
Er der nogen der i tråd med hele den her diskussion har set spisesedlerne i dag? Hende den sindsyge islænding er nu endelig blevet afsløret som en kvarksavler. Har jeg tidligere læst seriøse inputs omkring at deres livstil kan være ødelæggende og sygdomsfremkaldende for almindelige mennesker. Men det holder hende åbenbart ikke fra at tro at hendes uvidenskabelige råd er gangbare for andre end hendes syge søn.
Flere læger har jo netop peget på at det forringer børns vækst og funktioner at undvære mælk de 2 første år af deres liv. Og så VED jeg godt at børns små mavser kan have svært ved det i perioder. Der er sågar en Hollandsk forsker der har vist, at børn kommer til at lide under de samme sygdomme som i U-landene. Scary!
Det er kun Sundhedsstyrelsens 8 kostråd som er baseret på mangeårig videnskabelig forskning. Resten er ammestuesnak - som nu også skal trækkes ned over hovedet på små børn...!?
Hun skulle flette næbet og udgive lidt færre bøger.
mandag den 22. september 2008
Du skal ha' økosmæk i din bare
Roller dit fjols, du skal jo ik smøre økocreme i ansigtet, du skal spise sundt og økologisk og så lade være med at udsætte din stakkels hud for alle mulige syko sminker og cremer. "og hvordan ungår man så og komme til at ligne en rosin" tænker du nok! Ved at give kolding-kuløren den kolde skulder. Man skal holde sig LANGT væk fra solarier, og ja OS øko-solen.
Og ganske rigtigt som Snablen skriver, dine fremtidige drengebørn vil komme til verden uden evnen til at formerer sig, og hvis de er rigtige uheldige med en oberabel klump-diller. Her kan man vælge at sige (som et par fra min mødregruppe) "alle de regler er hysteriske" og ja, det kan man mene, men hvordan forklarer man det til sine teenagedrenge, når de om 15 år skal have deres seksuelle debut iført strap-on diller? Jeg tar ingen chancer!
Øko og Solhat - ja tak, parabener og botox -nej tak!
Og ganske rigtigt som Snablen skriver, dine fremtidige drengebørn vil komme til verden uden evnen til at formerer sig, og hvis de er rigtige uheldige med en oberabel klump-diller. Her kan man vælge at sige (som et par fra min mødregruppe) "alle de regler er hysteriske" og ja, det kan man mene, men hvordan forklarer man det til sine teenagedrenge, når de om 15 år skal have deres seksuelle debut iført strap-on diller? Jeg tar ingen chancer!
Øko og Solhat - ja tak, parabener og botox -nej tak!
Økologisk hudpleje - vejen til evig skønhed?
Jeg har af Snablen fået til opgave, at skrive et indlæg om økologiske hudplejeprodukter. Ligesom jeg gav Snablen til opgave, at skrive om brutaliteten i børnesangene.
Hm hm hm. Økologiske hudplejeprodukter må jeg indrømme at jeg stiller mig skeptisk overfor. Faktisk er jeg sikker på, at det på ingen måde er vejen til evig skønhed. Min argumentation er den, at der aldrig er kommet noget smukt fra naturens hånd. Se fx. hyæner eller gnuer, ad for satan, det er et dyr jeg ikke gider at se igen.
Jeg tror på kemi kemi kemi i opretholdelsen af en ungdommelig hud og en hot krop. Det er jo ikke ekstrakter af avokado, hønsekød og hindbærsaft der holder folk som Michael Jackson og Janice Dickenson så evigt smukke. Nej deres naturlige ældningsproces er blevet stoppet og nærmest sprolet tilbage ved hjælp af plastic, rottegift og alskens E numre.
Jeg synes deres eksempel er værd at følge. Dog vil jeg stille mig skeptisk overfor alle former for cremer, serumer og vaskegeler, som lover en rynkefri hud og tomme porer (altså dem i huden). Jeg så eksempelvis en hudcreme i Maga forleden til 10.000 kr. fra La Mer. Undskyld mig, men hvis jeg skal give så meget for en creme forventer jeg mindst, at komme til at ligne en Victoria's Secret model, med en IQ på niveau med Einstein. Det eneste der dur er botox. Det har jeg selv fået fortalt af en vammel gammel mand, med tynde ben og ansigtsvisir.
Så mit budskab må være: Økologi nej tak, Kemi 4-ever!!!!
Hm hm hm. Økologiske hudplejeprodukter må jeg indrømme at jeg stiller mig skeptisk overfor. Faktisk er jeg sikker på, at det på ingen måde er vejen til evig skønhed. Min argumentation er den, at der aldrig er kommet noget smukt fra naturens hånd. Se fx. hyæner eller gnuer, ad for satan, det er et dyr jeg ikke gider at se igen.
Jeg tror på kemi kemi kemi i opretholdelsen af en ungdommelig hud og en hot krop. Det er jo ikke ekstrakter af avokado, hønsekød og hindbærsaft der holder folk som Michael Jackson og Janice Dickenson så evigt smukke. Nej deres naturlige ældningsproces er blevet stoppet og nærmest sprolet tilbage ved hjælp af plastic, rottegift og alskens E numre.
Jeg synes deres eksempel er værd at følge. Dog vil jeg stille mig skeptisk overfor alle former for cremer, serumer og vaskegeler, som lover en rynkefri hud og tomme porer (altså dem i huden). Jeg så eksempelvis en hudcreme i Maga forleden til 10.000 kr. fra La Mer. Undskyld mig, men hvis jeg skal give så meget for en creme forventer jeg mindst, at komme til at ligne en Victoria's Secret model, med en IQ på niveau med Einstein. Det eneste der dur er botox. Det har jeg selv fået fortalt af en vammel gammel mand, med tynde ben og ansigtsvisir.
Så mit budskab må være: Økologi nej tak, Kemi 4-ever!!!!
fredag den 19. september 2008
Børnesangens opdragende brutalitet
Roller og jeg keder os om fredagen. Nogle gange i hvert fald. I kølvandet på kedsomhed opstår syg humor....
Derfor har jeg fået til opgave at ytre min holdning til børnesange. Den kommer her: Brutalitet ja-tak! Flere sange om krabben som bliver kogt, frøen som bliver spist, kragen som skydes af den hæslige jæger!!
Det er aldrig for tidligt at børn lærer livets sande(?) realiteter at kende: Der er de gode og smukke og så er der de onde og hæslige. Men er det egentlig så brutalt? Når man ser bort fra stakken af lig som hober sig op hvis man bræger sig gennem "De små synger", er livet i sangbogen jo såre simpelt: Der er idioterne og der er de gode. Og hvis man er kløgtig så holder man sig væk fra de brådne kar.
