Mandag morgen havde jeg en rigtig ubehagelig oplevelse, som forskrækkede mig ret meget. Jeg besvimede under bruseren. Heldigvis skete der ikke noget og jeg har den meget grundige læges ord for, at jeg intet fejler. Jeg kom efterfølgende til at tænke på, at jeg faktisk kunne være kommet rigtig galt afsted og, at der ville gå lang tid før nogen ville opdage det. Det fik mig til at føle mig overmåde alene og understregede det nederen ved min singletilværelse. At man altså i bund og grund er alene selvom man er omgivet af en masse mennesker som holder af en, så er man alene.
Jeg har for et par uger siden forsøgt, at ændre på min situation og har oprettet en profil på elite daters. Og jeg må sige, at der satme er langt mellem snapsene. Det er derfor jeg nu rusker op i jeg, mine dejlige venner, som jo alle kender mig rigitg godt. De fleste af jer er efterhånden endt i tosomheden og der må derfor være et hav af nuttede venner til de der kærester, som sådan en som mig kan blive sat op med. Jeg opfordrer hermed medlemmerne af denne side til at sætte mig op på blind dates i det tilfælde der skulle være nogen at sætte mig op med. Jeg stoler på jeres dømmekraft. Jeg vil lige for en god ordens skyld sige, at Mie, som jeg ikke har snakket med i 2-3 år gjorde det og det var jo en delvis succes (Modellen). Så mon ikke i kan være leveringsdygtige...
Snablen, jeg frabeder mig en blind date med Jesper:-)
I øvrigt kan jeg se at jeg har leveret 120 indlæg til denne blog. Hvor mange har i præsteret??:-)
Jeg glæder mig meget til at se om i kan komme op med noget:-)
torsdag den 27. august 2009
onsdag den 26. august 2009
Hej, min navn er Snabel...
.... og jeg er en oprydnings-Hitler. En ordens-Lenin.... It's been 2 days since my last cleaning.
Det er desværre uhelbredeligt. Når jeg er stresset ryder jeg op. Og når jeg keder mig helt ukristeligt lægges alt i sirlige bunker efter det er blevet sorteret. Orden giver mig ro - heeeelt ind i sjælen og det er som at blive nusset med små angora-killinger, at se det rene skrivebord og de gennem-organiserede ringbind.
Sidste store attack kom efter 2,5 times ventetid på skadestuen hvor jeg var support for en søster som skulle have fældet dom over sin fod, som havde været fodskammel for en småfed hest på 650 kg.
Desperat efter at der skulle ske noget og SYGELIGT træt af kvartals-dranker sygeplejersken og hendes debile mands skrigeri og af gamle Alt for Damerne. Og så knækkede filmen. Jeg begyndte at rydde op i HELE venteværelset. Stole blev sat på plads. Plastikkopperne fjernet. Blade blev lagt på plads. Det samme med legetøjet.
Så så man mig stå på hovedet ned i børnebøger for at lave bunker af små og store bøger.
To damer grinede noget, da jeg sortede små og store børnebøger i hver sin bunke. De synes forståeligt nok at det var urkomisk at se mig stæse rundt i et vandvids anfald af rastløshed. Men rastløsheden og lysten til at pande nogen én var væk bag efter....
Jeg fatter ikke folk som kan glo ud i luften i dagevis. Men det kan sikkert være sundt nok ind i mellem. Er der andre der også lider af den mani?
Det var denne uges tilståelse. Så er der da i det mindste orden på det!
(for en god ordens skyld skal det nævnes, at manien ikke dur som service til andre. så ville jeg have været rig by now..)
mandag den 17. august 2009
Hverdagsracisme...
Jeg stod idag overfor et svært dilemma på vej hjem fra arbejde. Min kollega kom med en overmåde racistisk kommentar og jeg vidste overhovedet ikke hvordan jeg skulle reagerer, hvilket gør mig enormt skuffet over mig selv, for det overskred virkelig min grænse for hvad jeg har lyst til at lægge øre til. Jeg vil beskrive situationen i det følgende og så kan i måske hjælpe mig med hvordan jeg skal reagerer næste gang, for det kommer helt sikkert til at ske igen.
