I dag er en af de mandage hvor man som Snabel er helt kvæstet. Særligt fordi jeg har brugt natten på at være F16 pilot på en hemmelig mission. Snabler er gode til at flyve kampfly og være undercover skulle jeg hilse og sige.
Derfor er det også umuligt for mig i dag, at få min hjerne til at samle sig om den virkelige mening med at få en tatovering hvor der står "no regrets". Sjovt nok ses de adrig på Rigtigheds-Rita som aldrig har sat en fod forkert og virkelig ikke har noget at fortryde.
Det er altid på halvfjollede semi-kendisser som små-voldelige SAS liga spillere og andre kvajemikler. Og nu også på min kærestes ven som på en drukkøretur blev taget, pandende betjenten en og nu sidder derhjemme - deprimeret og uden kørekort og venter på far med paryk og hammer i benet hvid hånd. Delebarnet er nu ret svært at hente, når man bor på landet.
Er det en eller anden form for patetisk selvretfærdighed og rend-mig-i-røven-verden attitude? Eller er det bare fordi det er så pisse-svært at huske, at man for helved skal huske at lære af sine fejl? Det virker også som om at fejlen skal være af en vis størrelse før man fræser ned til Tatoo-Ole og får det indprintet i huden. Gad vide om der findes en oversigt over hvor meget man skal have kvajet sig i sit liv for at en No RegretsTM er ok?
Det virker fjollet, at det altid er de største spader der har behov for at fortælle hele verden med flaskegrønne gotiske bogstaver, at de på ingen måde fortryder noget som helst. Eller er det bare mig?? Jeg ved godt at man bliver klogere af fejl, men man kan også nøjes med en P-bøde eller at op med (ikke slå på) kæresten.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Jeg synes, som udgangspunkt at det at fortryde sine handlinger er unødvendigt, da de jo har været med til at forme den person man er. Dog vil jeg sige, at det jo kommer an på hvad det er for handlinger man har i sin baggage.
Jeg har da en del ting gjort i branderter som jeg fortryder og ting som jeg ikke kan huske jeg har gjort, men som jeg helt sikkert fortryder, men alt i alt står jeg ved min fortid.
De der får den omtalte "No Regrets" tattooveringer har jo tit voldsdomme, frakendt kørekort grundet spritkørsel eller hasaderet kørsel og andre ret nederen ting og her må jeg sige, man bør nok fortryde udfra et medmenneskeligt synspunkt. Man er jo definitionen på en menneskelort hvis man eksempelvis kører spritkørsel fordi man risikerer at slå andre mennesker ihjel og hvis man ikke fortryder det så en man fandme en idiot. Man er dobbelt op på idiot hvis man så vil få det foreviget i form af en total grim tattoovering.
Så min helt grundlæggende kommentar er, at de der får den slags tattooveringer er totalt fladpandede. Jeg tror ikke de er kloge nok til at forstå hvor store konsekvenser deres handlinger kan få for ANDRE mennesker.
Meget enig. Kernen er vel lidt i denne sag at det er ret uforståeligt hvis man selv når man tager de store perspektiv briller på ikke streger NO og bare skriver REGRETS, når ens fladpandethed har kostet samvær med ens eget barn og har sat andre menneskers liv i fare fordi man skulle køre rundt fuld.
Det er meget, meget underligt ikke at fortryde det, uanset hvor meget man har lært om sig selv og sine fejl.
l?se hele blog, pretty good
Send en kommentar