Jeg synes personligt,. at vi skal holde op med at stikke de små blår i øjenene og fortælle dem at så simpelt er det slet ikke. De onde kan ligesom de gode findes i et utal af variationer og steder. Og så skal vi vente en 10-15 år og se resultatet af den besked. Det bliver spændende! Jeg forestiller mig en hel nation på psykofarmaca for at dulme deres paranoia overfor farer som lurer på hvert et hjørne.
Jeg kan i den forbindelse supplere med en sang som jeg har udviklet i Bruxelles under stærk påvirkning af Leffe:
Skovbrandssagen
(melodi: Langt ude i skoven)
I den brændte skov lå mange døde dyr
Aldrig så jeg så mange døde dyr.....
Træerne brændte, dyrene døde, alt liv lå øde
Skoven brændte viiiildt - hele natten!
Find selv på næste vers....
Derfor har jeg fået til opgave at ytre min holdning til børnesange. Den kommer her: Brutalitet ja-tak! Flere sange om krabben som bliver kogt, frøen som bliver spist, kragen som skydes af den hæslige jæger!!
Det er aldrig for tidligt at børn lærer livets sande(?) realiteter at kende: Der er de gode og smukke og så er der de onde og hæslige. Men er det egentlig så brutalt? Når man ser bort fra stakken af lig som hober sig op hvis man bræger sig gennem "De små synger", er livet i sangbogen jo såre simpelt: Der er idioterne og der er de gode. Og hvis man er kløgtig så holder man sig væk fra de brådne kar.
Jeg synes personligt,. at vi skal holde op med at stikke de små blår i øjenene og fortælle dem at så simpelt er det slet ikke. De onde kan ligesom de gode findes i et utal af variationer og steder. Og så skal vi vente en 10-15 år og se resultatet af den besked. Det bliver spændende! Jeg forestiller mig en hel nation på psykofarmaca for at dulme deres paranoia overfor farer som lurer på hvert et hjørne.
Jeg kan i den forbindelse supplere med en sang som jeg har udviklet i Bruxelles under stærk påvirkning af Leffe:
Skovbrandssagen
(melodi: Langt ude i skoven)
I den brændte skov lå mange døde dyr
Aldrig så jeg så mange døde dyr.....
Træerne brændte, dyrene døde, alt liv lå øde
Skoven brændte viiiildt - hele natten!
Find selv på næste vers....
torsdag den 11. september 2008
Boksen hvori der tænkes - et oldtidslevn.
Så er det ved at være tid til at få rodet godt og grundigt op i girlpowersnakken igen. For jeg er nemlig blevet sendt i tænkeboks af fyren som jeg har brugt en del weekender på siden sommerferien.
Ud over at det grundlæggende et tåbeligt at der skal tænkeperioder til i begyndelsen af et forhold har jeg lagt mærke til noget som fyre har det med at gøre i den slags situation. De sovser sig ind i forbehold og tagen højde for eventualiteter i en grad som ofte bare er komisk. "Du skal bare vide, at.... noget med deres MEGET komplekse liv... som gør at jeg ikke helt kan....noget med graden af involvering".
Jeg synes det er ret meget noget fis. For mig er ting langt mere enkle: Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke! Hvis man involverer sig gør man det af lyst og ikke af pligt og så er forbehold vel ikke så nødvendige?
Måske er jeg dovent anlagt når det kommer til følelser, men jeg gider ikke en gang rigtig tænke i min tænkeboks-periode. Jeg nyder sgu bare at usikkerheden er væk. Men når jeg alligevel taler med veninderne om emnet slår det mig at folk har vidt forskellige opfattelser af hvor "bøvlet" det må være. Nogle mener at tvivl = smid ham på porten (ud fra man-skal-aldrig-nøjes argumentet), andre mener at det altid vil være forbundet med lidt følelseesmæssig panik og usikkerhed - særligt i starten når man ikke kender hinaden (hvem sagde hurra for "nattelivs-fund"?).
Et nuttet eksempel er parret som flyttede sammen efter 3 mdr. efter at have mødt hinanden igen for første gang siden skolen. De er parret som pumper luftmadras op hånd-i-hånd. Der findes ligeledes eksempler på par som har taget noget længere tilløb (årevis af bøvl) til deres fælles lykke. Begge er vel sjældne eksempler på hver sin fløj...
Måske er jeg ved at smide noget på porten for hurtigt? Eller er det ok at blive for gammel til komplicerede forhold?
Jeg har ikke svaret (endnu)...
Ud over at det grundlæggende et tåbeligt at der skal tænkeperioder til i begyndelsen af et forhold har jeg lagt mærke til noget som fyre har det med at gøre i den slags situation. De sovser sig ind i forbehold og tagen højde for eventualiteter i en grad som ofte bare er komisk. "Du skal bare vide, at.... noget med deres MEGET komplekse liv... som gør at jeg ikke helt kan....noget med graden af involvering".
Jeg synes det er ret meget noget fis. For mig er ting langt mere enkle: Enten gør vi det, eller også gør vi det ikke! Hvis man involverer sig gør man det af lyst og ikke af pligt og så er forbehold vel ikke så nødvendige?
Måske er jeg dovent anlagt når det kommer til følelser, men jeg gider ikke en gang rigtig tænke i min tænkeboks-periode. Jeg nyder sgu bare at usikkerheden er væk. Men når jeg alligevel taler med veninderne om emnet slår det mig at folk har vidt forskellige opfattelser af hvor "bøvlet" det må være. Nogle mener at tvivl = smid ham på porten (ud fra man-skal-aldrig-nøjes argumentet), andre mener at det altid vil være forbundet med lidt følelseesmæssig panik og usikkerhed - særligt i starten når man ikke kender hinaden (hvem sagde hurra for "nattelivs-fund"?).
Et nuttet eksempel er parret som flyttede sammen efter 3 mdr. efter at have mødt hinanden igen for første gang siden skolen. De er parret som pumper luftmadras op hånd-i-hånd. Der findes ligeledes eksempler på par som har taget noget længere tilløb (årevis af bøvl) til deres fælles lykke. Begge er vel sjældne eksempler på hver sin fløj...
Måske er jeg ved at smide noget på porten for hurtigt? Eller er det ok at blive for gammel til komplicerede forhold?