Vi har for 14 dage siden ansat en kvinde med pakistansk baggrund i vores revisionsafdeling. Hun er muslim. Idag på vej hjem i bilen bliver dette sagt af min kollega:
"Jeg var lige inde og hilse på hende den nye for og hører lidt mere om hvad hun er for en. Altså jeg .... eller det her er bare sagt mellem os, du ved hvordan det er med de sorte, de er jo ret dumme at høre på. Men hende den nye virkede rigtig flink"
Så sad jeg der og begyndte at svede og vidste overhovedet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg sad og skreg inde i mit hovede, at SÅDAN NOGET LORT AT LUKKE UD, HVORDAN FANDEN ER DET DU SER DINE MEDMENNESKER DIN SNÆVRETSYNEDE IDIOT. Det jeg fik ytret var: "Jeg synes hun er helt vildt flink og klog" Og hvorfor er det lige at mange mennesker finder det legalt at sige sådan noget? Altså at det er blevet okay at generaliserer over en hel befolkningsgruppe og tænke det værste til det modsatte er bevist! Jeg holder det virkelig ikke ud.
Hvad siger/gør jeg næste gang?
Vi har for 14 dage siden ansat en kvinde med pakistansk baggrund i vores revisionsafdeling. Hun er muslim. Idag på vej hjem i bilen bliver dette sagt af min kollega:
"Jeg var lige inde og hilse på hende den nye for og hører lidt mere om hvad hun er for en. Altså jeg .... eller det her er bare sagt mellem os, du ved hvordan det er med de sorte, de er jo ret dumme at høre på. Men hende den nye virkede rigtig flink"
Så sad jeg der og begyndte at svede og vidste overhovedet ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg sad og skreg inde i mit hovede, at SÅDAN NOGET LORT AT LUKKE UD, HVORDAN FANDEN ER DET DU SER DINE MEDMENNESKER DIN SNÆVRETSYNEDE IDIOT. Det jeg fik ytret var: "Jeg synes hun er helt vildt flink og klog" Og hvorfor er det lige at mange mennesker finder det legalt at sige sådan noget? Altså at det er blevet okay at generaliserer over en hel befolkningsgruppe og tænke det værste til det modsatte er bevist! Jeg holder det virkelig ikke ud.
Hvad siger/gør jeg næste gang?
torsdag den 13. august 2009
mandag den 10. august 2009
Kristian Jensen VS. Peter Rindal - round one.
Som nyslået medlem af bloggen (...og tak for det i øvrigt, det bryder lidt med overskriften men det er da positivt at redaktørerne ikke er fundamentalister hvad det angår!) har jeg en forespørgsel som jeg håber i vil byde ind over for. Jeg har gennem længere tid bare læst I andre, mere erfarne bloggers skriverier, men det må være på høje tid med en debut-postering. Det kan ikke være rigtigt at en ingeniørrrr ikke er oppe på det tekniske beat.
Det drejer sig om det klassiske dilemma: Brug penge, eller lad være. En situation som I alle har stået i tidligere.
Sagens kerne er kunst. Jeg har igennem længere tid været på udkig efter noget kan pryde væggene i min og Pingvinens ydmyge bolig, men har haft svært ved det man finder i de Aalborgensiske gallerier. Nu er det så lykkedes mig, på den anden side af atlanterhavet at finde noget der falder i smag. Men ak!
Selve "maleriet" (for det er egentligt bare en avanceret fotokopi) står i den nette sum af ca. ~500$, og læg dertil oveni at Kristian Jensen nok kommer og lægger sin klamme hånd på det inden det kommer ind i landet, Post Danmark skal have deres del, og at fragten i øvrigt også koster lidt. På det tidspunkt er det kun jeg der ved hvad det kommer til at koste, men det er nok ikke småpenge.
Det jeg vil have jeres bud på er om det er fedt nok i forhold til omkostningerne? Kan det forsvares, bør min pengepung lide for kunsten, eller skal jeg bare tillægge mig en mere Rindalistisk tilgang, og printe det selv på et stykke A4 papir på arbejdspladsens printer i mogen?
Hvem bliver vinderen her: Kristian Jensen, eller lagerforvalter Rindal fra Kolding?
Det drejer sig om det klassiske dilemma: Brug penge, eller lad være. En situation som I alle har stået i tidligere.
