Spædbørn - The new black

Jeg vil starte med at sige, at dette indlæg ikke er møntet på hverken Roxy eller Jo, for jeres babyer er dejlige, MEN..........................

Jeg er på det sidste blevet meget bevidst om min alder, dog uden at blive panisk, men er i højere grad kommet i trodsealder vol. 2. Det er ingen hemmelighed, at jeg som specialestuderende er dronningen af overspringshandlinger og i denne egenskab spenderer en del tid på facebook, messenger og diverse andre interaktive medier.
Jeg har lagt mærke til at flere og flere af mine "venner/veninder" i disse medier sovser deres profiler ind i billeder af deres spædbørn - grimme som knap så grimme.
Jeg kan sagtens forstå, at folk er glade for at blive forældre og at de selvfølgelig synes deres barn er det smukkeste i verden, men hvorfor skal jeg se på de der unger, der lige er blevet skidt ud og er helt lilla og smurt ind i hvidt fedt. Så ligger denne lilla, hvidfedtede baby og sutter i den svedige mors bryst og det er selvfølgelig dokumenteret med et utal af billeder på facebook.

Jeg får en umådelig trang til at gå i den anden grøft og tage med ungrejs som partyguide, men hov det er jeg jo for gammel til. På den anden side vil det heller ikke gøre de der mennesker misundelige eller få dem til at tænke en ekstra gang inden de smider billeder ud i cyperspace af ungens første lort.

Nej, de synes jo det er synd for sådan nogen som mig. Jeg har jo endnu ikke oplevet ægte lykke i og med, at jeg ikke har presset noget på størrelse med en vandmelon ud af mit skræv. Og jeg har endnu heller ikke oplevet den trancendentale følelse af itugnavne brystvorter og manglende søvn. Nej nej du, jeg lever et fattigt liv uden ægte indhold.
En anden ting der er irriterende ved nybagte mødre er, at de tror at grundet deres bidrag til at øge klodens befolkning har de opnået særstatus på fortove, i supermarkeder og på caféer. HVORFOR er det at bare fordi jeg ikke traver rundt med en klapvogn eller barnevogn med økologisk indtræk er det altid mig, der skal vige pladsen så moder-jord kan komme forbi med sit hellige afkom. Hvorfor er det, når jeg sidder og nyder en kop kaffe på en café, at kjeg skal sidde og se på en kvinde hive patværket frem og fodre sit barn. Jeg har set sådan nogle sjaler man lige kan lægge over så ikke alle skal indvies i, hvor strækmærkeramt moder-jords patværk er blevet.

Jeg er 26 år og er mættet af andres spædbørn og har derfor på ingen måde trang til at få mit eget.