Efter at have læst indlægget om, hvor Roller er i livet, føler jeg mig nødsaget til at bidrage med hvor jeg er i livet. Kan lige pludselig godt se at det er et helt andet sted. Nemlig på det stadie der hedder: "kan ikke se min egen kønsbehåring…"
Et skræmmende stadie, hvor det pludselig går op for en, at maven ikke bare er lidt oppustethed, som følger af en omgang dødsdruk i gode venners lag, men at det rent faktisk er et menneske som snart vokser sig for stor til den indvendige 1'er jeg har i bugen.
Inden jeg når at tænke videre over mennesket, panikker jeg over det faktum at jeg hverken kan se, eller fjerne min egen kønsbehåring. Hvad er dog det for et skørt stadie?
Havde det ikke været mig selv det her omhandlede, havde mit svar været; "at vores skaber ikke har været helt uden humor". Men nu rammes jeg af en blanding af panik, forfængelighed og en let kløe ej at forglemme. Hva' fuck sker der for at være så tung fortil at man ikke kan se sit eget køn?!
For ikke at gå ned med stress har jeg besluttet at Retro missen er tilbage, det bliver det helt store til sommer!!!! Lis´om sukuleter og viby J gør det.
Fortsættelse følger…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Måske der er en idé med galskaben. Altså jeg mener det er nok en fordel at man bliver lidt man-repeller-agtig i det sidste stadie af graviditeten. Jeg mener bestemt at have læst et sted, at fosteret kan blive hjerneskadet af at blive poked i den bløde plet af faderens - eller andres - forplantningsorgan...
Arrrr... så det er ik ren humor at man ligner den skalde halvdel af monrad og rislund fra brystet og ned! Tak for hurtig respons!
Et par uger til og så er der også dømt retro-mis i 8210 Århus V. Lige nu lader barberingen sig kun gøre om morgenen, når jeg lige har tisset, ikke har spist noget og virkelig suger kufferten ind det bedste jeg har lært. Dog stadig med stor risiko for at komme til at skam-barbere sig selv...
Men hvad gør man ikke for stadig at føle sig som en lækker lille sveske, selv om man ligner en der har spist Amin Jensen til frokost.
Og ikke nok med at missen vokser ud og bliver et gigantisk væg-til-væg-tæppe, så ligner mine ben efterhånden også et juletræ, der er langt over sidste salgsdato...det er bare ikke helt så let mere at nå hele vejen rundt og trimme sin kropsbehåring, men hvad gør tykke mennesker? De kunne da godt lige videregive et par tricks til os periode-vise-tykke...
Hvor er det skønt med en mås i samme bås. Tak for medfølelse og endog tillægs lidelser i form af stubbe-ben. Det er noget der luner.
Send en kommentar