.... og jeg er en oprydnings-Hitler. En ordens-Lenin.... It's been 2 days since my last cleaning.
Det er desværre uhelbredeligt. Når jeg er stresset ryder jeg op. Og når jeg keder mig helt ukristeligt lægges alt i sirlige bunker efter det er blevet sorteret. Orden giver mig ro - heeeelt ind i sjælen og det er som at blive nusset med små angora-killinger, at se det rene skrivebord og de gennem-organiserede ringbind.
Sidste store attack kom efter 2,5 times ventetid på skadestuen hvor jeg var support for en søster som skulle have fældet dom over sin fod, som havde været fodskammel for en småfed hest på 650 kg.
Desperat efter at der skulle ske noget og SYGELIGT træt af kvartals-dranker sygeplejersken og hendes debile mands skrigeri og af gamle Alt for Damerne. Og så knækkede filmen. Jeg begyndte at rydde op i HELE venteværelset. Stole blev sat på plads. Plastikkopperne fjernet. Blade blev lagt på plads. Det samme med legetøjet.
Så så man mig stå på hovedet ned i børnebøger for at lave bunker af små og store bøger.
To damer grinede noget, da jeg sortede små og store børnebøger i hver sin bunke. De synes forståeligt nok at det var urkomisk at se mig stæse rundt i et vandvids anfald af rastløshed. Men rastløsheden og lysten til at pande nogen én var væk bag efter....
Jeg fatter ikke folk som kan glo ud i luften i dagevis. Men det kan sikkert være sundt nok ind i mellem. Er der andre der også lider af den mani?
Det var denne uges tilståelse. Så er der da i det mindste orden på det!
(for en god ordens skyld skal det nævnes, at manien ikke dur som service til andre. så ville jeg have været rig by now..)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar