Viby J eller Washington, DC

Sidder i Viby J, lørdag eftermiddag. Har forsømt bloggen en måned - grundet snot, sprængte trommehinder, grød (både før og efter det har været et smut forbi mavesækken) og tusind andre middelmådige og nogle dessidert dårlige undskyldninger.
Ville gerne lave et opsamlings-indlæg hvor jeg samlede op på det til dato hektiske år i mit liv. Men det ville kræve dagbogsnotater og et 40 siders powerpointshow og alle der har mødt mig ved, at min indre sekratær gik ned med stress i 1. klasse, og har været sygemeldt siden.

Men hvad skal det her indlæg så handle om? Jeg tror bare det blir sådan et realitytjek, lisom når nogen kommer til at ringe op til én uden at de ved det - så ligger man bare der i lommen og kan høre hvad der blir sagt, måske blir der snavet, hvis man er heldig blir der skændes, så kan man bare ligge der i lommen og lytte og det er faktisk lidt for spændene til at man rigtig vil lægge på.

Indlægget bliver med andre ord bare et smugkig ind i min hjerne, som faktisk siden i tirsdags har penduleret mellem Viby J og Washington. Andy fortalte at det første Obama havde gjort da han officielt var blevet præsident var at ringe rundt til alle lederne i mellemøste, min første tanke var - sindsygt at have de numre på sin mobil!! I går blev det så offentliggjort at Obama bliver den første præsident der er på mail, -grundet finder og sikkerhed, har de åbenbart aldrig været det før?! Min første tanke var at forsøge at sende en mail til barakobama@gmail.com, jeg mener hvad gør han når han handler på nettet?! 2nætter i træk er jeg vågnet i en pøl af Bille-tis, tænk hvis jeg lugter af tis, men bare er blevet emun, så må I altså sige det! I København landede meteoeren, og jeg tog mig selv i at blive stolt da New York times skrev at det var et af vigtigste byggerier i nyere tid, endelig laver Danmark fede bygninger, hvor de ik går på kompromis. Fwa gav Hello Monday endnu en pris, vores 5. Det gør mig varm og glad... nu mangler vi bare 25, så er vi i hall of fame. Pernille Rosenkrans Teil sagde i tirsdags, at Obama er blevet det lærred hvor vi alle sammen kan projekterer vores drømme op på. Jeg har aldrig før været så spændt på et år som jeg er på 2009 - det kan gå alle veje.

Så nu står Bille op fra luren...