Det fesne ved at blive 27

Der er nogle kloge mennesker, som har udtalt at 30'erne er de nye 20'ere, hvilket må betyde at 20'erne er de nye teenageår. Heri må jeg erklære mig enig eller i hvertfald er der mange sammenfald mellem det at blive 17 og det at blive 27. Det er som om tiden er blevet parallelforskudt.
Da jeg blev 17 gik jeg på efterskole og skulle til at starte på gym. Altså jeg gik fra at være en af de gamle rotter til at være en grønskolling. Desuden stod man i et limbo mellem at være uansvarlig teenager og blive voksen med stemmeret med mulighed for at påvirke vort riges fremtid. Man er ligesom sat i en venteposition når man bliver 17 og det samme sker nu hvor jeg bliver 27.
Jeg står i en situation, hvor jeg på den ene side er en af de gamle rotter på uni (faktisk tror jeg nogle af russerne tror at jeg er underviser, grundet smilerynker og lange patter) og på den anden side står foran at skulle være en grønskolling på arbejdsmarkedet. Mit limbo er nu at stå i at være studerende 3 måneder endnu og vente på at blive 30 eller få børn så man bliver taget alvorligt blandt de andre voksne på arbejdsmarkedet. Igen kan man bare stå at vente, ligesom da jeg var 17.

Skulle man tage den positive vinkel på det (hvilket jeg ikke er glad for at gøre) så var det jo fedt at blive 17. Man var stadig teenager uden noget ansvar for noget som helst, men stadig en af de gamle rotter på efterskolen.
Som 27 årig kan jeg stadig nyde det sorgløse liv som studerende lidt endnu, hvor jeg ikke er ansvarlig for noget som helst og der bliver ikke stillet krav til mig. Jeg er en af de gamle i gårde på uni så al den usikkerhed jeg havde som ny studerende er væk og jeg kan bare nyde det (lidt endnu). Verden står åben for mig når specialet er afleveret. Jeg kan flytte til månen hvis jeg har lyst (det har jeg dog ikke) fordi jeg endnu ikke er viksen eller nogens mor.

Måske det ikke er så fesent at blive 27 alligevel???