søndag den 29. marts 2009

En erfaring rigere

Ja, så er man igen blevet klogere og forhåbentlig gentager denne fejl sig ikke.

Fredag aften er der hvor erfaringen høstes. Jeg tager til spinning efter en lang dag i forskningens tegn. Kommer hjem spiser 3 stykker hjemmebagt pizza. Dette virker måske ikke så interessant, men jeg vil argumentere at netop det ringe indtag af føde og væske efter hård træning er skyld i hvordan fredag aften videre udviklede sig.

Klokken 20 var jeg på Trøjborg, hvor en nyerhvervet veninde holdt speciale-afleverings fest. Det var blevet besluttet hjemmefra, at jeg skulle med den sidste bus hjem, da jeg havde en lang dag lørdag med 2 timers træning og jobansøgningsskrivning. Det gik dog hverken værre eller bedere end at jeg på 4 timer fik konsumeret 4 øl og en halv flaske vodka og her vil jeg bede læseren have ovenstående in mente. Dette resulterede i den vildeste teenage brandert, men nåede heldigvis at stikke af fra festen og nå¨den sidste bus inden jeg fik gjort mig selv totalt til grin overfor en flok mennesker jeg ikke kendte.

Da bussen nærmer sig Harald Jensens Plads er koldsveden og kvalmen helt uovertruffen og jeg vælger at stå af 3 stop før jeg er hjemme. På vej ud af bussen lykkes det mig at slå brillerne af en sagesløs kvinde, da jeg vælter ind i hende. Hun var ret utilfreds. Jeg undskyldte og stavrede ud af bussen og satte kursen mod Dalgas.

Da jeg når frem til Dalgas, efter hvad der føles som 40 dages vandring gennem Sinai ørkenen, er jeg helt desperat efter at komme i min seng. I min desperatione glemmer jeg at tælle etager og sætter min nøgle i en dør hvor den ikke passer. Jeg banker på i troen om, at mine roomies har skiftet låsen ud, i mit fravær. Det forholder sig imidlertid således at lejligheden jeg ikke kan komme ind i er vores afdøde underbos lejlighed. Jeg fatter det omsider, da jeg kigger op og ser at der er et sæt trapper mere, der skal forceres inden jeg er i mål.

Dagen efter står der en spand ved siden af min seng med 3 stykker semi-fordøjede pizza, en halv flaske vodka og 4 øl i. Jeg stod først op klokken 19, hvilket også var sidste gang jeg kastede op den dag.

fredag den 20. marts 2009

Fredagshumor....

God humor er fx.

- når den 50 årige chef i et forsøg på at være hip råber ud over afdelingen: "så sidder I alle sammen der og er lidt småfede!"... Han mente vist selvfede...

- når man ser at køkkenmanden i sit liv i sin morgenkoger har brugt ens Vivag - female soap som bodyshower. Verdens mest ph-neutrale mand den dag.

- når drengene på arbejde melder Ekse til lodtræning om herregrim lerskulptur som han vinder og efterfølgende må gi 350 kr. for.

Og så er god humor muppet show. Fra 77, men det holder skisme stadig. Hil dåselatteren!
http://www.youtube.com/watch?v=QTXyXuqfBLA
http://www.youtube.com/watch?v=r395r7V7hjo

God weekend!

tirsdag den 17. marts 2009

Hjælp til selvjhælp

Jeg skal lige om lidt (sådan føles det i hvert fald i min krop) til noget bryllup af en art. Alle ved at gamle klude går ikke til den slags arrangementer.

Derfor: Har I set lækre gevanter, kender I nye lækre designere som laver smukke ting, eller ligger i inde med et dødlækkert Burda mønster til en sy-selv kjole, så post en kommentar og hjælp mig med at finde løsningen på min outfit problemer!

Blot til orientering vil alle anbefalinger som vedr. Noa Noa blomsterhelved eller Lippo Lippo spandex dragter blive præmieret med et nakkedap næste gang vi ses....

torsdag den 12. marts 2009

Tænk hvis han havde smidt en støvle.....

Iraqi Shoe Thrower Gets Three Years
He became a global icon after angrily tossing his shoes at President Bush at a press conference, but Muntazer al-Zaidi, 30, will pay for his protest with three years in jail after being sentenced on Thursday. Zaidi pleaded not guilty to the charge of "aggression against a foreign head of state," and after the verdict was announce relatives disrupted the courtroom shouting that the decision was unjust. The shoe-throwing Zaidi has been detained since the December 14 incident and claimed he was tortured in custody.

Stof til eftertanke for de modefikserede..

mandag den 9. marts 2009

Kvindernes internationale kampdag

Det var i går det løb af stablen. For fleres vedkommende blev det fejret med let kvalme og sengeliggende all day.