Jeg har ikke svaret (endnu)...
tirsdag den 9. september 2008
søndag den 7. september 2008
Ny seng og to syge mænd…
Jeg tror nok livet i forstæderne er værd at skrive hjem om. Har for første gang i 100 år sovet som tornerose efter 14 store fadbamser! Tak Ikea fordi I har skabt fattigmands-udgaven af en Hestens seng. Så go at både Faren og lillen har faket henholdsvis et maveonde og en snotnæse for at kunne blive liggendende i den nye seng. Jeg er hermed overbevist, uanset politisk holdning etc. er livet er for kort til tre ting:
1. Groft toilet papir
2. Mænd med spidse sko og løgnhalse
3. Dårlige senge
Smuk søndag til alle
1. Groft toilet papir
2. Mænd med spidse sko og løgnhalse
3. Dårlige senge
Smuk søndag til alle
torsdag den 28. august 2008
Per Petri sale
Arkitekturtegneren Per Petri holder et bette garageudsalg i disse dage. Så står man og mangler lidt finurlige tegninger og skriblerier til vægen der hjemme, så tag ud forbi:-)
karupvej 6 århus
Åbningstider: torsdag og fredag 9.00-16.00, på lørdag-søndag 12.00-14.00 og på mandag 9.00-16.00
Se evt. perpetri.dk
torsdag den 21. august 2008
Diner at Mr. V's
Ja... Det lyder som en Michelin restaurant og bliver det helt sikkert også i morgen. En noget rustik en af slagsen men vi taler sgu mere end 1 stjerne med den menu der er planlagt.
Når nu de kulinariske forventninger er pisket op på et upassende niveau skal vi også huske at piske en stemning over Rollers herrebesøg som skal medbringes! Hun siger han skal drilles, så jeg medbringer gerne en pruttepude og kløpulver.
Jeg håber for Roller hun beholder ham lidt endnu, for hun er godt nok gladere end hun har været længe. Og det er nu en gang mest klædeligt når det lille krøllede pigebarn står og griner fjoget i tide og utide....
Jeg lover personligt at tage meget pænt imod ham. Ikke kun fordi han er fra det sydlige jylland, men fordi han gør hende så glad glad!
Tillykke med påhænget Roller!
Vi ses til diner at Mr. V's!!
Når nu de kulinariske forventninger er pisket op på et upassende niveau skal vi også huske at piske en stemning over Rollers herrebesøg som skal medbringes! Hun siger han skal drilles, så jeg medbringer gerne en pruttepude og kløpulver.
Jeg håber for Roller hun beholder ham lidt endnu, for hun er godt nok gladere end hun har været længe. Og det er nu en gang mest klædeligt når det lille krøllede pigebarn står og griner fjoget i tide og utide....
Jeg lover personligt at tage meget pænt imod ham. Ikke kun fordi han er fra det sydlige jylland, men fordi han gør hende så glad glad!
Tillykke med påhænget Roller!
Vi ses til diner at Mr. V's!!
fredag den 8. august 2008
R.I.P. faste bryster
Lad os få hul på bylden, lad mig bare åbne det forpulede bryst-bal. I over ti år har de fulgt mig i tykt og i tyndt, ja faktisk siden den dag min mor ytrede at hvad man ikke kunne skjule sku man fremhæve. Hun talte om mine str 41 i fødder. Jeg gradbøjede rådet, og fik alt den opmærksomhed jeg kunne ønske mig. Aldrig var jeg bange for at spille på de to højtsiddende tangenter... De fjernede sågar opmærksomheden fra både sko-størrelse og friluftsgebis (ja ja, i hvert fald i halvmørke og med høj musik). Jeg er dem mangt en tak skyldig...
Og hvad byder jeg dem så? Et job som døgnåbent anker... Jeg er en vandrende shot-meter, jeg tøver ikke et sekund med at hive dem frem på diverse restaurationer, det sågar før tolv og uden at ha bællet 6 Brezer først. Det minder på en måde om H.C. Andersens triste eventyr om juletræet. Snart vil mine udtjente tasker, også blive pakket væk, tiden vil komme hvor de vil blive vejet og fundet for lette, eller rettere tunge. Deres storhedstid er ganske enkelt forbi.
Nu høre jeg allerede nogen råbe at man kunne tage sili-chancen, til det er der bare at sige... ej. Og det er ikke alene fordi jeg er bange for at Bille og mine kommende børn skal få talat allergi, jeg tager ganske enkelt ik folk med indplantater seriøst. Kald mig bare en forudindtaget klaphat. Havde en jordemoder med 4 børn og silikasser, min skulder-djævel holdt mig for ørene og sang "last Christmas" så højt den kunne hver gang hun talte, så det må blive et "no go"
Som mit smukke barm-digt kommer til at starte:
Bille Bruun bæller bryst bag bleg bug.
Fortsættelse følger...
Og hvad byder jeg dem så? Et job som døgnåbent anker... Jeg er en vandrende shot-meter, jeg tøver ikke et sekund med at hive dem frem på diverse restaurationer, det sågar før tolv og uden at ha bællet 6 Brezer først. Det minder på en måde om H.C. Andersens triste eventyr om juletræet. Snart vil mine udtjente tasker, også blive pakket væk, tiden vil komme hvor de vil blive vejet og fundet for lette, eller rettere tunge. Deres storhedstid er ganske enkelt forbi.
Nu høre jeg allerede nogen råbe at man kunne tage sili-chancen, til det er der bare at sige... ej. Og det er ikke alene fordi jeg er bange for at Bille og mine kommende børn skal få talat allergi, jeg tager ganske enkelt ik folk med indplantater seriøst. Kald mig bare en forudindtaget klaphat. Havde en jordemoder med 4 børn og silikasser, min skulder-djævel holdt mig for ørene og sang "last Christmas" så højt den kunne hver gang hun talte, så det må blive et "no go"
Som mit smukke barm-digt kommer til at starte:
Bille Bruun bæller bryst bag bleg bug.
Fortsættelse følger...
tirsdag den 29. juli 2008
Det er sket igen 2
Jeg tror man må konstatere at den kommende facebook gruppe af vægelsindede røvrender kvinder fordi de kan. Og fordi det vigtigste i deres liv er dem selv og deres egne behov. Det aller vigtigste er at tilfredsstille egne behov, og det der med at være et godt menneske er noget vi gør når det er moderne. Mænd vil nok mene at der findes kvinder som også kunne få et platin medlemsskab til den klub og det er jeg for så vidt enig i. Dog har vi kvinder en tendens til at sovse alle vores relationer til mænd ind i følelser, hvilket nødvendigvis gør det ret anstrengende at spille på flere heste, når man nu har kastet sin kærlighed på en tilfældig Pjerrot.
Tilmed tror jeg, at vi lever i en tid hvor gruppen af folk som elsker sig selv mest stiger. Når vi nu ikke kan gøre noget ved den stigende gruppe af ekstremt selvcentrerede mænd, må vi jo arbejde hen imod en bedre screening af scoringerne. Så piger: hovederne skal lægges i blød (måske i en art lyve-suppe af en art) og så må vi i fællesskab udvikle en møgsvins-detektor, så vi ender med at bruge mindst mulig tid på den slags fjolser. Vi er vel alle enige om at mellem os her på siden, burde vi have erfaringerne til udvikle den bedste guide af alle?!