Sagens kerne er kunst. Jeg har igennem længere tid været på udkig efter noget kan pryde væggene i min og Pingvinens ydmyge bolig, men har haft svært ved det man finder i de Aalborgensiske gallerier. Nu er det så lykkedes mig, på den anden side af atlanterhavet at finde noget der falder i smag. Men ak!
Selve "maleriet" (for det er egentligt bare en avanceret fotokopi) står i den nette sum af ca. ~500$, og læg dertil oveni at Kristian Jensen nok kommer og lægger sin klamme hånd på det inden det kommer ind i landet, Post Danmark skal have deres del, og at fragten i øvrigt også koster lidt. På det tidspunkt er det kun jeg der ved hvad det kommer til at koste, men det er nok ikke småpenge.
Det jeg vil have jeres bud på er om det er fedt nok i forhold til omkostningerne? Kan det forsvares, bør min pengepung lide for kunsten, eller skal jeg bare tillægge mig en mere Rindalistisk tilgang, og printe det selv på et stykke A4 papir på arbejdspladsens printer i mogen?
Hvem bliver vinderen her: Kristian Jensen, eller lagerforvalter Rindal fra Kolding?
Bryllupsklokker
Der skal lyde et trefoldigt fjergfis-leve for Ditte og Peters forlovelse. Den pastelfarvede tylkjole er ikke indkøbt forgæves!!!
søndag den 9. august 2009
Hvad betyder det??? Betyder det overhovedet noget??
Nå, men jeg er jo startet på arbejde igen efter 3 ugers dejlig ferie. Det har den konsekvens at jeg er meget mere på facebook end normalt, da jeg har haft et helt enormt behov for overspringshandlinger! Nå, men i onsdags, da jeg sad og kiggede på en eller andends vens venindes fætters feriebilleder fra Sunny Beach poppede den lille chat dialogboks op og gæt hvem der skrev.... Modellen, som jo levde hjertesmoothie-finten på mig for en måned siden og derefter skred til Japan. Han skrev: ...og forresten tak for fødselsdagshilsen (det er en måned siden han havde fødselsdag og jeg har INTET hørt fra ham siden han smuttede til Japan). Der blev chattet frem og tilbage om ligegyldige ting og det var så det.
Det hører med til historien at jeg efter han havde sagt, at han "ikke lige synes det var noget alligevel" bed min stolthed i mig og skrev en mail til ham for at høre om han måske ville ses når han kommer hjem, sådan uden alt presset og forventningerne fordi jeg jo synes at det var noget. Det takkede han pænt nej til og sagde at han nok ikke havde været klar til at starte på noget da vi mødtes..
Nå, men mit spørgsmål er så, hvad betyder det så at han lige pludselig tager kontakt sådan ud af det blå?? Hr. Meldgaard vurderer, at der er to mulige scenarier:
1: han er på udkig efter et booty-call. (Den tror jeg dog ikke er helt så oplagt i og med at han bor i Odense og det vil være et ret fjollet arrangement med booty-call på den afstand)
2: at han ikke var klar til noget før han rejste fordi det ville lukke muligheden for at knalde med andre (dette syunes jeg er et meget mere plausibelt scenarie, men Mie siger at han ikke er sådan en der knalder rundt, men det er selvfølgelig ikke sikkert hun kender hele sandheden).
Jeg har 2 øvrige muligheder:
1: Han har fundet ud af at 17-årige, afpillede, østeuropæiske modelpiger ikke er så interessante i længden og synes at curvy clever girl Roller er noget mere interessant.
2: Det betød absolut intet og han skrev bare fordi han kede sig.
Hvad tror i???
Det hører med til historien at jeg efter han havde sagt, at han "ikke lige synes det var noget alligevel" bed min stolthed i mig og skrev en mail til ham for at høre om han måske ville ses når han kommer hjem, sådan uden alt presset og forventningerne fordi jeg jo synes at det var noget. Det takkede han pænt nej til og sagde at han nok ikke havde været klar til at starte på noget da vi mødtes..
