torsdag den 11. december 2008

So Jesus was born - So fucking what

Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der har det på denne måde, men for mig er jul mest bare et moras. For mig har december, i hvert fald de sidste fem år, været forbundet med eksamensstress og deraf følgende dødsønske. Juleaften har mest bare været et stressmoment hvor jeg har siddet og tænkt "kan vi ikke for helvede bare blende dette overflod af kalorier og løbe en omgang rundt om det åndede træ, flå papiret af de her totalt unødvendige og alt for upersonlige gaver, så jeg kan komme ind og læse om ombudsmanden, eller Afrikas demokratisering, eller platons syn på medborgerskab", eller hvad nu for en latterlig eksamen jeg har skullet til.

Gaverne er næsten det værste fordi man skal bruge tid og penge man ikke har for, at finde en lidt mere opfindsom gave end strømper til sin meget uopfindsomme far. Derefter skal man traske rundt i nakken af resten af den danske befolkning for at komme af med den Herstal Lampe ens fars kæreste har købt til en. Det er sgu da unødvendigt.

Så er der julefrokosterne, hvilket er endnu en meget unødvendig tidsrøver i december. Pligtdruk og indtagelse af ret klamme danske egensretter og det max vamle snaps, som ingen kan lide, men alle insisterer på at indtage i uanede mængder hele december måned.

Er jeg den eneste der har det sådan med december? Altså alle de hyggelige ting såsom samværet med familien og de venner man ser for lidt i løbet af året, kan man jo ligeså godt gøre i løbet af året, hvor det ikke er tvunget og betinget af enten hovedløs druk eller udveksling af ligegyldige materielle ting...

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Kære Roller.
Til dels må jeg give dig ret, gaveracet er fucked up, derfor har jeg i år taget den konsekvens, at jeg har skåret alle de gaver bort, hvor det altså var muligt... Valde får naturligvis stadig, men folk har bare været lettede over at slippe for at give mig en gaveæske med ubrugeligt lort.

Snaps og ædegilde... ligeledes en uinteressant del af julen, som jeg i år har været forskånet for. På arbejdet tar vi på klassisk og sætter bisserne i verdens bedste peberbøf, årets gastronomiske højdepunkt! Og ellers byder julen i år for mit vedkommende mest på rarhed.

Spørg du mig igen d. 24. december 2 minutter inden de brunede skal på bordet, så er jeg sikker på jeg står med svedskjolder på størrelse med lillebælt og er pisse træt af at det er Jesus fødselsdag, og især at hans livret ikke bare ku være spagetti og kødsovs lisom alle andres.

Det gode ved jul er altså: 1. lysene som er hyggelige i en herre mørk tid. 2. At bilde uvidende børn ind at der findes nisser. 3. At få sit ellers nydelige hjem til at ligne noget der er helt gag med hjerter og guilander og pis og papir... det er os sjovt. og til sidst 4. At høre sange fra 80er og 90'erne og tilmed skråle med uden andre anser en for værende fuldkommen håbløs!

Unknown sagde ...

Palle = jo

Snablen sagde ...

... Og (selvom vi er på den anden side af jul) se feen for 130. gang gå amok til All I want for Christmas i U.