Lad mig starte med egne selvlærte tips til at undgå mænd hvis primære mål i livet er at bedække alle piger i Danmark og Østeuropa på kortest mulig tid. Jeg har valgt at starte med de mest oplagte først og så glæder jeg mig til jeres supplerende tips!
1. Lad være med at antage at pigen på navneskiltet på hoveddøren er hans roomie (har han købt skiltet, har han købt ind på forholdet!) - dette gælder især hvis det viser sig at der kun er 1 soveværelse... :-)
2. Hvor mange timer har han fortalt om sit fantastiske liv og/eller ligegyldigheder? Spørger han faktisk ind til DIG?
3. Er han ivrig for at arrangere en ny dragebyggerdate med dig eller venter du stadig på lørdag-nat-sms'en?
Tilmed tror jeg, at vi lever i en tid hvor gruppen af folk som elsker sig selv mest stiger. Når vi nu ikke kan gøre noget ved den stigende gruppe af ekstremt selvcentrerede mænd, må vi jo arbejde hen imod en bedre screening af scoringerne. Så piger: hovederne skal lægges i blød (måske i en art lyve-suppe af en art) og så må vi i fællesskab udvikle en møgsvins-detektor, så vi ender med at bruge mindst mulig tid på den slags fjolser. Vi er vel alle enige om at mellem os her på siden, burde vi have erfaringerne til udvikle den bedste guide af alle?!
Lad mig starte med egne selvlærte tips til at undgå mænd hvis primære mål i livet er at bedække alle piger i Danmark og Østeuropa på kortest mulig tid. Jeg har valgt at starte med de mest oplagte først og så glæder jeg mig til jeres supplerende tips!
1. Lad være med at antage at pigen på navneskiltet på hoveddøren er hans roomie (har han købt skiltet, har han købt ind på forholdet!) - dette gælder især hvis det viser sig at der kun er 1 soveværelse... :-)
2. Hvor mange timer har han fortalt om sit fantastiske liv og/eller ligegyldigheder? Spørger han faktisk ind til DIG?
3. Er han ivrig for at arrangere en ny dragebyggerdate med dig eller venter du stadig på lørdag-nat-sms'en?
torsdag den 17. juli 2008
Endnu engang er det sket...
Endnu engang er det sket...det lille hjerte er blevet smidt i en blender og lavet til den dejligste hjerte-smoothie. I forsøget på at stoppe denne smerte, er den friske hjerte-smoothie eksploderet udover hele min tankevirksomhed og det bliver et helvede at gøre rent efter!
I en hvilken som helst anden situation, ville jeg have begravet mit lille hoved i arbejde, men pga. sommerferie er dette desværre ikke muligt. Hvad skal jeg dog stille op?
Jeg kan jo passende præsenterer jer for et ganske særligt udvalgt panel af hankønsvæsner, som virkelig forstår det der med pigerne. De forstår det tilmed så godt, at de har flere af dem!!! De er alle begavede mennesker med uddannelser og ambitioner og som fællesnævner har de alle en evne til at have flere bolde i luften. De kan være single og ikke-single på samme tid. Hvilket almindeligt menneske unden overnaturlige evner magter det?
Desværre er der aldrig nogen andre end dem selv, der sætter pris på denne evne. Måske fordi kun de færreste kender til den eller også fordi de ikke fortæller os om den, når man selv i helt ædru tilstand spørger.
Jeg tror ikke det er passende at offentligøre navnene på panelets deltagere her på fjergfis. Måske ville det være mere passende at samle dem i en gruppe på facebook. På den måde kunne alle spille med åbne kort, svare på spørgsmål og poke hinanden. Det kunne endda ende med at nogle fik nye venner pga. det fælles interesseområde. Skide god idé! Her ville det være muligt for alle at følge med. Selv panelets gamle, nuværende og kommende kærester vil kunne fælge med. Det ville give helt nye muligheder....
Nu jeg tænker efter...Jeg tror faktisk jeg giver op over for denne lille gruppe hanner. De er ikke engang værd at lave en "gruppe" om. Jeg har mødt for mange af dem nu og hver gang ender det med at undertegnede sidder med ny hjerte-smootie i hånden, som passende kan indtages gennem sugerør, mens facebook opdaterer og informerer undertegnede om lidt for mange ting. I dag er det f.eks. muligt at læse at en af panelets deltagere drikker vin i solen og hører balkan musik sammen med kæresten...
Jeg smutter igen...der er en hjerte-smootie der skal tørres op.
I en hvilken som helst anden situation, ville jeg have begravet mit lille hoved i arbejde, men pga. sommerferie er dette desværre ikke muligt. Hvad skal jeg dog stille op?
Jeg kan jo passende præsenterer jer for et ganske særligt udvalgt panel af hankønsvæsner, som virkelig forstår det der med pigerne. De forstår det tilmed så godt, at de har flere af dem!!! De er alle begavede mennesker med uddannelser og ambitioner og som fællesnævner har de alle en evne til at have flere bolde i luften. De kan være single og ikke-single på samme tid. Hvilket almindeligt menneske unden overnaturlige evner magter det?
Desværre er der aldrig nogen andre end dem selv, der sætter pris på denne evne. Måske fordi kun de færreste kender til den eller også fordi de ikke fortæller os om den, når man selv i helt ædru tilstand spørger.
Jeg tror ikke det er passende at offentligøre navnene på panelets deltagere her på fjergfis. Måske ville det være mere passende at samle dem i en gruppe på facebook. På den måde kunne alle spille med åbne kort, svare på spørgsmål og poke hinanden. Det kunne endda ende med at nogle fik nye venner pga. det fælles interesseområde. Skide god idé! Her ville det være muligt for alle at følge med. Selv panelets gamle, nuværende og kommende kærester vil kunne fælge med. Det ville give helt nye muligheder....
Nu jeg tænker efter...Jeg tror faktisk jeg giver op over for denne lille gruppe hanner. De er ikke engang værd at lave en "gruppe" om. Jeg har mødt for mange af dem nu og hver gang ender det med at undertegnede sidder med ny hjerte-smootie i hånden, som passende kan indtages gennem sugerør, mens facebook opdaterer og informerer undertegnede om lidt for mange ting. I dag er det f.eks. muligt at læse at en af panelets deltagere drikker vin i solen og hører balkan musik sammen med kæresten...
Jeg smutter igen...der er en hjerte-smootie der skal tørres op.
tirsdag den 15. juli 2008
HVORFOR?
Kære veninder og læsere på Fjergfis. Så er det sket igen, en af mine aller kæreste er blevet vildledt af en modsatkønnet.
Efter personligt at være stået af det såkaldte ræs, kan jeg kun se spørgende til... Og tænke (som hun måske endda selv har formuleret det): "Hvad fuck sker der?"