Nå, men mit spørgsmål er så, hvad betyder det så at han lige pludselig tager kontakt sådan ud af det blå?? Hr. Meldgaard vurderer, at der er to mulige scenarier:
1: han er på udkig efter et booty-call. (Den tror jeg dog ikke er helt så oplagt i og med at han bor i Odense og det vil være et ret fjollet arrangement med booty-call på den afstand)
2: at han ikke var klar til noget før han rejste fordi det ville lukke muligheden for at knalde med andre (dette syunes jeg er et meget mere plausibelt scenarie, men Mie siger at han ikke er sådan en der knalder rundt, men det er selvfølgelig ikke sikkert hun kender hele sandheden).
Jeg har 2 øvrige muligheder:
1: Han har fundet ud af at 17-årige, afpillede, østeuropæiske modelpiger ikke er så interessante i længden og synes at curvy clever girl Roller er noget mere interessant.
2: Det betød absolut intet og han skrev bare fordi han kede sig.
Hvad tror i???
Søndag morgen
Dette er en fortælling om gamle mænd og deres manglende begreb om hvor lang tid ting tager. Fortællingen starter lørdag aften. Jeg var i Silkeborg til min onkel og tantes sølvbryllup, hvilket var et okay arrangement. Min far skulle overnatte hos mig og søndag morgen skulle han videre til Kbh. og hente lillebroderen. Vi kom til Århus klokken 00.31 og min far skulle med toget til Kbh. klokken 6.59 og han havde købt billeten, så det var jo bare at smutte ned på banegården og sætte sig ind i toget, men ikke når man hedder Jesper Maibom. Han havde sagt at han hverken skulle i bad eller spise morgenmad, hvilket i min verden ville betyde, at jeg ville stå op 20 min inden toget skulle køre og få så meget søvn som muligt. Sådan er det ikke i min fars verden. Han insisterede i at der blev bestilt taxa til klokken 6.15, selvom jeg synes at klokken 6.30 var tidligt nok i og med det tager ca. 4 minutter at køre ned på banegården fra min lejlighed. Min søndag morgen forløb altså således:
05.15: Fars vækkeur ringer
05.20: Jeg står op og fortæller ham at der er 1 time!!!! til at taxaen kommer. Han kigger på sit vækkeur, som jo er sat et kvarter frem af uransagelige årsager!
05.30: Jeg lægger mig på sofaen og blunder
06:11: Far ekspederes videre i systemet og jeg kravler under dynen igen
06.45: Vækkeuret ringer og jeg skal ned og gøre rent.
11:55: Hjemvendt fra rengøring og spinning. Tid til en morfar!!!
Så kunne min far stå der på banegården og glo i 45 minutter fordi han var angst for at komme for sent. Det er virkelig det latterligste jeg nogensinde har hørt. Er jeres fædre ligeså dårlige til at vurdere hvor lang tid ting tager?
05.15: Fars vækkeur ringer
05.20: Jeg står op og fortæller ham at der er 1 time!!!! til at taxaen kommer. Han kigger på sit vækkeur, som jo er sat et kvarter frem af uransagelige årsager!
05.30: Jeg lægger mig på sofaen og blunder
06:11: Far ekspederes videre i systemet og jeg kravler under dynen igen
06.45: Vækkeuret ringer og jeg skal ned og gøre rent.
11:55: Hjemvendt fra rengøring og spinning. Tid til en morfar!!!
Så kunne min far stå der på banegården og glo i 45 minutter fordi han var angst for at komme for sent. Det er virkelig det latterligste jeg nogensinde har hørt. Er jeres fædre ligeså dårlige til at vurdere hvor lang tid ting tager?
onsdag den 5. august 2009
Sol brille - nu med anti-gammelfar look
Nu var det ikke det store hit sidste gang jeg bad om råd. Men jeg er ukuelig optimist, så vi prøver da igen.Jeg "kom til" at sætte mig på kærestens 90'er Gucci-solbrille i bilen forleden dag. Desværre døde brillen ved påsidningen og jeg har meget sandfærdigt fortalt, at skæve solbriller fra 90erne kan ikke repareres, fordi lodningerne fra dengang er væsentlig dårligere en dem der er på nymodens briller. Så de knækker bare ved retning. Ærgeligt, ja det er så.
