tirsdag den 3. marts 2009

Ode til alderdommen!

Hvis det virkelig passer at 30erne er de nye tyvere og jeg nu er 19 så vil jeg bare sige.....

HURRA for de nye teenage år! Det er igen legalt at drikke kiwivin til man brækker sig, smide den irriterende nordmand i hækken på vej til klub og at synes at Penny og pony er sejere end fyre og akutisk guitarspil om selv-sammen-flikket lejerbål. Det lover allerede mega godt for sommeren!

Men hvordan jeg får det koblet med min evige lyst til at gå tidligt i seng, se Price brødrene lave mad på DR2 og min craving efter altankasser er jeg ikke helt klar over. Jeg ville alligevel synes det var pænt træls og spild af arbejde, hvis man alligevel ender med at kaste op i sin nyplantede kasse med blomster...

I virkeligheden tror jeg at man her i livet er ustyret med usynlige sko som ingen kan se. Når man er 17 er de alt for store og klovneagtige - man vælter kikset rundt og træder andre over træerne. Når man bliver ældre bliver de mindre ind til de til sidst er så små og klemmer så meget at man ligner en hønserøv i hovedet hele tiden og ser det som en menneskeret at brokke sig surt. Måske 30'erne bare er der hvor skoene bare passer? Jeg skal nok give en status. Ja, altså næste år en gang :-)

Ingen kommentarer: