Nu husker jeg den mail Jo sendte rundt om dette fantastiske forum og nævnte at det skulle være "vores feministiske åndehul". I denne ånd er dette indlæg blevet tænkt og udformet.
Igår sad jeg og så the Daily show (sådan et upbeat politisk kommentator show fra USA, som mest af alt minder om Deadline på speed) og der var et inlæg som handlede om om Amerikanerene er klar til en kvindelig præsident. Dette er et spørgsmål, der har været meget i fokus i forbindelse med Hilary Clintons præsidentkandidatur. Så var det lige at jeg skævede til min meget smagfulde vægkalender, som min bror har lavet til mig, med billeder af familien, og på den står der altså 2007 ikke 1907...
Jeg vælger så at google "kvindelig præsident" og det er ret interessant. Man kan se at et land som Liberia som ligger i det vestlige Afrika, har en kvindelig præsident, Indien har det samme. Men USA er ikke sikre på at de er klar til at tage det sindsyge spring og få en utilregnelig og følelsstyret person som præsident.
I Daily show var der er en kvindelig politisk kommentator, som ville give udtryk for, at hun mente at kvinder var det svage køn og at hun ville blive meget nervøs over at få en sådan som bestemmer over sit land og verden. Hun mente at kvinder besad meget nederen værdier såsom omsorg og medmenneskelighed og at de på ingen måde er i stand til at træffe en hård politisk/økonomisk eller militær beslutning.
Jeg sad og vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Hvorfor er det overhovedet noget man stiller spørgsmålstegn ved om kvinder er i stand til at styre et land? Det er for mig komplet uforståeligt. Kvinder er da netop, i kraft af vores samensatte følelsesliv og høje intelligens, mere end kompetente til at være bestemmere. Vi formår jo at have hjertet med i de beslutninger vi træffer og er medfølelende, men samtideg holder vi os ikke tilbage fra at give en kindhest, hvis en sådan er på sin plads.
Mænd har som bekendt styret verden de sidste mange 1000 år og hvad fik vi lige ud af det? 2 verdenskrige og en masse andre nederen konflikter rundt omkring. Det kan godt være kvinder snakker meget, men vi får da løst konflikter på en mere fredelig måde end at gå udenfor og give hinanden et lag tæv.. Hvad er det så præcis amerikanerne og resten af verden er nervøse for? Man kan synes om Hilary hvad man vil, men hun skal da ikke betvivles grundet sit køn, men for sine holdninger og sine præstationer.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Arbejdsdelingen har vel gjort at det ikke tidligere har kunne lade sig gøre i industrielle, kapitalistiske samfund... Og mange kvinder vælger stadig karriere frem for familieliv.
Et helt andet spørgsmål og mindst ligeså interessant spørgsmål er spørgsmålet om den kvindelige adfærd som du beskriver i virkeligheden er gangbar "fashion" hvis man er kvinde og vil være leder. I DK ser vi top-medie woman (direktør for Journalist Højskolen, redaktør på Politiken etc.) Lisbeth Knudsen, eller borgmester Ritt, politichef Hanne Bech Hansen, Nationalbanks direktør Bodil(le) Andersen. Jeg vil våge den påstand at de ikke er specielt intuitive, følsomme eller kvindelige i deres ledelsesstil. Tvært imod kommer der testostoron ud af kæften på dem når de taler. Jeg ser Hillary og hendes power-page som en side af den samme sag. Spørgsmålet er vel i virkeligheden hvis og hvornår verden bliver klar til kvindeLIGE ledere? Og hvornår forstår vi, at det ikke er ensbestydende med lyserøde-fjerboa kuglepenne (selvom jeg ville elske det :-)), ugentlig tudesceancer og følelsessessions?
Uden at være politisk informeret er jeg nødt til at tilføje en person til Louises ellers flotte liste af kvindelige sejheder, nemlig Susanne Kirsten Larsen aka SAS direktør (hvor hun på 3år har vendt mindre milliardunderskud til million overskud), mor som 16 årig og ambassadør for ASF-Dansk Folkehjælp. Jeg kan ikke nævne én mand der har gjort noget tilsvarende, men som sagt er jeg heller ikke så godt inde i tingene.
Meget pinligt for forfatteren af det oprindelige indlæg, at hun helt glemte at nævne den tidligere engelske præmierminister Margeret Thatcher. Man må sige, at hun på alle måder var umedfølelende og skar ned i alt hvad der var af velfærd i det engelske samfund. Men hun understøtter jo bare Louises argument om at kvindelighed ikke just var det hun stod allermest for.
Og hov, kommer da også lige i tanker om Dronning Elizabeth af selv samme nation, som var The virgin queen, som jo gjorde England til det største imperium i verden....
Ved ikke lige præcis hvad jeg vil sige med det, var bare lidt flov over at jeg glemte dem i første omgang
Send en kommentar