Hvad sker der, når hvad jeg vil betegne som primær piger gang på gang bliver holdt for nar? Kan det virkelig passe at bare fordi en snitte har en hjerne, en lille smule humor og et ambitionsniveau der rækker lidt ud over at pleje sine negle, er det UMULIGT for fyre at se sig selv med hende?
Vi er nødt til at bede et panel af fyre forklarer følgende:
HVORFOR de siger de ikke har en kærester, når de har (og JA selvfølgelig tæller kærester i udlandet)?
HVORFOR har de aldrig problemer med at binde sig fredag efter 02.00?
HVORFOR tror de, at en sms om en kop kaffe, svare til en vielsespapirer der bare mangler en underskrift?
Kender nogen fyre der vil være behjælpelig med overstående spørgsmål?
Efter personligt at være stået af det såkaldte ræs, kan jeg kun se spørgende til... Og tænke (som hun måske endda selv har formuleret det): "Hvad fuck sker der?"
Hvad sker der, når hvad jeg vil betegne som primær piger gang på gang bliver holdt for nar? Kan det virkelig passe at bare fordi en snitte har en hjerne, en lille smule humor og et ambitionsniveau der rækker lidt ud over at pleje sine negle, er det UMULIGT for fyre at se sig selv med hende?
Vi er nødt til at bede et panel af fyre forklarer følgende:
HVORFOR de siger de ikke har en kærester, når de har (og JA selvfølgelig tæller kærester i udlandet)?
HVORFOR har de aldrig problemer med at binde sig fredag efter 02.00?
HVORFOR tror de, at en sms om en kop kaffe, svare til en vielsespapirer der bare mangler en underskrift?
Kender nogen fyre der vil være behjælpelig med overstående spørgsmål?
fredag den 27. juni 2008
Misundelse.
Man siger, at misundelse er en grim ting, men jeg må erklære mig uenig. Jeg synes faktisk misundelse fungerer som en rigtig god drivkraft.
Den misundelige har et incitament til, at stræbe efter det/den vedkommende er misundelig på.
Den misundte får et selvtillidsboost af at være misundt og dette driver vedkommende til at drive det endu længere.
Tænk over det.
God weekend.
Den misundelige har et incitament til, at stræbe efter det/den vedkommende er misundelig på.
Den misundte får et selvtillidsboost af at være misundt og dette driver vedkommende til at drive det endu længere.
Tænk over det.
God weekend.
fredag den 23. maj 2008
Tante Hvid
Dette indlæg er dedikeret til dem, der faktisk er nogens mor.
Klokken ca. 4 fredag morgen d. 16. maj 2008 tabte Jo sig 3,5 kg. på 50 minutter, hvilket lyder som en mirakelkur vi alle kunne have godt af at gå på. Det man skal holde sig for øje er dog, at dette vægttab kom med en sidegevinst i form af den mest fantastiske lille dreng. Han hedder Bille og jeg vil hermed byde ham hjertelig velkommen til verden.
Billes ankomst har foranlediget en del tanker hos tante Hvid aka. Roller. Da jeg besøgte Jo og Palle dagen efter de var kommet hjem fra hospitalet og så hvor overmåde (grænsende til det kvalmende) lykkelige de var stod det klart for mig; man skal aldrig nøjes. Man skal gå efter det man vil have med 120 kmt. som Jo gjorde med Palle. Det er det vigtigste råd jeg kan give til dig Bille udover at man ikke skal blande Martini, årgangsøl og kiwivin.
Man skal for alt i verden jagte lykken, selvom det kan have omkostninger og virke uladesiggørligt. Det værste jeg kunne forestille mig ville være at sidde når jeg er 150 år gammel og tænke tilbage og sige: det var okay, men det kunne have været bedre, hvis bare jeg havde....
Bille du skal vide, at du har de bedste rammer og forudsætninger for at blive lykkelig. Dine forældre er nogle af de dejligste mennesker jeg kender og når du bliver træt af dem har du en hær af tanter i hver sin pastelfarve du kan komme til og brokke dig over, at du kun må få 2 øl med til fest eller at du skal læse lektier. Jeg er simpelthen så spændt på at lære dig at kende og finde ud af hvad du er for en fisk, fugl eller pattedyr.
Jeg forestiller mig, at hvis du ligner dine forældre bare en lille smule, bliver du rigtig kreativ, fantastisk til sport, meget intelligent og ikke mindst lækker. På den anden side kunne man forestille sig, at du som alle andre unger vil gøre oprør mod dine forældre. Det kan måske ende med at du går i den helt modsatte grøft og bliver revisor eller bankmand, hvilket er helt iorden så længe det gør dig lykkelig. Dog tror jeg ikke det er tilfældet. Alle dine tanter i hver sin pastelfarver er mere eller mindre endt med at ligne deres forældre fuldstændig, om det så er på personlighed eller gennem den karriere de har valgt.
Her til sidst vil jeg give dig et par råd som jeg, set i bakspejlet, godt kunne have brugt.
1: ikke spis regnorme. De smager ikke så godt som de ser ud.
2: Kærstesorger kan i situationen virke som det værste i verden, men det går over (selvom det ikke føles sådan). Man skal bare give det tid.
3: Lad ikke nogen få dig til at tvivle på dig selv. Vær tro mod dig selv og dine holdninger.
4: Stem på venstrefløjen, ellers får du problemer med din mor og mormor...
Klokken ca. 4 fredag morgen d. 16. maj 2008 tabte Jo sig 3,5 kg. på 50 minutter, hvilket lyder som en mirakelkur vi alle kunne have godt af at gå på. Det man skal holde sig for øje er dog, at dette vægttab kom med en sidegevinst i form af den mest fantastiske lille dreng. Han hedder Bille og jeg vil hermed byde ham hjertelig velkommen til verden.
Billes ankomst har foranlediget en del tanker hos tante Hvid aka. Roller. Da jeg besøgte Jo og Palle dagen efter de var kommet hjem fra hospitalet og så hvor overmåde (grænsende til det kvalmende) lykkelige de var stod det klart for mig; man skal aldrig nøjes. Man skal gå efter det man vil have med 120 kmt. som Jo gjorde med Palle. Det er det vigtigste råd jeg kan give til dig Bille udover at man ikke skal blande Martini, årgangsøl og kiwivin.
Man skal for alt i verden jagte lykken, selvom det kan have omkostninger og virke uladesiggørligt. Det værste jeg kunne forestille mig ville være at sidde når jeg er 150 år gammel og tænke tilbage og sige: det var okay, men det kunne have været bedre, hvis bare jeg havde....
Bille du skal vide, at du har de bedste rammer og forudsætninger for at blive lykkelig. Dine forældre er nogle af de dejligste mennesker jeg kender og når du bliver træt af dem har du en hær af tanter i hver sin pastelfarve du kan komme til og brokke dig over, at du kun må få 2 øl med til fest eller at du skal læse lektier. Jeg er simpelthen så spændt på at lære dig at kende og finde ud af hvad du er for en fisk, fugl eller pattedyr.
Jeg forestiller mig, at hvis du ligner dine forældre bare en lille smule, bliver du rigtig kreativ, fantastisk til sport, meget intelligent og ikke mindst lækker. På den anden side kunne man forestille sig, at du som alle andre unger vil gøre oprør mod dine forældre. Det kan måske ende med at du går i den helt modsatte grøft og bliver revisor eller bankmand, hvilket er helt iorden så længe det gør dig lykkelig. Dog tror jeg ikke det er tilfældet. Alle dine tanter i hver sin pastelfarver er mere eller mindre endt med at ligne deres forældre fuldstændig, om det så er på personlighed eller gennem den karriere de har valgt.
Her til sidst vil jeg give dig et par råd som jeg, set i bakspejlet, godt kunne have brugt.
1: ikke spis regnorme. De smager ikke så godt som de ser ud.
2: Kærstesorger kan i situationen virke som det værste i verden, men det går over (selvom det ikke føles sådan). Man skal bare give det tid.
3: Lad ikke nogen få dig til at tvivle på dig selv. Vær tro mod dig selv og dine holdninger.
4: Stem på venstrefløjen, ellers får du problemer med din mor og mormor...
onsdag den 9. april 2008
Annie, Are U Ok? Hit by a not so smooth criminal!
Omvæltning kommer i mange former og forskellige grader af kløe. For tiden er jeg ramt af jobskifte omvæltningen, som ikke klør sådan helt vildt. Men det får mig tit til at gnide mig selv i hele hovedet med flad hånd af en blanding af træthed og frustration.
Når man går fra en lille biks på 5 mand, hvor man har Føtex-kort og skiftes til at hente rundstykker og smørstang, til 110 mand på fancy andresse med egen øko-kok skal der gå lidt koks i diverse systemer. Branchemæssigt er jeg gået fra IT/finansiering med kollegaer i forvaskede krokodille poloer til artsy farsty arkitekter, som har besluttet at beige bukser som min far går i er uundværlige sammen med skjorter i støvet pastel.... Og arkitekters selvforståelse....? Jeg mistænker stedet her for at have et KÆMPE rum i direkte forbindelse med parkeringsfaciliteterne, hvor alle 110 bliver tvunget til at fralægge sig minimum 40 % af deres ego og mentale artisteri, når de møder ind om morgenen.
Men i virkeligheden er de jo ret harmløse og ret rare - de her kreative bimser som vimser rundt med kæmpe ruller af madpapir under armen som de tegner på med farver. De virkelige hajer i organisationshavet er jo de andre administrative snegle! Jeg er allerede gentagne gange forsøgt arbejdsmæssigt snigmyrdet via mails og telefonopkald uden om mig og direkte til øverste ledelsesmæssige niveau, eller talt ned til af kommunikationsmatronerne.
Sandheden er, at jeg er totalt novice ud i interne organisationskampe hvor alle kæmper om de bedste opgaver og altid vil forsøge at få de nye til at lave lortet. Et lille sted deles man om de fleste ting - også de trælse. Her hyler man op og konspirerer og får de andre til at se åndsvage ud - og kvinder er de værste!
Så jeg har brug for alle de fifs I ligger inde med fra det virkelige liv. Crosse med din brancheerfaring må du sgu da vide, hvordan man kan parkere et sæt intrigante kvinder ude på et transibirisk sidespor? Igangsætning af rygter om upassende samkvem med pedellen? Ændring af deres digitale signatur til "chefen er en fordrukken tølpert"? Eller er der helt andre (voksne) midler som skal i brug? Måske en erfa-gruppe til håndtering af kollegiale, hysteriske harper er vejen frem? Kom endelig med bud! Og råd om jobskifte tæller ikke... endnu :-)
Når man går fra en lille biks på 5 mand, hvor man har Føtex-kort og skiftes til at hente rundstykker og smørstang, til 110 mand på fancy andresse med egen øko-kok skal der gå lidt koks i diverse systemer. Branchemæssigt er jeg gået fra IT/finansiering med kollegaer i forvaskede krokodille poloer til artsy farsty arkitekter, som har besluttet at beige bukser som min far går i er uundværlige sammen med skjorter i støvet pastel.... Og arkitekters selvforståelse....? Jeg mistænker stedet her for at have et KÆMPE rum i direkte forbindelse med parkeringsfaciliteterne, hvor alle 110 bliver tvunget til at fralægge sig minimum 40 % af deres ego og mentale artisteri, når de møder ind om morgenen.
Men i virkeligheden er de jo ret harmløse og ret rare - de her kreative bimser som vimser rundt med kæmpe ruller af madpapir under armen som de tegner på med farver. De virkelige hajer i organisationshavet er jo de andre administrative snegle! Jeg er allerede gentagne gange forsøgt arbejdsmæssigt snigmyrdet via mails og telefonopkald uden om mig og direkte til øverste ledelsesmæssige niveau, eller talt ned til af kommunikationsmatronerne.
Sandheden er, at jeg er totalt novice ud i interne organisationskampe hvor alle kæmper om de bedste opgaver og altid vil forsøge at få de nye til at lave lortet. Et lille sted deles man om de fleste ting - også de trælse. Her hyler man op og konspirerer og får de andre til at se åndsvage ud - og kvinder er de værste!
Så jeg har brug for alle de fifs I ligger inde med fra det virkelige liv. Crosse med din brancheerfaring må du sgu da vide, hvordan man kan parkere et sæt intrigante kvinder ude på et transibirisk sidespor? Igangsætning af rygter om upassende samkvem med pedellen? Ændring af deres digitale signatur til "chefen er en fordrukken tølpert"? Eller er der helt andre (voksne) midler som skal i brug? Måske en erfa-gruppe til håndtering af kollegiale, hysteriske harper er vejen frem? Kom endelig med bud! Og råd om jobskifte tæller ikke... endnu :-)
torsdag den 3. april 2008
Retro Mis
Efter at have læst indlægget om, hvor Roller er i livet, føler jeg mig nødsaget til at bidrage med hvor jeg er i livet. Kan lige pludselig godt se at det er et helt andet sted. Nemlig på det stadie der hedder: "kan ikke se min egen kønsbehåring…"
Et skræmmende stadie, hvor det pludselig går op for en, at maven ikke bare er lidt oppustethed, som følger af en omgang dødsdruk i gode venners lag, men at det rent faktisk er et menneske som snart vokser sig for stor til den indvendige 1'er jeg har i bugen.
Inden jeg når at tænke videre over mennesket, panikker jeg over det faktum at jeg hverken kan se, eller fjerne min egen kønsbehåring. Hvad er dog det for et skørt stadie?
Havde det ikke været mig selv det her omhandlede, havde mit svar været; "at vores skaber ikke har været helt uden humor". Men nu rammes jeg af en blanding af panik, forfængelighed og en let kløe ej at forglemme. Hva' fuck sker der for at være så tung fortil at man ikke kan se sit eget køn?!
For ikke at gå ned med stress har jeg besluttet at Retro missen er tilbage, det bliver det helt store til sommer!!!! Lis´om sukuleter og viby J gør det.
Fortsættelse følger…
Et skræmmende stadie, hvor det pludselig går op for en, at maven ikke bare er lidt oppustethed, som følger af en omgang dødsdruk i gode venners lag, men at det rent faktisk er et menneske som snart vokser sig for stor til den indvendige 1'er jeg har i bugen.
Inden jeg når at tænke videre over mennesket, panikker jeg over det faktum at jeg hverken kan se, eller fjerne min egen kønsbehåring. Hvad er dog det for et skørt stadie?
Havde det ikke været mig selv det her omhandlede, havde mit svar været; "at vores skaber ikke har været helt uden humor". Men nu rammes jeg af en blanding af panik, forfængelighed og en let kløe ej at forglemme. Hva' fuck sker der for at være så tung fortil at man ikke kan se sit eget køn?!
For ikke at gå ned med stress har jeg besluttet at Retro missen er tilbage, det bliver det helt store til sommer!!!! Lis´om sukuleter og viby J gør det.
Fortsættelse følger…
Next stop det virkelige liv
Så sidder jeg endnu engang og spilder tiden på mit arbejde. Burde egentlig sidde og arbejde på et aftalebrev til Samsø kommune, som vil have os til at lave en analyse af hvordan de ligger i forhold til 5 andre kommuner på lønudgifter til administration. Hold kæft det er ikke særlig interessant.
Den slag opgaver er der virkelig mange af her hos Deloitte og så var det at jeg kom til at reflektere over hvad jeg skal med livet.
Lige om lidt er jeg jo ikke længere studerende. Det vil sige der er lige den lille forhindring de kalder "specialet", men som jeg har forstået er det vist bare en formalitet:-)
Når man nu står overfor en skillevej for 3 gang i sit liv er det vigtigt (igen) at vælge rigtigt. 1. skillevej var da men skulle vælge mellem gym, handelsskolen eller elektrikeruddannelsen. 2. skillevej var da man så skulle gøre op med sig selv om man skulle gøre karrier hos Shell, på uni eller blive SOSU assistent.
Og nu står man her og skal ikke gå i skole længere og skal bestemme sig for hvad man vil om ikke resten af livet så i hvert fald hvilken retning man skal satse på. Og hold kæft det er svært, da der er så mange faktorer, der spiller ind.
Altså man kan jo have den indstilling, at man bare skal have et arbejde, da det bare handler om at få studiegælden betalt af. Jeg har dog erfaret i min korte tid her i Silkeby, at jeg dør, hvis ikke jeg synes opgaverne er spændende.
Derfor sidder jeg lige nu og tænker at man nok skal følge følelsen i maven, som i livets andre aspekter. Jeg må erkende, at I'm just not that into kommuner. Jeg vil altså redde negerne selvom det er pisse svært at få lov til.
Man skal jo have alle former for erfaringer med organisering, kunne alle mulige underlige sprog og så vide en masse om negere og de organisationer, der beskæftiger sig med dem.
Jeg har erfaring inden for organisering gennem min mappe med vigtige parpirer. Jeg har inddelt dem i Lønsedler, Skatteting, Pension, S.U, og så er der en der hedder diverse, hvor alt andet ligger.
Sprog kan jeg mange af. Dansk, Engelsk, Benito-spansk (min spansklærer i gym ville jo have at vi skulle kalde ham Benito, han hed Bent og hans søn hed jo Franz), Tysk og Nordjysk.
Det med viden om organisationer har jeg også, jeg ved fx at FN ligger i New York og at jeg vil gøre hvad som helst for at få job hos dem...
Hov, jeg har da bare det der skal til. Jeg skriver sgu en ansøgning med det samme. Tak fordi i lyttede. Ses i NY..
Den slag opgaver er der virkelig mange af her hos Deloitte og så var det at jeg kom til at reflektere over hvad jeg skal med livet.
Lige om lidt er jeg jo ikke længere studerende. Det vil sige der er lige den lille forhindring de kalder "specialet", men som jeg har forstået er det vist bare en formalitet:-)
Når man nu står overfor en skillevej for 3 gang i sit liv er det vigtigt (igen) at vælge rigtigt. 1. skillevej var da men skulle vælge mellem gym, handelsskolen eller elektrikeruddannelsen. 2. skillevej var da man så skulle gøre op med sig selv om man skulle gøre karrier hos Shell, på uni eller blive SOSU assistent.
Og nu står man her og skal ikke gå i skole længere og skal bestemme sig for hvad man vil om ikke resten af livet så i hvert fald hvilken retning man skal satse på. Og hold kæft det er svært, da der er så mange faktorer, der spiller ind.
Altså man kan jo have den indstilling, at man bare skal have et arbejde, da det bare handler om at få studiegælden betalt af. Jeg har dog erfaret i min korte tid her i Silkeby, at jeg dør, hvis ikke jeg synes opgaverne er spændende.
Derfor sidder jeg lige nu og tænker at man nok skal følge følelsen i maven, som i livets andre aspekter. Jeg må erkende, at I'm just not that into kommuner. Jeg vil altså redde negerne selvom det er pisse svært at få lov til.
Man skal jo have alle former for erfaringer med organisering, kunne alle mulige underlige sprog og så vide en masse om negere og de organisationer, der beskæftiger sig med dem.
Jeg har erfaring inden for organisering gennem min mappe med vigtige parpirer. Jeg har inddelt dem i Lønsedler, Skatteting, Pension, S.U, og så er der en der hedder diverse, hvor alt andet ligger.
Sprog kan jeg mange af. Dansk, Engelsk, Benito-spansk (min spansklærer i gym ville jo have at vi skulle kalde ham Benito, han hed Bent og hans søn hed jo Franz), Tysk og Nordjysk.
Det med viden om organisationer har jeg også, jeg ved fx at FN ligger i New York og at jeg vil gøre hvad som helst for at få job hos dem...