Da jeg stod endelig besluttede mig for at stå op på denne side af i dag, fik jeg læst en arkitel om markeringen af dagen rundt omkring i verden.I Tyskland var der stor fokus på at det ofte var kvinder som var arbejdsløse i krisetider. I Sverige var det naturligvis manglen på kvindelige ledere der var fokus på. I de arabiske lande var der fokus på at mænd måtte tage flere koner (også uden at spørge førstekonen).

Men jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår moradsen omkring flere koner. I det mindste bliver der tonet rent flag - modsat den vestlige tradition hvor den slags foregår i det skjulte. Måske hun bare skal være glad for i det mindste at få en dejlig (bryllups)fest ud af det. Og en at dele de huslige pligter med. Hvis han alligevel har nr. 2 dame er det så ikke meget rart at hun også skal vaske gulvet og tørre støv af vindueskarmen? Og man er faktisk altid sikker på at komme med på kærlighedsferierne - også selvom man måske skal ligge under en anden paraply. I det mindste er man jo med når han formøbler formuen på romance til nr. 2. Plus man får fordoblet sit klædeskab (så må man jo håbe at man har samme burkasmag)! Når man ikke kan overskue at lave mad kan man sætte 2'eren i sving og hun kan passe ungerne når der kommer "de flyvende læger" om formiddagen. Når det nu endelig skal være er der vist flere fordele end ulemper ved officiel flerkoneri end det vestlige uofficielle flerkoneri.

Måske det er os som er totalt uland i den sammenhæng? Jeg tænker i hvert fald at jeg godt kunne tænke mig flere koner....

Guess whos sorry now

tirsdag den 3. marts 2009

Ode til alderdommen!

Hvis det virkelig passer at 30erne er de nye tyvere og jeg nu er 19 så vil jeg bare sige.....

HURRA for de nye teenage år! Det er igen legalt at drikke kiwivin til man brækker sig, smide den irriterende nordmand i hækken på vej til klub og at synes at Penny og pony er sejere end fyre og akutisk guitarspil om selv-sammen-flikket lejerbål. Det lover allerede mega godt for sommeren!

Men hvordan jeg får det koblet med min evige lyst til at gå tidligt i seng, se Price brødrene lave mad på DR2 og min craving efter altankasser er jeg ikke helt klar over. Jeg ville alligevel synes det var pænt træls og spild af arbejde, hvis man alligevel ender med at kaste op i sin nyplantede kasse med blomster...

I virkeligheden tror jeg at man her i livet er ustyret med usynlige sko som ingen kan se. Når man er 17 er de alt for store og klovneagtige - man vælter kikset rundt og træder andre over træerne. Når man bliver ældre bliver de mindre ind til de til sidst er så små og klemmer så meget at man ligner en hønserøv i hovedet hele tiden og ser det som en menneskeret at brokke sig surt. Måske 30'erne bare er der hvor skoene bare passer? Jeg skal nok give en status. Ja, altså næste år en gang :-)

Det fesne ved at blive 27

Der er nogle kloge mennesker, som har udtalt at 30'erne er de nye 20'ere, hvilket må betyde at 20'erne er de nye teenageår. Heri må jeg erklære mig enig eller i hvertfald er der mange sammenfald mellem det at blive 17 og det at blive 27. Det er som om tiden er blevet parallelforskudt.
Da jeg blev 17 gik jeg på efterskole og skulle til at starte på gym. Altså jeg gik fra at være en af de gamle rotter til at være en grønskolling. Desuden stod man i et limbo mellem at være uansvarlig teenager og blive voksen med stemmeret med mulighed for at påvirke vort riges fremtid. Man er ligesom sat i en venteposition når man bliver 17 og det samme sker nu hvor jeg bliver 27.
Jeg står i en situation, hvor jeg på den ene side er en af de gamle rotter på uni (faktisk tror jeg nogle af russerne tror at jeg er underviser, grundet smilerynker og lange patter) og på den anden side står foran at skulle være en grønskolling på arbejdsmarkedet. Mit limbo er nu at stå i at være studerende 3 måneder endnu og vente på at blive 30 eller få børn så man bliver taget alvorligt blandt de andre voksne på arbejdsmarkedet. Igen kan man bare stå at vente, ligesom da jeg var 17.

Skulle man tage den positive vinkel på det (hvilket jeg ikke er glad for at gøre) så var det jo fedt at blive 17. Man var stadig teenager uden noget ansvar for noget som helst, men stadig en af de gamle rotter på efterskolen.
Som 27 årig kan jeg stadig nyde det sorgløse liv som studerende lidt endnu, hvor jeg ikke er ansvarlig for noget som helst og der bliver ikke stillet krav til mig. Jeg er en af de gamle i gårde på uni så al den usikkerhed jeg havde som ny studerende er væk og jeg kan bare nyde det (lidt endnu). Verden står åben for mig når specialet er afleveret. Jeg kan flytte til månen hvis jeg har lyst (det har jeg dog ikke) fordi jeg endnu ikke er viksen eller nogens mor.

Måske det ikke er så fesent at blive 27 alligevel???