Så nu har jeg lovet at købe nye. Det gør jeg gerne. Men jeg har brug for forslag til hvilke. Så er der nogle solbrille entutiaster derude som har forslag til en lidt mere moderne brille så er det bare at poste et billed. Det ville jeg godt no blive meje glav ved :-)
Vi ses ved!
Endnu en af de store verden må undvære
Først Pavarotti, så Wacko og nu Svend Auken. Uden sammenligning i øvrigt må det siges at disse tre mænd har været store indenfor hver deres feldt og to af dem også meget store i højde eller drøjde...
Nå, men da jeg hørte at vores allesammens Svend var bukket under for sin kræftsygdom tænkte jeg, at dette var enden på en æra og en generation i dansk politik for hvem politik var et spørgsmål om at ville ændre tingenes tilstand. En generation for hvem det har været muligt at ændre tingenes tilstand og som ikke har været bange for at give udtryk for deres holdning selvom den ikke stemmer overens med medianvælgerens holdning. Med andre ord; Svend Auken tilhører en generation af politikerer for hvem politik er en passion, noget de lever og ånder og simpelthen ikke kan lade være med. Det er politikere som Svend Auken og Uffe Ellemann, der i sin tid fik mig til at interessere mig for politik, da de udstrålte en passion og et engagement som ikke ses i nutidens politikere. Det er også deres afgang fra dansk politik, som gør at jeg synes at den politiske scene er noget af det mest ligegyldige og kedelige jeg længe har været vidne til.
Politikere som Svend og Uffe, står i slående kontrast til nutidens karrierepolitikerer for hvem dansk politik er et arbejde og ikke et kald. Der sidder, stort set, kun højtuddannede på Christiansborg, hvilket gør det svært at gennemskue, hvordan de skal være folkets repræsentanter. Kan en økonom, en jurist eller en statskundskaber virkelig repræsentere en ufaglært lagerarbejder?
Det politiske system er blevet et system, hvor man søger magten og indflydelsen og hvis det betyder, at man skal sælge ud af sine holdninger, så gør man det gladeligt for at få ministerbilen (Karen Jespersen, Pernille Rosenkrantz-Theill). Det er derfor meget trist, at Svends generation fader ud, selvom de jo kæmper til det sidste. Der skal lyde en stor hyldest til Svend Auken og den person og politiker han var. Han har sat sit præg på dansk politik og han har altid stået ved sine holdninger, selv da de kostede ham formandsskabet for soc.dem og dermed muligheden for at blive statsminister. Tak Svend!
Nå, men da jeg hørte at vores allesammens Svend var bukket under for sin kræftsygdom tænkte jeg, at dette var enden på en æra og en generation i dansk politik for hvem politik var et spørgsmål om at ville ændre tingenes tilstand. En generation for hvem det har været muligt at ændre tingenes tilstand og som ikke har været bange for at give udtryk for deres holdning selvom den ikke stemmer overens med medianvælgerens holdning. Med andre ord; Svend Auken tilhører en generation af politikerer for hvem politik er en passion, noget de lever og ånder og simpelthen ikke kan lade være med. Det er politikere som Svend Auken og Uffe Ellemann, der i sin tid fik mig til at interessere mig for politik, da de udstrålte en passion og et engagement som ikke ses i nutidens politikere. Det er også deres afgang fra dansk politik, som gør at jeg synes at den politiske scene er noget af det mest ligegyldige og kedelige jeg længe har været vidne til.
Politikere som Svend og Uffe, står i slående kontrast til nutidens karrierepolitikerer for hvem dansk politik er et arbejde og ikke et kald. Der sidder, stort set, kun højtuddannede på Christiansborg, hvilket gør det svært at gennemskue, hvordan de skal være folkets repræsentanter. Kan en økonom, en jurist eller en statskundskaber virkelig repræsentere en ufaglært lagerarbejder?
Det politiske system er blevet et system, hvor man søger magten og indflydelsen og hvis det betyder, at man skal sælge ud af sine holdninger, så gør man det gladeligt for at få ministerbilen (Karen Jespersen, Pernille Rosenkrantz-Theill). Det er derfor meget trist, at Svends generation fader ud, selvom de jo kæmper til det sidste. Der skal lyde en stor hyldest til Svend Auken og den person og politiker han var. Han har sat sit præg på dansk politik og han har altid stået ved sine holdninger, selv da de kostede ham formandsskabet for soc.dem og dermed muligheden for at blive statsminister. Tak Svend!
mandag den 3. august 2009
Apropos status updates
Min Facebook-ven som døde ved kærestens pen i en status-update mandag morgen har jeg nu slettet. Er det ikke ok? Hvem gider være venner med en død Facebook-profil?