Hov, jeg har da bare det der skal til. Jeg skriver sgu en ansøgning med det samme. Tak fordi i lyttede. Ses i NY..
torsdag den 27. marts 2008
Facecrack version 2
Så skete det. Man kan date over facebook. Det er jo vidunderligt. Jeg tror vi alle har oplevet en nedgang i vores afhængighed af facebook. Dels fordi der er kun så mange mennesker i verden man kan blive venner med og det der med ninjaspil og akvariefisk gets old på et tidspunkt. Dels gider man ikke blive ved med at se billeder af ens meget perifærer venners ferier og drukture.
Men men men nu er der noget, der hedder Spark på facebook, som er lidt dating.dk agtigt. Jeg sad på job i Silkeborg og skulle have 4 timer til at gå med noget, så jeg tilføjede det til min profil. Så kan man klikke sig igennem mænd i DK som også har denne application på deres profil. For sjov trykkede jeg "flirt" på 4-5 stykker bare for at se hvad der skete. Resultatet var uforudset positivt.
Jeg fik en besked fra en nuttet folkeskolelære ved navn Niels Bertelsen, som er 33 år. Meget god alder tænker jeg. Han har hverken hang til ansigtsvisir eller tendens til lange balder. Han virker heller ikke umiddelbart som en oplagt kandidat til Paradise Hotel eller lignende realityshows. Vi har skrevet sammen i lidt over 14 dage nu om ingenting, men nu er problemet jo at jeg er blevet nysgerrig.
Er Niels den, der skal opfylde min drøm om at gå fra status: "single" til "in a relationship"???
Problemet er, hvordan jeg lige får det grejet. Jeg vil gerne ses med ham, men orker på ingen måde den onbligatoriske kaffe-date, hvor man sidder der og skal være interessant i 3 timer mens man hele tiden er bevidst om ikke at bøvse grundet skummet i ens store latte.
Jeg har nu udfordret ham i TP, hvilket viste sig måske at være en indgangsvinkel. Jeg vil bare ikke være den der inviterer, da jeg har prøvet en gang for mange at være fremme i skoene, hvilket ikke har været nogen succes.
Kom endelig med forslag til hvordan man grejer den.. Og forslag til sjove dates..
Men men men nu er der noget, der hedder Spark på facebook, som er lidt dating.dk agtigt. Jeg sad på job i Silkeborg og skulle have 4 timer til at gå med noget, så jeg tilføjede det til min profil. Så kan man klikke sig igennem mænd i DK som også har denne application på deres profil. For sjov trykkede jeg "flirt" på 4-5 stykker bare for at se hvad der skete. Resultatet var uforudset positivt.
Jeg fik en besked fra en nuttet folkeskolelære ved navn Niels Bertelsen, som er 33 år. Meget god alder tænker jeg. Han har hverken hang til ansigtsvisir eller tendens til lange balder. Han virker heller ikke umiddelbart som en oplagt kandidat til Paradise Hotel eller lignende realityshows. Vi har skrevet sammen i lidt over 14 dage nu om ingenting, men nu er problemet jo at jeg er blevet nysgerrig.
Er Niels den, der skal opfylde min drøm om at gå fra status: "single" til "in a relationship"???
Problemet er, hvordan jeg lige får det grejet. Jeg vil gerne ses med ham, men orker på ingen måde den onbligatoriske kaffe-date, hvor man sidder der og skal være interessant i 3 timer mens man hele tiden er bevidst om ikke at bøvse grundet skummet i ens store latte.
Jeg har nu udfordret ham i TP, hvilket viste sig måske at være en indgangsvinkel. Jeg vil bare ikke være den der inviterer, da jeg har prøvet en gang for mange at være fremme i skoene, hvilket ikke har været nogen succes.
Kom endelig med forslag til hvordan man grejer den.. Og forslag til sjove dates..
onsdag den 13. februar 2008
tirsdag den 8. januar 2008
Tyl og hjertesmooties
Et afsnit af reality Roomservise som uspillede sig i Thomas Munks liv, med Palle i rollen som Designer John, og undertegnede, som evigt gravide Majbritt Vingsøe. Udmøntede sig lørdag i en snak om bagland.
Munk spurgte hvordan man som 25 årig kan have en indre ro som en 50 årig, og en selvsikkerhed ala mr. Søvndals.
Efter, smigeret, at have tænk over dette spørgsmål, blev mit endelig svar; "det kan man kun, hvis man har et overbevisende bagland. Som støtter en, i alt hvad man gør, som rykker ud når man er blindt forelsket i en halvneger med hang til fede hobitter. Som gir en plads når man hovedkuls flytter til Aalborg efter en skater-røv og efterfølgende tager imod en med åbne arme (værelse, og nyvasket tøj), når man tre år senere står forladt og med den velkendte hjertesmootie (jeg elsker dig Ditte når du finder på ord der beriger mit liv). Som sympatihader de slamskeder der stjæler ens ekskærester, før de overhovedet er blevet kolde. Og som synes man er sej, selv om man kommer til udpumpning og vågner med bræk dreadloks, eller bare generelt er en lille smule hippie-agtig og påståelig"
Ditte A siger altid at man er lige nøjagtig så sej, som man selv synes man er. Jeg er så sej som jeg er, fordi mit bagland (som i jer) bakker mig op og elsker mig selv når jeg er allermest usej.
Jeg ved at mit indvendige drengebarn bliver mega sej, fordi han får så mange herre seje mostre, som vil elske ham og gøre ham til den sejeste lille feminist, om ikke i tyl, så i hvert fald i hønsestrik.
Munk spurgte hvordan man som 25 årig kan have en indre ro som en 50 årig, og en selvsikkerhed ala mr. Søvndals.
Efter, smigeret, at have tænk over dette spørgsmål, blev mit endelig svar; "det kan man kun, hvis man har et overbevisende bagland. Som støtter en, i alt hvad man gør, som rykker ud når man er blindt forelsket i en halvneger med hang til fede hobitter. Som gir en plads når man hovedkuls flytter til Aalborg efter en skater-røv og efterfølgende tager imod en med åbne arme (værelse, og nyvasket tøj), når man tre år senere står forladt og med den velkendte hjertesmootie (jeg elsker dig Ditte når du finder på ord der beriger mit liv). Som sympatihader de slamskeder der stjæler ens ekskærester, før de overhovedet er blevet kolde. Og som synes man er sej, selv om man kommer til udpumpning og vågner med bræk dreadloks, eller bare generelt er en lille smule hippie-agtig og påståelig"
Ditte A siger altid at man er lige nøjagtig så sej, som man selv synes man er. Jeg er så sej som jeg er, fordi mit bagland (som i jer) bakker mig op og elsker mig selv når jeg er allermest usej.
Jeg ved at mit indvendige drengebarn bliver mega sej, fordi han får så mange herre seje mostre, som vil elske ham og gøre ham til den sejeste lille feminist, om ikke i tyl, så i hvert fald i hønsestrik.
Abonner på:
Opslag (Atom)