Så sidder jeg her for aller sidste gang og kigger ud på universitetsparken fra "min" speciale plads (faktisk er det ikke min, men en der hedder Marias, men hun bruger den ikke, så her sidder jeg).
Det er en enormt ambivalent følelse nu at afslutte et så stort kapitel i sit liv. Jeg er overmåde henrykt over, at jeg ikke skal sidde og skrive speciale længere og at jeg aldrig i mit liv (i hvert fald ikke lige med det samme) skal til eksamen. Jeg er overstadig over at skulle til at holde weekend udenfor uni og er overdrevet stolt af at jeg klarede det hertil. Efter min bachelor opgave var afleveret kan jeg huske at jeg tænkte: "aj okay, jeg kommer aldrig til at kunne skrive en opgave på 100 sider om noget som helst". Og nu ligger den der.
Jeg er også enormt vemodig over at dette er min sidste dag på uni. Livet hvor man selv bestemmer over tiden og om man vil holde 1,5 timers frokostpause er slut. Tiden hvor man kan holde fri en hel onsdag er væk og livet uden rigtige forpligtelser stopper idag. Der er så mange mennesker der nu vil glide ud af min hverdag, som jeg vil komme til at savne. Vi bliver spredt for alle vinde.
På den anden side af fredag venter det næste kapitel i mit liv og jeg er enormt spændt på at se hvad det indeholder. Det er første gang i mit liv alle muligheder står åbne og det er jo en enorm gave. Som min mor sagde: "Nu er denne del af dit liv slut, men den næste bliver bedre". Jeg håber hun får ret for har virkelig været glad for mine år på uni, til trods for rådne eksaminer og hvad dertil hører.
Glæder mig til at fejre at denne æra er slut og at en ny begynder!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg fornemmer næstten en klump i halsen? Livet på den anden side er fantastisk, ik at jeg nogensinde blev hånd i hanke med studielivet. Men jeg tror at arbejdslivet er LIGE dig, der er jeg faktisk sikker på det er. Man gir den gas når man er på og holder fri når man holder fri.
Det er lidt klump-agtigt at forlade den gule bunker. Der er jo egentlig kun et frit liv fordi man er en lemmedasker.
Men frihed uden dårlig samvittighed er utrolig dejligt og det der med mere end 4000 kr/mdn. er også luksus man glædes ved.
Jeg tilslutter mig at livet på den anden side er fantastisk men ikke meget mindre forvirrende end livet i bunkeren. Mulighederne er der principielt hele tiden og ikke kun hvert 5. år.
Jeg forstår dig så godt kære Roller, det bliver meget skræmmende at komme ud på den anden side. Man skal jo være voksen og ansvarlig og gøre sig fortjent til den der løn som forhåbentlig også kommer på et tidspunkt. Men tror det bliver fedt at bruge noget af alt det vi har lært, og faktisk gøre noget frem for at terpe. Det redder man jo hverken nogen liv eller sultne afrikanerbørn ved. Og jeg glæder mig syg meget til næste forår hvor jeg kan nyde det uden dårlig samvittighed over den der eksamen der er lige om hjørnet. Jeg er lidt misundelig lige nu...
Send en kommentar