Eller er der en form for sørgeperiode? Burde jeg iklæde min profil sort outfit og beholde hende så lang tid at jeg kan nå at se folks farvelhilsner og til der intet er sket i ugevis.
De døde er vel ligeglade med at blive droppet på bogen....
Eller er der en form for sørgeperiode? Burde jeg iklæde min profil sort outfit og beholde hende så lang tid at jeg kan nå at se folks farvelhilsner og til der intet er sket i ugevis.
De døde er vel ligeglade med at blive droppet på bogen....
Hvad vil du EGENTLIG gerne...?
Jobsamtaler er altid lidt irriterende fordi man skal vælge hvilke sider af sig selv man vil fremhæve.
Og så er det hele det der salgshalløj.... Jeg havde en gang en chef som meget klogt sagde at man altid skulle huske, at trods den semi-akavede situation ville ens personlighed altid skinne igennem. Det var ment som en god kommentar, og blev også taget som sådan.
Men nu har jeg lige været til en samtale i konsulentbranchen, hvor jeg vel egentlig blev beskyldt for at sælge mig selv for lidt, fordi "i København taler kandidaterne fra de kommer til de går, og i løbet af en halv time kender man hele deres livshistorie" (citat SLUT). Hvis det bliver relevant kan vi jo overveje om du skal starte på projekter i Århus.... Nå ok??? Sådan en art bonderøvs-indslusning?
Uhæmmede talestrømme er i min verden ikke en (god) kvalitet. Det er sådan noget man gør, hvis man forsøger at sælge en halvslidt Ford Escort. Hvad er der nu galt med at reflektere over tingenes sammenhæng inden der vælter en flod af ligegyldige ord ud af næbet? Salg og rådgivning handler i min verden ikke om antal af ord, men indholdet af det der bliver sagt.
Jeg ved ikke om det bliver noget mærkeligt noget med det der Københavner-jobsøgning. Men lige nu har jeg i hvert fald fået en flyvskalle tilbage i en tænkeboks.
Måske jeg ikke skal være konsulent? Men på spørgsmålet om hvad jeg egentlig gerne vil... Lige nu er favoritten at købe løven Fussi og stikke af med cirkus. Der skal jeg vel højst sige HEP! og TADAA!
Og så er det hele det der salgshalløj.... Jeg havde en gang en chef som meget klogt sagde at man altid skulle huske, at trods den semi-akavede situation ville ens personlighed altid skinne igennem. Det var ment som en god kommentar, og blev også taget som sådan.
Men nu har jeg lige været til en samtale i konsulentbranchen, hvor jeg vel egentlig blev beskyldt for at sælge mig selv for lidt, fordi "i København taler kandidaterne fra de kommer til de går, og i løbet af en halv time kender man hele deres livshistorie" (citat SLUT). Hvis det bliver relevant kan vi jo overveje om du skal starte på projekter i Århus.... Nå ok??? Sådan en art bonderøvs-indslusning?
Uhæmmede talestrømme er i min verden ikke en (god) kvalitet. Det er sådan noget man gør, hvis man forsøger at sælge en halvslidt Ford Escort. Hvad er der nu galt med at reflektere over tingenes sammenhæng inden der vælter en flod af ligegyldige ord ud af næbet? Salg og rådgivning handler i min verden ikke om antal af ord, men indholdet af det der bliver sagt.
Jeg ved ikke om det bliver noget mærkeligt noget med det der Københavner-jobsøgning. Men lige nu har jeg i hvert fald fået en flyvskalle tilbage i en tænkeboks.
Måske jeg ikke skal være konsulent? Men på spørgsmålet om hvad jeg egentlig gerne vil... Lige nu er favoritten at købe løven Fussi og stikke af med cirkus. Der skal jeg vel højst sige HEP! og TADAA!
Abonner på:
Opslag (Atom)